Erics træningsrejse er ved vejs ende

Eric Fallander fikk 10 uker til å komme i gang. Nå har han nået sit mål - her er hans beste tips til deg som også længes efter at komme i form og finde træningsglæden.

Eric Fallander er en helt normal fyr. Han er 40 år og har to barn og en stillesittende jobb som tekstforfatter hos mobiloperatøren 3. De siste 20 årene har han fått sin motion ved at løbe til bussen eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformede kostnaden består mest av burgere og pilsnere.

Nu har han under 10 uger kæmpet for at gå fra en sofakartoffel til et fysisk pragteksemplar. Slik gik det den sidste uge - og det her er hvad han har lært under sin træningsrejse.

eric fallander

Ok, siste uke. Det er tid til å sammenfatte. Og så skal jeg dele ud af den visdom jeg har fået under de her uger og give jer alle insider-tips til at komme i gang. Det her er saker som ingen av de almindelige talsmænd kan give jer. Kun en ligestillet, nu omvendt (i hvert fald 90 grader), dovnerik som jeg.


Men først: Mine samlede erfaringer etter 10 uker med rehab, trening og bedre kost.

Tøj: Supervigtigt at du har behageligt træningstøj som du trives i. Føler du dig klædt på til træning, bliver den mentale del meget lettere. Anskaf dig noget som du føler dig stærk/hurtig/frisk i.

Kost: Jo, det er lidt dyrere og lidt mere besværligt at følge kostrådene, men det er ligeså godt som de mindre sunde alternativer. Folk, som ikke ved at jeg har lagt min kost om siger helt spontant, at jeg ser friskere ud og spørger om jeg har været udenlands, og de få kilo jeg har tabt, er nok mere takket være være maden end træningen. Det her er området, hvor jeg har levert best. Jeg spiser virkelig anderledes - bedre - hver dag siden mit møde med ernæringseksperten-Maria. Woot woot!

Naprapat: Helt fantastisk oplevelse, hvis du har mulighed for at investere lidt tid på lang sigt. Naprapat-Peter kiggede på mine grundlæggende smerteproblemer, som forhindrede mig meget i min træning og vi arbejdede både proaktivt og reaktivt med egne øvelser, massage og korrigering. Her har jeg fått gode forudsætninger for at fortsætte min træningsrejse. Fik endda lidt nåle i knæet, ved ikke hvilken effekt det havde. Nu ser jeg på rehab, som jeg ser på træning - find noget som passer dig, om det er naprapat, akupunktur, redcord eller noget andet. Hvis du har skader eller smerter tenker jeg, at al rehab må være bedre end ingen rehab ...

PT: Kan definitivt være en udfordring, hvis ikke du er vant til at træne. Har hørt at det skal føles godt etter et helvedes treningspas, men det følte jeg aldri. Men når PT-Staffan twistede øvelsene for at kunne få mig til at lide det snarere end at blive et fysisk pragteksemplar, så fungerede det meget bedre. En personlig træner skal jo finde et program der passer netop dig og dine forudsætninger og er I bare enige om målene, er de en stor hjælp. Desuden ved de jo hvordan man udfører øvelserne korrekt, hvilket nok så vigtigt.

Løbecoach: Løbecoach-Kenth gjorde alt rigtigt. Desværre var min krop ikke klar til at løbe lange strækninger, men det lykkedes ham at hjælpe mig med at få lysten til at løbe og til at forstå, at jeg ikke behøvede at kaste mig ud i det 200 procent, men at lytte til min krop og tage det i mit eget tempo. Desværre sagde min krop højlydt fra, men med naprapat-Peters øvelser, tør jeg nu tro på at jeg kommer til at kunne løbe igen i fremtiden.

Øvrigt: Under øvrigt har jeg balletten og yogaen med, eller alle/hvilke som helst andre aktiviteter. Alt som man ikke laver normalt i et fitnesscenter eller på løbeturen. Her finner jeg virkelig muligheten til å bli en aktiv person. For der findes så meget derude. Så mange forskellige måder og metoder at bevæge sig på og få sin bevægelse og træning. Så til deg som har samme motivasjonsproblemer som meg, sier jeg: Ud og prøv, det er sjovt!

Og i værste fall får du bare flere erfaringer og historier. Så begynn på google, eller finn din inspirasjon her på Sportamore magazine, og tilmeld deg alt som du kan finne. En aktivitet om ugen, eller en om året. Og selvom du ikke lige bliver hooked på noget, så kommer du alligevel til at overgå mig og hvad jeg præsterede på 40 år.

Og dermed er vi fremme ved mine gyldne tips:

  1. Apropos øvrige/andre aktiviteter. Det er mit første tip, som jeg også nævnte i sidste uge: Prøv forskjellige ting. Der findes så meget at prøve, så oddsene for at du før eller senere finder noget du kan lide, er for gode. Og under tiden får du trænet.
  2. Det andre tipset fikk jeg egentlig at alle trenere, trænere og instruktører jeg mødte på min vej: Al træning er bedre end ingen træning. Så gør hvad som helst, bare du gør det nogenlunde regelmæssigt.
  3. Skift klær når du kommer hjem. Tidligere gik jeg altid rundt i mine jeans derhjemme. Og jeans signaliserer ikke fysisk aktivitet på noen måte. Men en træningsbuks gør derimod! Det fungerer også fint med et par joggebukser. Om ikke annet, så bare for at det er behageligt. Er du bare klædt på til det, så kommer selve treningsdelen meget lettere. I et par fleksible gymnastikkbukser, var det for eksempel meget lettere at lave naprapat-Peters hugsiddende, men også hurtige cardiopas på måtten.
  4. Træn med en ven. Hvis du har svært ved å komme igang, så gå sammen med nogen som kan hive dig med. Om ikke annet, så er det altid sjovere at træne sammen og har I bestemt et tidspunkt, er det meget sværere at trække sig ud.
Og det var selvfølgelig takket være, at jeg hadde booket timer med personlig trener, naprapat og andre eksperter, som gjorde at jeg rent faktisk kom igang og ikke ble hjemme i sofaen. Men min bedste coach gennem alt dette er og bliver nok min søn. Han har fulgt min rejse fra første del og i sidste uge udtrykkede han at han også ville begynde at træne og foreslog at vi skulle anskaffe os til fitnesskort sammen, og hvem kan sige nej til sin søn?

Så i et par uker har vi trænet i SATS sammen. Han kjører sine pas og jeg mine. Jeg kører lidt rygøvelser, mine naprapatøvelser, så meget jeg orker af PT-Staffans hårde program og derefter lidt af hans sjovere program, spiser sundt og så videre. Så jeg har tabt min 1,5 kilo? Jeg fortstår selvfølgelig at hvis du virkelig har et vektproblem, at du så vil fnise av mine 1500 gram, men på meg syntes der ikke meget at tage af, så det er en tydelig kvittering på at det virkelig giver resultater at lægge sin træning og kost om, om end bare lidt.

Og utviklingskurven på tyngden på håndvægtene og vægtstænger stiger som en raket. Og smidig er jeg også blitt. Og, Og..... Ok, kortfattet: Det gir resultater. Og det er morsomt. Og det er mulig å endre sine vaner. Til og med for et håbløst tilfelle som jeg.

Tillykke Sportamore, jeg gjorde det. Og tillykke til meg og min helse. "Ja må jeg leva uti hundrade år". Tak for den her tid, vi ses i fitnesscentret.

LÆS MERE: Eric: Slik er det å dyrke yoga for første gang