Er det centrets mest overvurderede maskine?

Smith-maskinen er en kontroversiel maskine i centret og et stort diskussionsemne. Her er tre argumenter for ikke at bruge den. 

Den grundlæggende betingelse for ikke at bruge Smith-maskinen er, at der er frie vægte, du kan bruge i stedet. Og de klarer som regel det meste. Hvorfor skal du vælge dem istedet? Her er de mest almindelig argumenter. 

1. Du får en anderledes teknik

Maskinen er bygget for at begrænse bevægelsen, stangen kan kun bevæges vertikalt, hvilket gør at mange naturlige bevægelser går tabt. Hvis du er vant til at bruge frivægte føles Smith-maskinen begrænsende. Både når du lave bænkpres og squats på maskinen kommer du til at løfte mindre fordi at vægten bliver isoleret, især når du laver squats, hvor belastningen bliver større på knæene og mindre på bagdelen og bagsiden af lårene.

2. Du kan få problemer med dine led 

Især squats kan blive problematiske for dig og dine knæ. Ikke efter et enkelt træningspas men i et længere perspektiv. Dine led har det altid bedst af at bevæge sig frit, og at de ofte bliver låst i samme position er ikke at foretrække. Du kan selvfølgelig også få problemer med dine led med frivægte, hvis du har dårlig teknik. Men risikoen er mindre. 

3. Vigtige stabiliserende muskler bliver ikke aktiveret 

Smith-maskinen er lavet til at lette din træning og fjerne momentet, hvor du skal kontrollere stangen. Du skal bare løfte. Det sker på bekostning af alle stabiliserende muskler, især i mellemgulvet og benene. Det er unødvendigt og gør beskyttelsen af ryg og knæ bliver mindre. Hvis du er bodybuilder kan det være interessant at punkttræne visse muskler, men for alle andre er det altid bedst at træne så mange muskler som muligt.