Træn maven med TRX
En stærk core ser ikke kun godt ud. Den hjælper dig også med at udføre andre styrkeøvelser på en bedre måde. Her er den personlige træners bedste maveøvelser med TRX.
En smart måde at træne core på er ved hjælp af et TRX-bånd. Det er en billig investering, som gør at du kan træne effektivt, uanset om du er i sommerhuset, ude at rejse eller hvis centret har sommerlukket. Den personlige træner og træningsblogger Ida B Olsson ved, hvordan du får et mellemgulv af stål ved hjælpe af TRX-båndet. Lad det brænde i maven!Crunches i TRX
Stil dig først i armbøjningsposition med fødderne i håndtagene på TRX-båndet.
Træk knæene ind mod hagen.PT-Ida siger: – Hold krop i en lige linje i udgangspositionen. Armene og hænderne skal være lige under skuldrene. Sug maven ind! Hold den lige linje samtidigt med at knæene bevæger sig mod hagen. Gå tilbage til udgangspositionen. Lad maven og coren arbejde! En repetition skal vare mellem fire og seks sekunder.
Stående superman
Den her øvelse er hård for hele coremuskulaturen, og du kommer også til at finde de indre mavemuskler samt bagsiden af armene og den nedre del af ryggen. En fantastisk øvelse, med andre ord!
Grib håndtagene foran dig når du står med ryggen mod stedet, hvor du har hængt dit TRX-bånd. Fald derefter forover og stræk kroppen. PT-Ida siger: – Hold igen og fald sikkert forover ved at strække kroppen ud så langt du kan ved at presse hoften nedad og fremad. Er det for hårdt på fødderne kan du istedet gå ned på knæ. Gå tilbage på samme måde og spænd maven.
Pike
Stil dig igen i armbøjningsposition med fødderne i håndtaget på TRX-båndet.
Som crunches – men endnu hårdere! PT-Ida siger: – Hold kroppen i en lige linje og sug navlen ind mod rygraden. Løft derefter bagdelen op i vejret ved at aktivere maven. Hold igen på vej ned. En repetition skal vare mellem fire og seks sekunder.
Talje-lover
Grib håndtagene over hovedet og forbered dig til at tippe til siden.
I den her øvelse aktiverer du de skrå mavemuskler, både de indre og ydre.PT-Ida siger: – Den her giver taljen en ordentlig omgang. Hold godt fast i grebene på TRX-båndet over hovedet og lad hoften tippe sidelæns ned mod jorden. Kom derefter tilbage til stående. Bevægelse er lille, men gør virkelig underværker!
LÆS MERE: 4 øvelser for en stærk core