Opskrift: Fitnessrösti

Hvad sker der, hvis du tager en klassisk ret som rösti og gør den sundere og mere proteinrig? Svar: Du får den personlige træner, Olga Rönnbergs, fitnessrösti! 

Prøv Olga Rönnbergs gode opskrift på fitnessrösti næste gang du vil have en mættende og sund middag. Hun er en af Sveriges mest kende personlige trænere og ekspert på at hjælpe nye mødre med at komme i form gennem sit firma Mammafitness.se. Hun har skrevet flere bøger om træning, og nu er hun aktuel med bogen Olgas mat, som er fyldt med opskrifter på gode, sunde og næringsrige retter. I bogen får du endda nyttig viden om næringsstoffer, kalorier, hvordan du takler sukkertrangen og får at vide, hvorfor du ikke skal gå på slankekur. 

Opskrift: Fitnessrösti

olgas matFoto: Frida Wismar

Du skal bruge:

(1 portion)

  • 150 g kartofler
  • 1 tsk olivenolie
  • 30 g groft revet ost, 10 % 
  • 1/2 dl keso, 4 %
  • 100 g koldrøget laks
  • en håndfuld dild (valgfri)
  • salt efter smag
Sådan gør du:

1. Skræl og grovfil kartoflerne.  
2. Varm en stegepande op med olie i. Put 1 deciliter af de revede kartofler i tre klatter på panden. (Du behøver ikke presse væsken ud af kartoflerne)  
3. Tryk dem lige så forsigtigt flade og put lidt ost på og top med mere revet kartoffel til sidst. Tryk på dem med en palet, så de bliver tre jævne klatter. 
4. Server röstierne varme med keso og laks til og top med dild, som så ønskes. 

Tips:

Du kan også lave rösti med søde kartofler. Varier gerne med andre toppinger: Bland keso med lidt peberrod for eksempel, eller sprødstegt skinke i stedet for laks. Et par æg til er også godt. 

Har du travlt?

Lav en rösti som en stor pandekage, i stedet for små klatter. 

olgas matFlere gode opskrifter finder du i Olgas mat, af Olga Rönnberg. Bogen udgives af Fitnessforlaget/Bonnier Fakta.

LÆS MERE: Lav Olga Rönnbergs blomkålspizza