Lær Pischa at kende - Sveriges bedste personlige træner

Glem vægthysteri, kropsfiksering og diæter. Vi har mødt den bedste personlige træner i Sverige - Pischa Strindstedt - som synes, at glæden er det vigtigste i træningen. 

Pischa Strindstedt, 30 år, fra Stockholm er blevet kåret til Årets Personlige Træner ved Guldhjärtat 2016, hvilket er træningsverdenens Oscar galla. Hun driver sit eget træningskoncept Wörkout, som omfatter træningsrejser, bootcamps og personlig træning. Hun inspirerer desuden tusindvis af følgere på sin velbesøgte blog og på sin populære Instagram-konto.

pischaGlæden er det vigtigste i træningen for Pischa.

Hvordan føles det at være Årets Personlige Træner?

– Vildt fedt! Det tog nogle dage inden det helt var sivet ind, men nu trives jeg i rollen, siger Pischa Strindstedt, da vi traf hende. Hun griner næsten hele tiden og har en smittende energi, når hun taler. 

Hvorfor tror du at du vandt Guldhjärtat?  

– Eftersom jeg laver rigtig mange ting, kan det måske mærkes, at jeg forsøger nå ud til mange personer. Jeg kan også forestille mig, at det også har haft betydning, at jeg har en bred målgruppe, fra 16 til 65 år. Jeg har ikke bare zoomet ind på én bestemt aldersgruppe, men når bredt ud, hvilket måske adskiller mig fra mængden.  

Hvad er helse for dig? 

–  Helse for mig er at træne i de mængder, som du synes, at du får det godt af. Som gør dig stærk og vågen, og giver dig ekstra energi i din hverdag. 

Hvorfor er netop dine følgere så trofaste?  

– Når jeg coacher er jeg omhyggelig med, at alle skal føle sig set og hørt, og mærke at jeg er nærværende. Det er det samme på nettet. Jeg vil have, at folk skal kunne stille spørgsmål og føle at jeg svarer. Jeg vil ikke være uopnåelig og svær, men lære at kende både mine klienter og dem som følger mig på de sociale medier. Desuden er jeg meget ærlig. Jeg flipper ikke ud på nettet, men lever som jeg prædiker.


Hvordan var din opvækst?

– Jeg har altid været enormt aktiv og prøvet det meste af lige fra svømning til dans og fodbold, som jeg faktisk trænede ganske længe. Derefter blev træningen mere uregelmæssig, men efter gymnasiet begyndte jeg at rejse, og da jeg kom til Thailand, opdagede jeg thaiboksning, hvilket er den træningsform jeg synes er allersjovest.

Hvad sker der med dig, hvis ikke du træner? 

– Så bliver jeg rastløs, irriteret og ufokuseret. Træningen giver mig balance i livet.

Hvad ville du have lavet, hvis ikke du var blevet personlig træner? 

– Så havde jeg nok lavet noget der har med rejser at gøre. Måske rejseguide hos Ving?

Findes der nogen bagside af medaljen med at være en træningsprofil på den måde som du er det?

– Nej, jeg føler mig ikke presset til at træne en vis mængde, se ud på en bestemt måde, eller opretholde nogen speciel rolle. Det har faktisk mere hjulpet mig med at holde modet oppe igennem svære perioder. Så kan jeg altid falde tilbage til træningen, som er noget jeg synes er rigtigt sjovt at lave. 


Fortæl lidt om Wörkout?

– Da jeg havde færdiggjort min uddannelse som personlig træner, startede jeg og en ven Wörkout, eftersom vi var trætte af, at det var så rædselsfuldt militær-agtigt på alle bootcamps. Vi ville lave udendørstræning som var hård, men på en legende måde. Tanken var også, at deltagerne skulle lære en del om træning, så de fik gode værktøjer med sig til at bruge i deres egen træning. Derefter blev min ide om Wörkout en del tydeligere og min ven ville mest lave bænkpres, så der skiltes vores veje og jeg kørte selv videre. 

Hvordan ser Wörkout ud i dag? 

– Det er en meget populær bootcamp i Stockholm, og selvom at det mest er kvinder som er med, er mænd og mere end velkomne. Alle pas består af tre momenter: bevægelighed, teambuilding og noget højintensivt. Ingen pas gennem de her tre år, har været ens. 

Hvad vil du formidle til dine deltagere? 

– Glæden ved træning! Jeg vil ikke bidrage til noget hysteri som har med træning at gøre. Vi måles allerede af alt fra kropsfiksering og udseendekrav til, at man skal træne ekstremt meget. Det er ikke sundt og så mister man glæden. I stedet for synes jeg, at du skal lave det som er sjovt, for der findes virkelig noget for alle. Og alle behøver ikke træne fem gange om ugen.  

pischaPischa fejrer prisen som Årets Personlige Træner! 

Hvordan ser en almindelig dag ud for dig? 

– Jeg står allerede op klokken fem om morgenen, for der har jeg bootcamp. Efter det går jeg hjem og spiser morgenmad og går ud med hunden. Derefter træner jeg selv. Om eftermiddagen tager jeg imod mine klienter som jeg er personlig træner for, og om aftenen er det til tid Wörkout. Når jeg derefter kommer hjem, sætter jeg telefonen på flymode, slapper af og ser måske lidt film.  

Hvilke træningsmål har du? Vad 

– De ændre sig under årets gang alt afhængigt af, hvad jeg lige synes er sjovt. Lige nu er jeg nyforelsket i thaiboksning, hvor jeg kæmper for at blive hurtigere og kunne sparke hårdere. Desuden vil jeg forbedre mit løb. Ofte bunder mine træningsmål i at jeg gerne vil blive lidt hurtigere og lidt stærkere i stort set alt. 

Hvordan spiser du? 

–  Jeg spiser hvad jeg vil. Skulle jeg have lyst til noget ud over det jeg plejer at spise, så spiser jeg også det. Oftest spiser jeg ganske ren og enkel mad. Noget som indeholder få ingredienser og som jeg har lavet selv. Sådan har jeg det allerbedst. Vælger jeg at spise ude, så vælger jeg steder som serverer god mad, men det betyder ikke at jeg absolut skal spise torsk og broccoli hver dag. Det ville være kedeligt. Desuden elsker jeg chokolade og at bage. Bagværk er nok en af mine svagheder, haha. 

Er du god til at håndtere stress? 

– Ja, rimelig god, men min kæreste ville nok svare anderledes på det spørgsmål, haha. Jeg er vant til at arbejde under stress og er blevet god, med tiden, til at opfange signaler om at jeg skal tage det lidt roligt. Så plejer jeg at bokse en rejse, så jeg kan slippe væk fra hverdagen. Jeg er også god til at gøre noget for mig selv og under mig selv at mærke efter hvad jeg vil gøre, i stedet for bare at køre derudaf. 

Hvilken er din absolutte favoritøvelse?  

– Jeg elsker gulvløft! For det første involverer det træning af min favorit kropsdel, the booty, og derudover føler jeg mig rimelig stærk i den øvelse. 

Hvad tænker du på, når det begynder at blive for hårdt under træningen? 

–  Jeg har, ligesom alle andre, diskussioner i hovedet med mig selv, men jeg fusker aldrig. Jeg stopper ikke, men fuldfører det jeg skal gøre! 

Hvad tror du der sker i 2017?  

– Prisen fra Guldhjärtat gjorde, at jeg fik et spark i rumpen, så nu har jeg lagt masser af nye planer, som vil udvikle mig endnu mere og føre mig derhen jeg skal. Det her er en god start! 

pischaVil du træne med Pischa? Besøg workoutsverige.se hvor pladserne frigives to-tre uger inden næste bootcamp starter. (Skynd dig, der er udsolgt på tre dage!) 

LÆS MERE: Sådan holder du nytårsforsættet