Derfor er stress så farlig
At det er dårligt at stresse, ved de fleste, men ved du hvorfor? Lad eksperten Tanja Dyredand forklare det for dig.
Stress er et stort helseproblem, selvom der findes mange, som næsten praler med, at de er stressede. At man har travlt forveksles ofte med, at man er en vigtig person eller eftertragtet af mange. Men faktum er at langvarig stress påvirker kroppen på en ødeleggende måte.- Stress sætter en række forskellige processer i gang i kroppen, og hvis dette foregår under en længere periode, så kan stress føre til sygdom, både i krop og sjæl, siger Tanja Dyredand, mindfulnesscoach bag YouTube-kontoen Mindfully Tanja og hjemmesiden Stressaav.nu.
Når du udsættes for stress, enten udefra på grund af arbejde, skoleopgaver eller tidspres, eller en indre stress på grund af høje krav til dig selv, uro eller angst, så går kroppen i alarmberedskab. Du går automatisk inn i en "fight or flight"-modus, altså en tilstand hvor kroppen gjør seg klar til å kjempe eller flykte. Det var tidligere viktig for menneskers overlevelse.
- Det som skjer, når kroppen kommer i en "kæmp eller flygt"-tilstand er, at binyrerne går i gang og produserer stresshormonene adrenalin og noradrenalin. Hjerte og muskler får ekstra energi, pulsen stiger, du føler deg midlertidig friskere og får mer kortisol. Blodsukkeret stiger for at give dig mere energi, så du har kræfter til at kæmpe mod eller flygte fra det, som stresser dig. Al mave- og tarmfunktion lukkes ned, fordi det ikke er meningen, at du skal spise, når du er i en stresset situation. Din oppmerksomhet øges, men du kan kun konsentrere deg om en ting ad gangen. Kroppen blir nødt til å anvende enorme mengder av vitaminer og mineraler og presse immunforsvaret litt ekstra.
Når en stresset situasjon deretter avtar, så kommer kroppen i den modsatte tilstand, for igen at skabe balance. Du har derfor behov for ekstra fett og kulhydrater (sukkerarter) for å komme på et balansert nivå igjen. Du kan føle deg træt, rystende og lidt ked af det, eftersom hormonbalancen forstyrres. Hormoner styrer mye av hvordan du har det og hvordan du føler deg, og regulerer glede, vrede, hvor frisk du føler deg samt dit selvværd.
- Hvis du utsættes for kortvarig stress, måske en tid om ugen eller en gang om måneden, så påvirker det ikke kroppen andet end, at du bruger enorme mængder energi i den stressede stund. Men stresser du hver uge, og nogle gange flere dage i streg eller til og med år efter år, så påvirkes kroppen selvfølgelig. Hormonbalansen forstyrres konstant. Du har øgede mængder kortisol, det vil sige øget blodsukker, øget puls og et immunforsvar, der arbejder hele tiden.
Siden hele dette mave- og tarmsystemet lukkes ned ved langvarig stress, så får tarmene svært ved at nedbryde maden, og du kan heller ikke udnytte alle de sunde vitaminer og mineraler, som maden indeholder. Det kan også føre til vektøgning, hvilket heller ikke er godt for kroppen.
- Etter stress har du ekstra mye lyst til sukker og fett. Du spiser måske mere af det og for eksempel mere raffineret sukker, hvilket i sig selv er vanedannende, og kan påvirke flere forskellige sygdomstilstande. Når kroppen samtidig mangler viktige vitaminer og mineraler under stress, så forringes også dette immunforsvaret. Du har derfor lettere ved å bli syk. Din krop bliver ekstra modtagelig overfor forskellige virusser, bakterier, svampe og parasitter. Mave- og tarmsykdommer, som er relatert til stress, er meget almindeligt, ligesom hjerteproblemer, eksem, allergier, ledsmerter og så videre, fordi alle kroppens funktioner hele tiden arbejder på højtryk under stress. I værste fall rammer du muren, når kroppen helt enkelt siger fra.
Når du har produsert hormonene adrenalin og noradrenalin under en lengre periode, så blir det også vanskeligere å få balanse på serotonin (søvnhormon), oxytocin (beroligende, reduserer stress) og endorfin (lykkehormon), siden de er koblet til hormonsystemet. Det kan bli en negativ spiral som kun skaper mer stress.
- Eftersom du kun kan koncentrere dig om at gøre en ting ad gangen, så øges risikoen for, at du bliver uopmærksom ved stress, hvilket dermed kan føre til øget indre stress. Derfor er det ekstra viktig at du passer på deg selv, setter tid af til at slappe ordentligt af, og finder en måde hvorpå du kan finde ro og fred.
Tanja Dyredands fem beste tips:
Slik stress-renser du ditt liv
- Vær oppmerksom på hvordan du lever. Hva bruker du tiden din på? Hvordan fordeler du dine dager og uker?
- Lær at sige nej!
- Begynn å tenke mer positivt. Finn taknemmelighet og det som gir deg energi.
- Lav et skema med plass til afslapning. Du planlægger sikkert hvornår du skal træne, have møder og andet, men du bliver nødt til også at sætte tid af til bare at være.
- Sluk mobilen og computeren. planlæg tid hvor du ikke er tilgængelig.
