Atleten guider: Slik skal du trene til et maraton

Som så mange andre drømmer Malin Marmbrandt om, på et eller annet tidspunkt, å begive seg ut på den mest legendariske strækning af dem alle - et 42 km langt maraton. Her er hennes tanker om å takle utfordringen.

Malin Marmbrandt er en av Sportamores fem Reebok løpeambassadører. Til hverdag konkurrerer hun i lengdespring, og den distansen hun oftest løper er derfor typisk lengdespring. Når hun engang i fremtiden skal lægge længdespringskarrieren på hylden, så mener hun dog, at de lange distancer sikkert bliver endnu mere lokkende for hende, og især en specifik, mytisk strækning.

- Da jeg trener for å bli så rask som mulig på 30 meter, så løper jeg høyest 300 meter løp med min trening, men når jeg slutter med å hoppe lengdespring på elitenivå, så synes jeg at det kunne være superspændende at træne op til og løbe et maraton.

Legenden om verdens første maraton strekker seg så langt tilbake som til år 490 før vår tidsregning. Med et budskab om fred løb en enkelt soldat alene fra den græske by Maraton hele vejen til Athen - en afstand som, afhængigt af hvor du tæller fra, kan variere mellem 40 og 43 kilometer.

- I efteråret løb Eliud Kipchoge et maraton på fantastiske 2 timer, 1 minut og 39 sekunder, og verdensrekorden på damesiden holdes af Paula Radcliffe på 2 timer, 15 minutter og 25 sekunder. Helt så raskt går det jo ikke når du løper som motionist, men å løpe et maraton på en tid under fire timer er et rimeligt mål for mange, sier Malin Marmbrandt.

Malin Marmbrandt er en av Sportamores fem nye ambassadører for Reebok Running. Under sommeren er hun med på å teste både løpetøy og -sko - gå ikke glip av det!

Da den græske soldag nåede til Athen, faldt han død om på jorden, men ikke helt galt plejer det jo ikke at gå - især ikke for motionister. Trods det, kan det være en go dide at tage imod lidt tips om, hvordan du skal træne for at komme i mål på under fire timer. Hvor ofte skal du for eksempel løbe, og skal du bare tage den samme strækning?

- Hvis du kan få trykket tre til fire pas ind i ugen, så er det godt. Så kan du variere treningen din ved å løpe to lengre pas i luntende tempo i seks til ti kilometer samt et raskere intervallpas - for eksempel 10 x 200 meter med kort hvile eller et backpass med cirka 10 x 200 backe. Har du desuden mulighed for at få lidt styrketræning ind én gang om ugen, så er det supergodt, fortæller Malin Marmbrandt og fortsætter:

- Hvis du træner til et maraton, og vil blive hurtigere end hvad du allerede er, så er variationen supervigtig. Den gør at du bliver hurtigere, stærkere og får en højere mælkesyretærskel. At tilføje lidt knæløft-øvelser kan også være en god ide til at styrke muskler og forbedre rørligheden samt koordinationen, som du bruger til at løbe hurtigere. Et annet eksempel på et intervallpas til maratonløpere kan være 6 x 1000 meter med et minuts hvile.

Udover at sørge for at træne mangfoldigt, så er det at tage det lidt langsomt også et godt tip, og faktisk er at rekreationen er mindst lige så vigtig en del af din træning som alle andre dele er det.

- Rekreasjon og hvile er viktig. Du skal altid have mindst en hviledag om ugen. Utover det, så kan du også ha et pas med "aktiv hvile", hvor du eksempelvis sykler, bruker romaskinen, crosstrainer, svømmer eller gjør noe annet som ikke belaster kroppen så hardt, i et bare rolig tempo.

LÆS MERE: Eksperten guider: Slik skal dine løbesko sidde på foden

SHOP HER: Vores udbud af løbesko

SHOPHER:Alle våre løbesko