Den personlige træner: Sådan bliver du god til burpees
Der findes ikke en mere effektiv øvelse end burpees. Bliv hurtigere og bedre til burpees med den personlige træner Charlotte Beijers bedste tips.
Kondition, styrke og eksplosivitet. Du får alt i én øvelse - yes, vi snakker om burpees. Øvelsen som mange har et had-kærligheds-forhold til. Du ved, at den utrolig god at lave, men samtidigt også absurd hård. Charlotte Beijer arbejder som personlig træner på Sats i Bromma udenfor Stockholm og er ekstremt skarp til burpees. Her er hendes bedste tips til, hvordan du bliver lige så god til burpees!Hvorfor er burpees en så god øvelse?
– Fordi at du arbejder med hele kroppen, og at pulsen stiger hurtigt. Det er også godt, at du kan udføre øvelsen overalt, eftersom du ikke behøver noget udstyr. Når du laver burpees træner du udholdenhed, eksplosivitet og styrke i bryst, mave, triceps og forsiden af lårene. Det er altså ret godt gået af en enkelt øvelse, siger Charlotte Beijer, som blogger HER.
Hvad skal jeg tænke på, når jeg laver burpees?
– Kast dig selv ned på gulvet så at brystet rører ved gulvet, træk derefter dig selv op og hop. Tænker du for meget på teknikken kan det gøre øvelsen langsommere, men hvis du virkelig vil lære at lave en korrekt burpees skal du hoppe ned til en armbøjningsposition, tag dig selv ned til gulvet via en smal armbøjning, lad derefter benene hoppe ind til hænderne og herefter skal du hoppe op. Det er altså en kombinationsøvelse med armbøjning og hop.
Hvad er tricket til at få tempoet op?
– For at blive god til burpees og få tempoet op skal du lave mange burpees og ofte. Du skal lade kroppen forstå, hvordan den skal arbejde og selv forstå, hvordan du skal lave øvelsen, samtidigt med at du sparer så meget energi som muligt. Et tip er at have fødderne langt fra hinanden, når du hopper ned til armbøjningsposition. Så er det lettere for benene at hoppe ind til hænderne, når du skal op igen.
Hvad er den mest almindelig fejl, som mange laver?
– Mange stopper ved hvert moment. Så taber de flowet, og øvelsen bliver endnu hårdere. En anden fejl er, at visse giver den fuld gas, når de hopper op og hopper for konge og fædreland. Så taber de mere energi, og det tager længere tid at komme ned til armbøjningsposition igen. Når du laver burpees skal du være effektiv og hurtig, så lav et så lille hop som muligt.
Hvis burpees gør ondt i knæene eller skuldrene, hvad kan jeg så gøre for at forenkle øvelsen?
– Hvis du får ondt i knæ eller skuldre, når du laver burpees, kan lave øvelsen langsomt. Start i stående position, gå ned på hug med hænderne i gulvet og gå ud med et ben ad gangen. Derefter kommer du op til stående og laver et lille hop. Visse personer får også ondt i håndledene, når de står i armbøjningsposition. Prøv at tage fat i en håndvægt i hver hånd i armbøjningspositionen for at få et neutralt greb. Et andet tip er at styrke dine håndled eller varme dem ordentligt op.
Hvad skal jeg tænke på for at orke lidt mere, når det bliver rigtigt hårdt, hvilket det jo gør rimeligt hurtigt?
– Tænk aldrig, bare gør det! Et tip er at tælle i hovedet for at holde tankerne på selve øvelsen, men tænk ikke på hvordan det føles et sted i kroppen.
Hvordan skal jeg træne for at blive bedre til burpees?
– For at blive bedre til noget skal du træne netop det, sådan er det også med burpees. Hvis du vil finpudse dine burpees er det smart at finde dine svagheder i de forskellige momenter og træne dem. Er det styrken når du skal op? Konditionen? Eller er det måske eksplosiviteten?
Hvilket slags træningsoplæg anbefaler du?
– Det er meget individuelt. At lave ti burpees hver dag er let for nogen og noget af det sværeste for en anden. Det vigtigste er, at du udfordrer dig selv for at se nye resultater, så hvis det højeste antal burpees, som du kan lave i træk er 10, så forsøg at lave 12 næste gang og øg derefter hele tiden. Du kan også prøve at gøre dem på tid for at se, hvor mange burpees du kan lave på et minut. Forsøg så at slå dette næste gang du træner.

Charlotte Beijer er en af modellerne for mærket Blacc. Hendes pæne tights finder du HER.