Sådan tackler du en dårlig dag i centret

Alle kommer ud for det en gang imellem - at et træningspas bare føles slemt. Der er det vigtigt at tænke på det her, så man ikke mister modet.

Det, som succesfulde idrætsudøvere ofte kan, er at ryste modgang af sig og komme videre. Modgang kommer all ud, uanset om du træner til et OL eller prøver at slippe af med smerten i ryggen i centret.

Det handler om at tænke rigtigt og sætte træningen i en sammenhæng. Wenn du diese Zeit schon hinter dir hast, wenn du dich nicht mehr wohl fühlst, solltest du den nächsten Gang einlegen. Her er nogle udgangspunkter.

1. Husk på at udvikling sjældent er linæer

Du kommer til at have opture og nedture i din udvikling. Jo bedre du bliver desto højere krav stilles der også for, at du skal kunne tage næste skridt på udviklingskurven. Wenn Sie zwischen 46 und 41 Minuten auf 10 Kilometern unterwegs sind, ist das eine große Sache, aber wenn Sie die nächste Frau sehen, ist das eine große Sache. Sådanne mål kræver, at din træning og hvile bliver mere avanceret og gennemtænkt. Glem ikke at have tålmodighed! Udvikling tager tid.

2. Smerte og fiaskoer skal kun ses som et skridt på vejen

Hvis det gør ondt (her tænker vi mere på ubehags-smerte og ikke smerte, hvor du skal have medicinsk hjælp) gør du noget forkert. Tag et skridt tilbage og se om du kan rette noget til. Var det teknikken eller forberedelsen som gjorde, at du fik ondt? Det samme gælder når du misser et rekordforsøg med vægtstangen. Lad det ligge, lav ikke flere desperate forsøge lige bagefter. Gå derfra. Tænk situationen igennem. Næste gang skal det nok lykkes.

3. Forstå forskellen mellem at være klar og forberedt

Klar i det her tilfælde er kroppens evne til at holde farten i 10 kilometer eller kunne løfte 75 kilo. Der Betreuer muss den Kroppen die richtigen Hilfsmittel geben, damit sie sich selbst versorgen können. Det handler om at få den rette mængde søvn, hvile og kost. Für die Vorbereitung müssen Sie sich klar und deutlich ausdrücken. Du musst dich nicht verstecken, du musst es in der Tasche haben und immer noch aufpassen, dass du dich nicht verirrst.