Lækre superbærsmoothies!

En perfekt måde at anvende superbær på er som topping på sunde smoothies. Angelica Eldh, som står bag bloggen "Shake for shape" giver dig sine tre bedste opskrifter!

Smoothies er ikke kun gode. De er også fyldt med vitaminer, som gør underværker for kroppen og immunforsvaret. For at få et ekstra næringsboost kan de også toppes med superbær. Hvorfor er bærene så super, spørger du? De har et højt næringsindhold og gavnlige virkninger på dit helbred. De indeholder blandt andet antioxidanter som beskytter dig mod hjertekarsygdomme, kræft og for tidlig aldring. 

Very berry smoothie 

smoothie

En smoothie med smag af vanilje fyldt med bær og vitaminer, toppet med superbærene blåbær, brombær og tranebær. 

Opskrift (1 portion)

• 1 dl kokosvand (eller alm. vand)

• 1 appelsin

• 1,5 dl frosne blandede bær

• 1/2 banan

• 1/2 citron

• 1-2 cm ingefær

• 1 knivspids ægte vaniljepulver

For ekstra energi- og vitaminboost, tilsæt også:

• 1 tsk maca pulver

• 1-2 spsk proteinpulver

Sådan gør du:

Blend alt og top med brombær, blåbær, tranebær og kokosflager.

Superbær:

Brombær: Indeholder store mængder polyfenoler, som har beskyttende egenskaber mod både kræft og hjertekarsygdomme. Brombær indeholder også kalium, som kan sænke blodtrykket.

Tranebær: Et rigtigt superbær, som indeholder stoffer, der bekæmper kræftceller i kroppen. Tranebær har også et højt indhold af C-vitamin, betacaroten, B-vitamin, kalium, magnesium og fosfor. Helt klart noget man bør indtage oftere!   

Sunshine smoothie 

smoothie

En syrlig og sød C-vitaminbombe toppet med kokos og superbærene blåbær, havtorn og hindbær.  

Opskrift (1 portion)

• 1 dl usødet cashewmælk

• 1 dl frossen mango

• 1/2 appelsin

• 1 æble

• 1-2 cm ingefær

For ekstra energi- og vitaminboost, tilsæt også:

• 1 tsk baobab pulver

• 1-2 spsk proteinpulver

Sådan gør du:

Blend alt og top med havtorn, hindbær, blåbær, granatæble og kokosflager.

Superbær:

Havtorn: Har helbredende egenskaber og indeholder seks gange så meget C-vitamin som appelsin.

Hindbær: Vidunderligt godt. Hindbær har en naturlig virkning mod bakterier, virus og svamp. Desuden indeholder hindbær stoffer, som øger fedtforbrændingen.    

Immune booster smoothie 

grön smoothie

En rigtig næringsbombe, som er god for immunforsvaret og toppet med kiwi, kokos, blåbær og morbær.

Opskrift (1 portion)

• 1 håndfuld spinat

• 1 dl frossen mango

• 1-2 cm ingefær

• 1/2 lime

• 1 kiwi

• 1 dl kokosvand

For ekstra energi- og vitaminboost, tilsæt også:

• 1 tsk baobab pulver

• 2 tsk pure greens (blanding af spirulina, hvedegræs og chlorella)

Blend alt og top med morbær, blåbær, kiwi og kokosflager. 

Superbær: 

Morbær: Rig på antioxidanter, vitamin C og K, jern, calcium og andre vigtige mineraler. 

Blåbær: Indeholder masser af antioxidanter og vitaminer. Videnskaben har vist at disse beskytter kroppen mod infektioner og inflammationer. 

Opskrifter og billeder: shakeforshape.se