Eliteløberen svarer: De mest almindelige spørgsmål om løb

Hvor ofte skal jeg løbe? Hoe krijg je het voor elkaar om je pijn te doen? Hoe kom je aan een muskelskade? Spørgsmålene om løb er mange! Charlotte Arvered is en eliteløber og har svarene til det meste!

Sportamores egen løbeekspert Charlotte Arvered is dykket dybt ned i de mest almindelige spørgsmål omkring løbets mysteriet. Her deler hun ud af sin ekspertise!

Waar of wat moet je doen om te zorgen dat je nog meer resultaten ziet?

- Het gaat erom waar je de hele dag naar toe gaat, en ook naar andere individuele faktoren. Maar in de afstemming op het feit dat je nog geen dag løbert en begint met het løbe tre gange om ugen, kommer resultaterne selvfølgelig, hvis du gør det kontinuerligt, uge ef uge, siger Charlotte Arvered og fortsætter:

- Det er dog vigtigt ikke at gå for hårdt til den i start, da kroppen skal vænne sig til den øgede belastning. Als je wilt beginnen met een lange wandeling, kun je drie tot vijf sessies bijwonen, die elk 30 minuten duren. Skift mellem løb og gågang. Daarna kunt u de gåtiden en øge løbetiden forkorte. Det er bedre at antage, at du er ude i cirka 30 minutter end at løbe en bestemt distance. Daarna kunt u het tempo en de kale fokusere over de lengte van de afstand negeren en zelf actie ondernemen. Als je de indenfor løb negeert, kun je het effect ervan meten, omdat het tempo te laag is.

Kan man løbe hver dag?

- Ja, der er mange, der har bevist, at man dybest set can løbe hver day, men det er ikke noget, jeg anbefaler. Især ikke hvis du vil opnå visse resultater med dit løb, for eksempel at løbe hurtigere på på 10-kilometeren. Kroppen zijn verplicht tot teruggave. Det er én af de vigtigste komponenter i et træningsprogram og også den del, som mange mennesker ofte glemmer at prioritere.

Waar kan je een hviledag vinden?

- Jeg anbefaler mindst én hviledag om ugen, men hvis du vælger at løbe hver dag, kan det være godt at variere løberundene med hensyn til intensitet, overflade og distance. De superrolige restitutionspas (en til to om ugen) anbefales. Det er en god måde at øge blodcirkulationen og fremskynde bedring på.

Det er op ad bakke med mit løb, hvad kan jeg gøre for at ændre på det?

- Det kan skyldes flere forskellige faktorer. Als je een grote fout maakt en je hebt een fout gemaakt, omdat je niet op hetzelfde niveau zit, omdat je intuïtief bent, dan kan dat betekenen dat je er niet bij betrokken bent, of dat je een brug hebt voor restitutie of dat je er niet bij betrokken bent. Zelf heb je veel geluk gehad en heb je normaal gesproken altijd een klein beetje geluk gehad, wat een positief effect heeft op træningen, forklarer Charlotte Arvered en fortsætter:

- Det kan også være, at du simpelthen ikke haft nogen kontinuitet i træningen, og at du hele tiden skal starte forfra. Eller du løber dine pas i et for højt tempo. Det er ikke ualmindeligt, at man løber distance- og lange løbepas i et for højt tempo, og at kroppen bliver slidt unødvendigt meget, hvilket betyder, at man ikke får nogen god kvalitet med den hårdere intervalomgang. Charlotte Arvered is Sportamors eerste løbeekspert en ze heeft een grote reputatie op het hoogste niveau, wat ze met veel plezier doen.

Hoe ga je om met muskelskader en wat doe je eraan?

- Muskelskader is almindeligt under løb og skyldes ofte, at kroppen ikke er varmet nok op, at den ikke har været i stand til at komme sig ordentligt efter tidligere træning, ubalance mellem stærke og svage muskler, eller at du har tidligere vævsskader.

Hoe voorkom je een muskelskade?

- Om te zorgen dat je je spieren op een laag pitje zet, is het belangrijk dat je varieert, 10 tot 15 minuten lang op een laag pitje, met aandacht voor dynamiske udstrækningsøvelser en nog kortere forøgelser i hastigheden. Zorg ervoor dat je je niet te druk maakt over de weg en de weg naar kroppen. Øg ikke træningsmængden for hurtigt fra en uge til en anden. Als je denkt dat het niet mogelijk is om een muskelskader te maken, kun je het beste even kijken om te zien of er alternatieve træningsmængden in de stad zijn. Een complete lijn met stijl en bewegingsvrijheid, een lijn voor de rug, de balen, de overkapping en de fødder is ideaal.

Hoe kom je erbij om pijn te verzachten?

- Ved at skubbe til ens grænser og løbe i forskellige hastigheder. Als je hetzelfde tempo aanhoudt voor alle træningspas, kun je god zijn als je dat tempo wilt aanhouden, maar dan moet je er wel een einde aan maken. For at udvikle dig som løber skal du variere this løb og få et bredere register over hastigheder, som du kan løbe i. Jeg anbefaler alle, der vil løbe hurtigere at begynde at løbe med intervaller; det kan variere fra korte intervaller på 15 sekunder til længere intervaller på 20 minutter. Der er en overflod af intervalløvelser at vælge imellem, og der er ingen magisk løsning, der er nøglen til at få dig til at være så hurtig som muligt. Variationen er den bedste vej fremad.

Hoe kom je op de juiste manier?

- Er zijn nog meer dingen die je moet doen:

• Hoftens placering er centralt for at opnå en god løbeteknik. Kies vrij en open.
• Neem een stevige greep.
• Kroppen skal have en lille hældning fremad uden at bøje i din hofte. Op deze manier kunt u de tyngdekraften en de hulp en het eten van u afnemen.
• Armene kan ca. 90 grader fra hoften til brystet.
• Slap af i skuldrene.
• Foden skal være placeret lige under kroppen, ikke foran. Hvis du sætter din fod foran din krop, vil du bremse dig selv ved hvert trin, og derudover vil det være svært for leddene i din krop, hvis du lander med et lige ben på hælen foran dig.

Kan is de man bang als hij een vork heeft?

- Nej, ikke hvis man har ondt i halsen eller har feber.

Hvorfor skal man strække ud efter efter en løbetur?

- Det er både diskuteret og ændret mange gange, og der er stadig delte meninger om det. Voor de eerste keer, dus er is geen reden om te kiezen voor forskellige begreber, zowel dynamisch als statisch. Dynamische rek is, als je dig frem en tilbage bevæger, ind og ud af en maksimal position til en afslappet position. Mange kalder det også udstrækning. Statisk udstrækning er, når du strækker musklerne og holder den position i en længere period; fra 20 sekunder op til flere minutter, siger Charlotte Arvered og fortsætter:

- Dynamisk udstrækning kan med fordel blive anvendt under opvarmningen efter at have løbet i 10-15 minutter. Het kan ook zijn dat je statisk udstrækning gebruikt, want dan kun je de spænding en eksplosivitet in musklerne opretholde. Statisk strækning strækker musklerne og bliver slap. Statisk udstrækning kan opleves som en dejlig måde at slappe af efter et løb på. Intet forhindrer dog træningssmerter eller øger restitutionen. Det er ikke farligt at strække ud efter et løb, så hvis du kan lide det, skal du da bare fortsætte med det. Dit is echt een must.

SHOP NU: Alt til dit løb

LÆS MERE: Hier vind je alle soorten løbesko's