Guide: Vælg de rigtige vandresko fra Salomon
Hvordan vælger du de rigtige vandresko, der forbedrer din vandreoplevelse? Få hjælp fra vores store guide sammen med Salomon.
Vandrestøvler behøver ikke at betyde slid og ømme fødder. Hvis du finder den rigtige model, kan du løfte øjnene fra jorden og indtage naturoplevelsen på en helt anden måde. Det er sjovt at vandre, og de rigtige sko er et must! Men hvordan opnår du det? Sammen med Salomon hjælper vi dig med at foretage de rigtige valg.
Køb nu: Alle vandresko fra Solomon
Hvilken vandretur sigter du efter?
Først og fremmest bør du spørge dig selv, hvilken slags vandreture du skal ud på. Altså:- Hvilket terræn skal du gå i?
- Hvor tung vil din rygsæk være?
- Hvor langt skal du vandre, og hvor hurtigt?
Terræn
Du deler normalt vandreterrænet ind i tre typer:Enkle etaper
Ofte dybe dale eller andre åbne områder. Stiernes overflade er glat og fast, og terrænet er fladt.
Grove stier
Et mere teknisk terræn, der ofte findes i bjergene eller et andet kuperet landskab. Her skal du passe på klipper, rødder og leret underlag. Stierne er ofte stejle og skrå, hvilket kan være krævende for ben og ankler.
Ustruktureret terræn
Ofte ujævne og tilgroede stier med løse sten. Denne type af terræn kræver koncentration. Det kan ske at du skal klatre over forhindringer, vade over vandløb og måske endda gøre brug af dine hænder under vanskelige passager. Talk about adventure!
På enkle stier giver blødere sko foden mulighed for at bevæge sig naturligt. Hvis skoene er lette, vil de være behagelige at gå i og gøre dig mindre træt. Dæmpning i sålen forbedrer skoens komfort, men det er ikke så vigtigt med en god dæmpning i vandresko som det er med løbesko.
Jo mere teknisk terræn , jo stivere skal sålen være for at give tilstrækkelig stabilitet. En sko med et højere skaft beskytter og understøtter fodledene. Forstærkninger og tykkere såler forbedrer holdbarheden, men gør samtidig skoene tungere i det.
Hvor godt skoene kan modstå vand varierer, alt efter vejret. En membran, såsom Gore-Tex, beskytter dine fødder mod fugt. I tørt og varmt vejr kan Gore-Tex få dig til at svede og føles varm, så overvej, hvornår på året du skal bruge dine sko.
Det er en del at tænke på, før du begiver dig ud på vandretur. De rigtige sko giver en bedre oplevelse! Vælg derfor sko med omhu.
Vægten på din rygsæk
Hvor meget din rygsæk vejer påvirker også valget af vandresko. Forsøg at pakke så let som muligt ved kun at medbringe det væsentlige. En let rygsæk er naturligvis lettere at bære, indebærer mindre risiko for kvæstelser og er ikke så svært at have på ryggen i lang tid. Derfor kan du vælge lette og fleksible sko, hvis terrænet tillader det. Hvis du vil bære et telt, et udekøkken og mad, har du brug for stærkere sko, der giver mere stabilitet.
Køb nu: Rygsække fra Solomon
Vandringens længde og tempo
Den næste ting at huske på er, hvor længe vandreturen skal vare, og med hvilken hastighed du bevæger dig.Opfattelsen af, hvor lang din vandring er, kan føles subjektiv. Hvad dette betyder er, at en times vandring på en simpel, velnedtrådt sti ikke føles så krævende som en time på en ustabil sti med masser af løse sten. Din kondition og hvilke gåafstande du er vant til, vil påvirke din opfattelse af, hvor langt noget føles, og en anden vandrer vil tænke på og have en anderledes opfattelse af det. Bare spørg dig selv, om du planlægger at gå "lange" eller "korte" distancer og vælg sko derefter.
På hvilket niveau vandrer du?
Dette er noget andet, du skal overveje. Er du nybegynder eller erfaren? Det spiller også en rolle i valget af vandresko. Har du nogle gamle skader, der får dig til at have mindre stabile fodled? Er du generelt i god fysisk form? Måske er du vant til at gå på teknisk avancerede vandrestier, eller har du mere gået på flade stier uden ujævne forhindringer? Et par lave, lette vandresko, der giver foden større bevægelsesfrihed, kan passe til dig, der er erfaren med at vandre på ujævne underlag, mens et par høje støvler med forstærkninger og mere stabilitet er bedre for dem, der har brug for mere støtte til foden og ankelen. Karakteristika ved vandrestøvler
Når du har overvejet, hvor erfaren du er, samt hvordan og hvor du har tænkt dig at vandre, er det på tide at overveje egenskaberne ved de sko, der er vigtige for dig. Tunge eller bløde sko
- En robust, stiv sko er stabil i et teknisk svært terræn.
- En blød, fleksibel sko giver din fod mere bevægelsesfrihed.
- Højere skaftet sko understøtter dine ankler.
- Lavere skaftet sko giver dine fødder mulighed for at bevæge sig mere frit.
- Der er også mellemhøje skaftet sko, der når op til ankelen.
Køb nu: Høje vandresko fra Solomon
Køb nu: Lave vandresko fra Solomon
Forstærkninger eller letvægtssko uden forstærkninger- Et par sko med forstærkninger (gummi på tåboksen, beskyttelse af hælen og siderne) giver bedre beskyttelse, og skoene holder derfor længere, hvis du går i et stejlt, klippefyldt terræn. Tykke skosåle beskytter dine fodsåler.
- Letvægtssko gør dig mindre træt, men de er ikke så holdbare i det.
Hvilken størrelse skal dine vandrestøvler være i?
- Det er bedst at prøve forskellige modeller og størrelser om aftenen, med dine vandrestrømper på. Fødder hæver nemlig lidt i løbet af dagen.
- Før du strammer skoene, skal du være i stand til at kunne få plads til en finger bag hælen, når tæerne er i kontakt med forenden af skoen.
- Hvis du falder mellem to skostørrelser, skal du vælge den større. Din fod hæver lidt op under turen. Du kan nemt reducere skostørrelsen ved at tilføje en anden indersål.
LÆS MERE: Hvordan skal en vandrerygsæk sidde?
LÆS MERE: Vandtæt vandresko Vaya fra Salomon