Få fingrene i de rette målmandshandsker
Stolperne er målmandens bedste venner, men et par gode handsker er mindst lige så vigtige for at lykkes mellem linjerne. Det her skal du tænke på, inden du køber et par.
Et par rigtigt gode handsker kan være forskellen på stolpe ind eller stolpe ud, succes eller fiasko for en fodboldmålmand. Vi greb fat i Claes Frohm på Uhlsport for at få vejledning om valget af handsker.
Hvad er det vigtigste at tænke på, når jeg vælger målmandshandsker? 
– Hvilket underlag du skal spille på – græs, kunstgræs eller grus? På græs kan du anvende alle handsker, på kunstgræs kan du bruge næsten de samme som på græs, men på grus bør du have en lidt mere slidstærk handske. Der findes også specielle handsker med et ekstra godt greb til våde forhold.
Hvordan skal handskerne sidde?
– Relativt stramt, men med nogle millimeters rum ved fingertoppene. Du bør også tænke på pasformen, handskerne har det med at trække sig lidt sammen efter et stykke tid og bliver automatisk lidt kortere ved fingrene. Det er noget som kan gøre, at de sprækker mellem fingrene. Køb ikke handsker der er for brede ved håndleddet. Det gør nemlig, at du får dårligere boldkontrol, når de ikke sidder ordentligt.
Hvad adskiller først og fremmest et par dyrere handsker fra de lidt billigere?  
– Hvor meget latex handskerne er lavet af. Inderhånden er altid fremstillet i en form for latex, men materialet på overdelen varierer en del imellem de forskellige prisklasser. Dyrere handsker har flere tekniske finesser med specielle former for lukninger ved håndleddet og er også ofte lidt tykkere.
Hvad er det, som giver handskerne et godt greb?
– Tykkelsen på handskens latex, og hvor rene handskerne er. Beskidte handsker er lig med dårligt greb! 
Hvordan plejer jeg bedst mine handsker?
– Skyl gerne handskerne af med lunkent vand ved behov, eller brug rengøringsmidler som er beregnet til handsker. Opbevar og tør handskerne ved stuetemperatur.
Hvor længe holder et par?
– Det kommer meget an på, hvor meget de bliver brugt, men ofte holder de billige handskers latex lige så længe som de dyres. Jo finere handskens latex er, desto lettere sidder snavs fast, og det er det som gør handsken skrøbelig. Men det er godt at vide, at latex er naturligt materiale som ikke holder i al evighed. 
Hvor mange forskellige par behøver jeg?
– Det er individuelt. Topmålmænd har som regel et par til vådt vejr og måske et andet par mere støtte til træninger for at skåne deres fingre. Men de fleste står i almindelige, bløde handsker hele tiden.
Uhlsport Eliminator Absolutgrip er en favorit hos mange. Normalpris 799 kroner. Hele Sportamores udbud af målmandshansker finder du her.