De bedste tights til sommertræning

Når det er sommer og sol, vil vi have "kølige" tights! Testpanelet er rykket ud for at afgøre, hvilke modeller der er bedst til at holde varmen væk, når sveden melder sig.

Nike Pro TightNike Pro Tight.jpg

Mærke: Nike

Model: Pro Tight

Vejledende pris: 329 kroner

Fås i farverne: sort/hvid, sort/lyserød og grå

Pasform: Tights i fuld længde med perfekt benlængde til dig, der er omkring 170 centimeter. De sidder lige under navlen eller kan trækkes lidt op, så de sidder lige over. 

Komfort: Fremragende! DriFit-stoffet sikrer, at temperaturen føles behagelig på trods af sved og varme. Blødt stof, der ikke føles for slapt. Dem vil du kunne lide at have på, selv om du ikke træner.

Temperatur: Mesh-stof flere steder sørger for superventilation, og alt stoffet ventilerer godt. Vinden blæser igennem, så disse tights er perfekte til dem, der ønsker lange modeller selv om sommeren!

Design: De har et meget klassisk udseende, helsort med hvidt logo på låret og tekst i taljen. Vældigt gode til træningsgarderoben, fordi de passer til alt. Stoffet er ret tyndt, men farven er perfekt, så man kan ikke se igennem. 

Konklusion:

Er du på udkig efter par af sorte, "kølige" tights, som ånder godt og ventilerer sveden, som ikke er gennemsigtige overhovedet og som kan købes til en fornuftig pris, er dette et godt valg. Stoffet føles lidt skinnende og glat, og det er ikke tights, der passer til f.eks. yoga, men snarere er for dem der kan lide at træne hårdt og har brug for et par tights som støtter godt. De giver fuld bevægelsesfrihed, og til trods for at  de er luksuriøse og kommer fra Nike, får du dem til en god pris.

Blacc GraceBLACC.jpg

Mærke: Blacc

Model: Grace

Vejledende pris: 269 kroner

Fås i farverne: hvid

Pasform: Hvis du ligger mellem to størrelser, kan du helt sikkert tage den mindre størrelse, fordi stoffet er fleksibelt og meget elastisk. Den høje talje med den brede elastik gør, at de sidder godt på hofterne under både løb og burpee-træning.

Komfort: Intet at klage over. Disse tights er rigtigt fine med en høj talje, behageligt stof og helt uden tendens til at gnave.

Temperatur: De fine mesh-detaljer langs benene gør ventilationen fin, og du føler dig cool under hele passet. Sveden transporteres væk på en fin måde, og du føler dig "kølig" og tør, selvom det er virkelig varmt.

Design: Meshpartierne er både funktionelle og supersmarte ligesom den høje talje. Testpanelet kan også lide den smarte 7/8-længde og det stilrene marmor-mønster.

Konklusion:

Supersmarte, "kølige" og fleksible. Disse tights blev favoritter fra første øjeblik. Dekorative mesh-partier byder på ekstra "afkøling" på varme dage, og du kan bruge dem om sommeren som et alternativ til shorts. Hvis vi skal klage over noget, så er der manglen på en lille lomme til at putte nøglerne ned i under løb. Men ellers har vi kun positivt feedback. 

Adidas D2M 3-stripe Long Tightsadidas D2M.jpg

Mærke: Adidas

Model: D2M 3-stripe Long Tights

Vejledende pris: 349 kroner

Fås i farverne: sort

Pasform: Der er intet til at gnave eller irritere, men taljen er ret lav og har tendens til at rulle ned og falde ind under din mave, når du løber eller hopper, hvilket er et minus. Du skal vælge en mindre størrelse for en "tættere" følelse.

Komfort: Materialet får høje karakterer. Det føles utroligt godt på kroppen og leverer virkeligt, når det kommer til ventilation. Stoffet sidder fint uden at stramme

Temperatur: Climalit-materialet gør jobbet! Det føles køligt og komfortabelt, selv når sveden springer frem.

Design: De klassiske striber er supercool og passer til alt i træningsgarderoben. Du kan nemt gå i dem til hverdag. Ekstra plus til en fin lynlås i talje og baglomme. 

Konklusion: 

Disse tights er lavet i Climalite, som er et materiale, der transporter fugt og sikrer, at du forbliver tør under hele træningen. På dette punkt er de fine - det er et sikkert, behageligt valg i sommervarmen. Den lave talje betyder imidlertid, at dele af testpanelet foretrækker dem udelukkende til hverdagsbrug, fordi taljen falder ned under nogle øvelser. Men det er en smagssag og helt afhængig af kropsform. Stilmæssigt er de drøm! For dem, der er omkring 165-170 centimeter, er benlængden perfekt, men gå  en størrelse ned for en mere kropsnær version.

Craft Breakaway TightsCraft.jpg

Mærke: Craft

Model: Breakaway Tights

Vejledende pris: 499 kroner

Fås i farverne: sort, sort/lyserød, grå og mønstret

Pasform: ⅞-længden er god til brune sommerben og varmen. Taljen er lidt lav, især til løb, da testpanelet foretrækker en højere talje for optimal komfort.

Komfort: En bred elastik gør dem behagelige over maven, men taljen er lidt for lav til at få ekstra point, når det gælder komforten. I øvrigt er stoffet blødt og fint.

Temperatur: Stoffet er relativt tykt, men der er mash-partier på bagsiden, hvilket giver ekstra ventilation. Det er ikke de fedeste tights - men "fuldt godkendt".

Design: Vi har intet at bemærke. Disse tights er flotte, smidige og lette at matche. Plus for reflekser på benene, der er perfekte også når efteråret kommer. 

Konklusion:

Designet er det bedste ved disse tights, de er klassiske og stilfulde! De føles solide og har små detaljer, der tilføjer lidt ekstra, så som en lomme med lynlås og reflekser. Stoffet er lidt tykkere, hvilket gør det suverænt til dig, der laver mange squats: Ingen risiko for at trusserne kan ses under stoffet. På trods af mesh-materialerne bliver de lidt varmere end andre tights i testen. Så de er bedst til fitnesslokalet, eller når efteråret melder sig.

Under Armour HG Armour Ankle CropUnder Armour.jpg

Mærke: Under Armour

Model: HG Armour Ankle Crop

Vejledende pris: 429 kroner

Fås i farverne: sort

Pasform: Du føler dig både hurtig og smidig i disse særdeles velsiddende tights. Drømmeagtig  pasform - perfekt over rumpen, lårene og benene. Den eneste bemærkning er, at benlængden er lidt for lang, hvis du ikke er så høj. Men det er en mindre ting.

Komfort:  Super. Cool. Vi elsker disse tights. Det er et specielt stof, der er tykt og næsten  glansfuldt uden at være transparent eller for skinnende. Taljen med  bred elastik er en af ​​de bedste, vi nogensinde har haft om maven. Lave sømme sørger for, at ingenting generer.

Temperatur: UAs HeatGear-stoffet giver, som lovet, en "dækkende" følelse, mens du føler dig cool og let. Du tørrer hurtigt, når du sveder.

Design: Bortset fra længden på ​​benene, hvis du ikke er så høj (ca. 160 centimeter), er disse tights særdeles godt designet. De sidder som limet på.

Konklusion:

Hvis du leder efter de perfekte sorte tights, der føles kølige og smidige, er dette det rigtige valg. Nok de smukkeste tights, vi har testet i lang tid! Stoffet er godt til både at transportere sved og holder dig kølig, selvom det er varmt, og smidigheden er fantastisk! Der er kompression i stoffet, men ikke så meget som i kompressions-tights. Kan det være derfor, at de føles så hurtige? Følelsen er i hvert fald fantastisk. Er du ikke så høj, skal du muligvis rulle benene lidt op. For middelhøje mennesker er der intet minus ved disse tights (muligvis burde en lomme dog være tilføjet). Køb!

Adidas ID Mesh Tightadidas ID.jpg

Mærke: Adidas

Model: ID Mesh Tight

Vejledende pris: 349 kroner

Fås i farverne: sort

Pasform: Her har du et par pålidelige tights med perfekt pasform. Intet at bemærke!

Komfort: Blødt bomuldsstof, der føles køligt og behageligt mod huden. Den lidt ekstra høje talje giver fin komfort. 

Temperatur: God ventilation og "afkøling", men stoffet er så tyndt, at det næsten er gennemsigtigt over rumpen. Har du intet imod, at trussekanten kan ses, så løb!

Design: Et par klassiske sorte trænings-tights  med en lidt højere talje end det fremgår af billedet. Meshpartierne gør dem lidt mere interessante end et par basic tights. 

Konklusion:

Disse tights er en del af Adidas ID-kollektion, som faktisk er mere sportswear end active wear, men du kan helt sikkert træne i dem. Næppe egnet til lange løb, men perfekte til fitness og holdtræning. For dele af testpanelet blev stoffet lidt for tyndt over rumpen, men fint og køligt er det. Det er træningsgarderobens svar på "den lille sorte" i en tynd sommerversion. Super stilfuld!

Kari Traa Mathea TightsKari Traa.jpg

Mærke: Kari Traa

Model: Mathea tights

Vejledende pris: 499 kroner

Fås i farverne: sortgrå, rød, lilla, blå og mørk-lilla

Pasform: Sidder præcis som på billedet og benlængden er normal, men er du ikke så høj, kan du rulle dem op.

Komfort: Stort plus for den brede og behagelige talje. Komforten er god i disse tights! Sømmene på lårene giver ingen irritation, hvilken man ellers nemt kunne tro. Stoffet er overraskende elastisk. Reflekserne langs siden er lidt hårde og kunne have haft mere stretch, men det mærkes, ikke når du er i gang.

Temperatur: Superskønne tights, der opleves kølige selv i byens varmeste fitnesscenter, hvor dele af testpanelet sveder. Selv om de er lysegrå, ses ingen svedpletter, hvilket giver høje karakterer hos de medlemmer af testproblemet, der normalt har problemer med dette.

Design: Sjovt, at Kari Traa har blandet flere forskellige kvaliteter: både glansfuldt materiale, reflekser og flere forskellige farver. Virkeligt skønt! Også godt med en baglomme.

Konklusion:

Velfabrikerede tights, som vi hellere vil gå med på en varm sommerdag end på en svedig dag fitnesscentret. Fugttransporten er fantastisk, og selv de mest svedende mennesker skal ikke bekymrede sig om svedpletter. Ikke så høje personer kan vælge en anden model, men for de middelhøje er disse tights en frisk tilføjelse til træningsgarderoben. De forskellige kvaliteter og sømmene sørger for, at der sker noget i designet, som dog alligevel er stilrent.

Nike Hypercool Tight MarbleNike Hypercool.jpg

Mærke: Nike

Model: Hypercool Tight Marble

Vejledende pris: 499 kroner

Fås i farverne: rosa

Pasform: Et par tights med meget stretch og som sidder fint uden at blive for stramme. Størrelsen er perfekt og taljen temmelig høj. De sidder godt!

Komfort: For en bedre komfort havde vi gerne set en bredere linning og en mere støttende talje. Ellers er det et par komfortable tights i et blødt stof, der er rigtig smukt. Sømmene over lårene skærer ikke, men har en god stretch-effekt.

Temperatur: Stoffet er let uden at blive for tyndt, og du har mesh-sektioner over store dele af benene, hvilket giver afkøling. Her kan du udføre spinning og udendørs træning i varmt vejr uden at "brænde op".

Design: Sømme og mesh-detaljer får højeste score, men stoffet passer ikke alle. Det er lidt som koriander: Enten elsker du det - eller også kan du slet ikke lide det. 

Konklusion:

Nikes Pro Hypercool-teknologi er designet til at give afkøling, og vi synes, ​​at målet er nået her. Selvom disse tights er hellange i et "dækkende stof", føles de ikke for varme under svedelig motion. Materialet er derfor fint, men designet deler vandene. Mønsteret skiller sig ud og er bestemt rigtigt godt

SHOP HER: Korte og lange dametights
LÆS MERE: Sommerjakken, alle burde have

LÆS MERE: Forårets bedste løbetights til kvinder 2018