Erics træningsrejse, del 2

Du er ikke den eneste som gerne vil komme i form. Under 10 uger følger vi Erics vej mod topformen. Hvordan er det gået i denne uge? 

Hæng med på Eric Fallanders træningsrejse! Han er 40 år og har to børn og et stillesiddende job som copywriter hos mobiloperatøren 3. De sidste 20 år har han fået sin motion ved at løbe til bussen eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformede kost består mest af burgere og pilsner. 

Nu skal han endelig "komme igang", som man siger. I løbet 10 uger kan du følge ham her på Sportamore Magazine, hvor han skal forsøge at gå fra en doven kartoffel til et fysisk pragteksemplar. Hvordan kommer det til at gå i fitnesscentret? Sker der noget med formen på 10 uger? Hvad siger ernæringseksperten om hans madvaner? Nu giver vi den gas! 

Fra og med nu sidder Eric i squat når han arbejder.!

Rapport efter to uger:

Som jeg fortalte i sidste uge, så har jeg mange undskyldninger for at undgå træningen. Fremfor alt en brækket vrist og knæ som gør ondt. Og måske en smule dovenskab, hvis det regnes med som en undskyldning. Men for at give mig de bedste forudsætninger for at gå igang med løbetræningen, vægtløft og hvad nu Sportamore ellers har fundet på af sjove ting, er de begyndt på at sende mig og mine ømme led til en naprapat. 

Jeg har været hos naprapat før, dog mest for at få en skøn massage og høre knækket når de vrider min nakke på plads. Det føles lidt som en behageligere version af en S/M hule - i stedet for fangehulsmørkt, er der lyst og herligt, og i stedet for et trækors med remme og håndjern, har de en blød massagebænk. Men smerten er lige så skøn. Tror jeg i hvert fald, jeg har jo aldrig være i en S/M hule før! 

Og i stedet for en herskerinde, har man en skønhed fra Dalarna... På Naprapatlandslaget Östermalmstorg mødte jeg Peter , en mand fra Dalarna som er nede på jorden og med stærke holdninger og som siger "gamle dreng" hele tiden. Jeg kan godt lige det. "Godt, gamle dreng!" og sådan noget. Det føles skønt! 

Mine tidligere naprapatbesøg har mest været for at behandle akutte lidelser. Peters filosofi er, at ikke kun behandle, men også forebygge, så kroppen skal have det godt uden at blive bøjet og knækket hele tiden. Men først startede han med et lille forhør: 

"Hvor ofte træner du nu" spurgte Peter.

"Jeg træner overhovedet ikke"

Det var ikke godt, kunne jeg forstå! 

"Hvorfor gør du ikke det?" 

"Tja, det er altid mere fristende bare at tage en øl og sætte sig i sofaen..." 

Nej, den var heller ikke god! 

"Øl”¨altså? Hvor ofte drikker du alkohol?" 

"Hver dag." 

Slet ikke godt! 

"Hvor meet vand drikker du så?" 

”Aldeles for lidt, måske 5 deciliter om dagen." 

Tydeligvis heller ikke så godt! 

”Og hvornår går du så i seng om aftenen?" 

”Aldrig før midnat.”

Du ved – ikke godt!

”Må jeg se dig lave den her bevægelse? (svup!) Så langt ned du kan komme.

”Argh…!”

”Ja, det var fandme dårligt..." 

Sådan lød det i hvert fald i mit hoved. Og på trods af det: 

”Det her skal vi nok på styr på, gamle dreng!" 

Peter gik igang med at arbejde. Jeg skulle sidde på hug, gå op i en slags bro og tage nogle lange skridt fra en trappe. Han var tydeligvis ikke imponeret. Derefter fik jeg nogle øvelser som jeg skulle lave derhjemme og hvis jeg bare afsatte en time om dagen, var han overbevist om at vi ville se hurtige resultater. 
 
Jeg troede jo at denne rejse skulle resultere i smertehelvede for mig, men øvelserne er ret nice - de handler om at sidde ned. Sidde på hug og sidde på knæ. 30 + 5 minutter om dagen. Sidde! Det skule åbenbart gøre underværker for både knæ og fodled. Det her bliver let som en leg! 

Derefter hørte jeg endelig det vidunderlige knæk. Det var min ryg som blev strukket ud. 

Jeg kommer helt sikkert tilbage. Tilbage for flere stræk knæk og øvelser. Og jeg håber at I ser gode resultater. Peter tog nogle "før-billeder" af min stive krop. Vent bare til jeg har "efter-billederne" om nogle uger. Jeg kommer til kunne krølle mig sammen som en cirkusartist! 

Alt det her skete en herlig septemberdag, så om eftermiddagen tog jeg mig en øl på en udeservering. Og jeg sad selvfølgelig på hug hele tiden. 

Nej, helt seriøst, jeg tager det her meget alvorligt og jeg skal gøre alt de beder mig om. Har allerede lavet dagens 30 minutter på hug. Pinefuldt var det også. Jeg skriver dette mens jeg sidder i squat. 

(Jeg tog faktisk den der øl i siddende position, men den havde jeg jo gjort mig fortjent til..!) 

OPDATERING:

Så er festen slut! Nu har Peter sendt mig et træningsprogram som skal åbne op for min stive rygrad og styrke muskulaturen omkring mine knæ. En hel liste med utallige gentagelser af tåløft og step-ups og Gud fri mig vel. Jeg skal lave dem hver dag og det tager ca. 40 minutter at lave. Hvordan finder I tiden, I som træner? Man bliver jo stresset af mindre! Og så har jeg ikke engang mødt min PT endnu. Hvad har jeg dog viklet mig ind i? 

TEKST AF: Eric Fallander