Test af X-fitsko til mænd
Højintensive træningspas med både løft og hurtige bevægelser stiller høje krav til skoene. Her er de træningssko som klarede testen allerbedst!
Hvis du dyrker CrossFit, HIIT-træning eller en anden form for cirkeltræning, som både omfatter løft og hurtige bevægelser, kræves det, at du har en træningssko som kan klare det meste. Her på Sportamore har vi flere gode varianter, så vi har ladet et kundepanel af fem mandlige CrossFit-udøvere teste forårets hotteste x-fitsko Charged Legend, Metcon 3 og CrossFit Nano 7.0. Forhåbentligt sørger deres test for, at det bliver lettere for dig at finde den helt rette træningssko.Test af: Nike Metcon 3

Mærke: Nike
Model: Metcon 3
Normalpris: 1 045 kroner
Vurdering: Luftig sko som klarer både løb og løft
Testpanelet siger:
Af de tre testede træningssko er Nike Metcon 3 den mest luftige, hvilket gør den perfekt til de svedige og lange pas. Den bevægelige forreste del af skoen gør den til den bedste af de tre testede sko at løbe i - men den kan også klare løft, bøj og hop uden problemer.
– Vi synes, at det her er en udmærket CrossFit-sko, som både er pæn og gennemtænkt. På en skala fra et til fem får den her en firer i gulvkontakt, men eftersom den er lidt blød i den forreste del af skoen bliver det ikke til højeste karakter. Den lille dæmpning gør den behagelig, men ved tunge dødløft og olympiske løft kunne vi godt tænke os lidt bedre kontakt med underlaget.
Nike Metcon 3 er udrustet med udpegende hæl for at give friktionsfrie handstand-pushups, og en ydersål som går højt op på indersiden for at give et bedre greb og beskytte skoen ved rebklatring.
– Alle i testpanelet kan godt lide, hvordan den sidder på foden, og at den er stabil i hælen. En af os har ganske smalle fødder, og han synes, at den er lidt for bred i fronten, men mener dog ikke at det forstyrrer træningen. Husk at skoen er lidt lille i størrelsen så bestil en noget større størrelse, end du plejer at bruge. Du vil ikke blive skuffet over den her sko!
Nike Metcon 3 finder du HER.
Test af: Under Armour Charged Legend TR

Mærke: Under Armour
Model: Charged Legend TR
Normalpris: 1 195 kroner
Vurdering: En lækker sko til træningscentret som er blød og dæmpet
Testpanelet siger:
Det her er en træningssko som passer bedre til dig der træner i centret, end til dig som træner CrossFit på et højt niveau.
– Eftersom den her sko er meget dæmpet føles den blød og behagelig. Det medfører dog, at den bliver lidt svampet og ustabil, så derfor passer den ikke til tunge løft eller balanceøvelser. Vi i testpanelet synes, at den passer bedst til et almindeligt pas i centret, eller et pas der består mest af kropsvægtsøvelser med fokus på overkroppen.
Charged Legend føles robust og sidder behageligt på foden, men den er ret lille i størrelsen, så det kan være nødvendigt at købe en størrelse større, end du plejer. En ting som ikke påvirker funktionaliteten, men som også er lækkert, er at skoen er pæn.
– Stort plus for udseendet. Den minder mere om en cool sneaker end en sportssko. Anbefales til disco-fredag!
Under Armour Charged Legend TR finder du HER.
Test af: Reebok CrossFit Nano 7

Mærke: Reebok
Model: CrossFit Nano 7.0
Normalpris: 1 045 kroner
Vurdering: Den bedste CrossFit-sko nogensinde
Testpanelet siger:
CrossFit Nano 7.0 er testpanelets favorit. Uanset hvordan du træner - tungt, eksplosivt, lange distancer eller sprinter - så er det intet problem for CrossFit Nano 7.0.
– Den her sko er absurd god! Af alle de testede sko er det den her, som er mest stabil og som har den bedste kontakt med gulvet. Stabil som en støvle, men samtidigt også meget fleksibel. Den er et oplagt valg til fremtidige CrossFit-konkurrencer.
Det eneste som givet et minus er udseendet. Testpanelet synes nemlig ikke, at de er pæne. Måske kunne den monterede hæl også pege lidt ud, som på Metcon 3. Udover det så har Reebok tænkt på alt.
– Til trods for at vi ikke kan lide selve udseendet, så elsker vi hvordan den er som sko. Den er den bedste Nano hidtil, og langt den bedste af de tre testede sko. Den sidder på som en strømpe, hvilket giver en lettere følelse til trods for, at de tre sko stort set vejer lige meget.
Den er normal i størrelsen men smallere end tidligere versioner af CrossFit Nano. Snører du den for hårdt risikerer du ikke at kunne mærke dine tæer. Så det skal man lige tænke på.
– Rigtig god respons og perfekt stabilitet gennem hele skoen. Det her er den bedste CrossFit-sko vi nogensinde har testet!
Reebok CrossFit Nano 7.0 finder du HER.
Hele udbuddet af Sportamores x-fitsko til mænd finder du HER.
LÆS MERE: Lukas Högbergs 40 minutter lange CrossFit-pas