Derfor blir du skadet, når du trener

Træning skal være kroppens bedste ven, ikke gøre at du får ondt i kroppen. Disse ord fra kiropraktoren er gode å ha i baghodet - så slipper du for unødige skader!

De fleste som trener får før eller siden en skade. Lænden kan strejke, knæene bliver overbelastede eller skuldrene knirker. For at mindske risikoen for at det sker kan du følge kiropraktoren Anna Ericsons kloge råd. .

Hvilke er de mest almindelige grunde til at man bliver skadet, når man træner?

- En hyppig grund er at man går fra nul til hundrede. Pludseligt føler man et enormt behov for at komme igen, og så begynder man at løbe syv dage om ugen istedet for at begynde gradvist. Et annet problem er, at mange ønsker at kunne spektakulære ting og er ligeglade med at lære det grundlæggende først. Folk trener mer akrobatikk, parkour, gymnastikk og CrossFit enn tidligere, men hva mange ikke ved er at kroppen skal være trænet for at kunne holde til CrossFit, sier Anna Ericsson som eier Tullinge hälsokälla.

Hva skal jeg gjøre på stedet?

- Begynn med de enkle tingene. Jeg elsker CrossFit, det er en fantastisk treningsform, men du kan bli skadet, hvis du er dumdristig. Jo, det ser fedt ud at kunne lave armbøjninger, men man står på hovedet og det er fantastisk at kunne løfte tunge ting, men du skal først træne dig tilpas stærk til at kunne kontrollere øvelserne. Målet skal ikke være å kunne løfte tungt, målet skal være å ha en krop som kan løfte tungt. Der er en kæmpe forskel.

Mærker du, at folk vil for meget for hurtigt?

- Ja, for eksempel når jeg har yoga-pilates-hold og viser, hvordan en øvelse skal se ut. Så kigger folk på hvor langt jeg kommer i øvelsen og presser sig selv så meget, at de glemmer hvordan det skulle føles i kroppen. Hvis meningen er å få rørlighed i ryggen skal man ikke bare bøje hoften for at komme længere ned. Det er et tegn på, at man vil løbe før man har lært at kravle.

Hvis jeg ikke vil gå for raskt igang, hvilket tempo skal jeg så begynne med, hvis jeg har slappet av hele ferien?

-Du kan træne hver dag hvis du har lyst, men så skal du inddele din træning. Det er en slidt træningskliché, men hvis du har trænet arme den ene dag, så træn ben den næste. Løb er utroligt populært lige nu, og hvis du ikke har løbet længe, så skal du starte stille og roligt. Hvis du signerer på at være ude i 45 minutter så skift mellem at gå og løbe langtsomt. Gå i fem minutter og løp deretter i to. Derefter øger du bare som ugerne går. Lyt til din krop! Holder du frem og er helt død etter tre kvarter er du startet for hardt. At træne er altid godt, spørgsmålet er hvordan og i hvilken intensitet.


Anna Ericson holder til på Tullinge hälsokälla utenfor Stockholm.

Hva kan jeg gjøre for å redusere risikoen for å bli skadet?

-For å være ærlig overfor deg selv. Hvordan føles kroppen din? Har du dårlig rørlighet? Kan du klare at lave grundlæggende ting som at side på hug, lave armbøjninger og mavebøjninger? Det sier nemlig meget om, hvilken tilstand din krop er i. Hvis du ikke ved hvordan du skal planlægge din træning, så tag kontakt med nogen som kan screene din krop og finde dine svage led, så kan du starte der.

Hvis jeg ikke har råd til hjelp, men ved at min krop er i meget dårlig form, hvilke råd har du så?

-Gå ture ude i naturen, da underlaget hjælper på balanceevnen. Lær din krop at kende! Når du våkner om morgenen kan du prøve at bøje dig langt forover, strække dig helt ud, bøj dig bagover og sid på hug. Det er alltid godt å forbedre sin rørlighet, ellers vil dine muskler ikke fungere optimalt.

Kan oppvarming inden træning mindske risikoen for skader?
- Helt klart! Helt klart! Opvarmning er ikke bare for at få pulsen op. Det er også for at vække nervesystemet og fortælle hjernen, hvad der kommer til at ske. Balanseøvelser kan være en god oppvarming innen et treningspas, rørlighedsøvelser likeså. Hvis du skal bruke en kropsdel lidt mere, hvis du for eksempel spiller golf eller tennis, er det en god øvelse at trække skuldrene tilbage, rulle med skuldrene og føre armene bagom kroppen flere gange. Så blir både kroppen og hjernen klar til det, som kommer til å ske.