Erics treningsreise, del 2

Du er ikke den eneste som gjerne vil komme i form. Under 10 uger følger vi Erics vej mod topformen. Hvordan er det gått i denne uken?

Hæng med på Eric Fallanders træningsrejse! Han er 40 år og har to barn og en stillesittende jobb som tekstforfatter hos mobiloperatøren 3. De siste 20 årene har han fått sin motion ved at løbe til bussen eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformede kost består mest av burgere og pilsner.

Nå skal han endelig "komme igang", som man sier. I løpet av 10 uker kan du følge ham her på Sportamore Magazine, hvor han skal prøve å gå fra en doven kartoffel til et fysisk pragteksemplar. Hvordan kommer det til å gå i fitnesscentret? Er det noe med formen på 10 uker? Hva sier ernæringseksperten om hans madvaner? Nå gir vi den gass!

Fra og med nå sitter Eric på huk når han jobber!

Rapport etter to uker:

Som jeg fortalte i sidste uge, så har jeg mange undskyldninger for at undgå træningen. Fremfor alt en brækket vrist og knæ som gør ondt. Og kanskje en smule dovenskab, hvis det regnes med som en undskyldning. Men for at give mig de bedste forudsætninger for at gå igang med løbetræningen, vægtløft og hvad nu Sportamore ellers har fundet på af sjove ting, er de begyndt på at sende mig og mine ømme led til en naprapat.

Jeg har vært hos naprapat før, dog mest for at få en skøn massage og høre knækket når de vrider min nakke på plads. Det føles lidt som en behageligere version af en S/M hule - i stedet for fangehulsmørkt, er der lyst og herligt, og i stedet for et trækors med remme og håndjern, har de en blød massagebænk. Men smerten er lige så skøn. Tror jeg i hvert fall, jeg har jo aldri vært i en S/M hule før!

Og i stedet for en herskerinde, har man en skønhed fra Dalarna... På Naprapatlandslaget Östermalmstorg mødte jeg Peter, en mand fra Dalarna som er nede på jorden og med stærke holdninger og som siger "gamle dreng" hele tiden. Jeg kan godt like det. "Godt, gamle dreng!" og sådan noget. Det føles skønt!

Mine tidligere naprapatbesøk har mest vært for å behandle akutte lidelser. Peters filosofi er, at ikke kun behandle, men også forebygge, så kroppen skal ha det godt uden at blive bøjet og knækket hele tiden. Men først startede han med et lille forhør:

"Hvor ofte træner du nu" spurgte Peter.

"Jeg trener overhovedet ikke"

Det var ikke godt, kunne jeg forstå!

"Hvorfor gjør du ikke det?"

"Tja, det er altid mere fristende bare at tage en øl og sætte sig i sofaen..."

Nei, den var heller ikke god!

"Øl"? Hvor ofte drikker du alkohol?"

"Hver dag."

Slet ikke godt!

"Hvor meet vand drikker du så?"

"Aldeles for lite, kanskje 5 desiliter om dagen."

Tydeligvis heller ikke så godt!

"Og hvornår går du så i seng om aftenen?"

"Aldrig før midnat."

Du ved - ikke godt!

"Må jeg se deg lave den her bevægelse? (svup!) Så langt ned du kan komme.

"Argh...!"

"Ja, det var fandme dårligt..."

Slik lød det i hvert fald i mit hoved. Og på trods af det:

"Det her skal vi nok på styr på, gamle dreng!"

Peter gik igang med at arbejde. Jeg skulle sitte på hug, gå op i en slags bro og tage nogle lange skridt fra en trappe. Han var tydeligvis ikke imponert. Derefter fik jeg nogle øvelser som jeg skulle lave derhjemme og hvis jeg bare afsatte en tid om dagen, var han overbevist om at vi ville se hurtige resultater.

Jeg troede jo at denne rejse skulle resultere i smertehelvede for mig, men øvelserne er ret nice - de handler om at sidde ned. Sidde på hug og sidde på knæ. 30 + 5 minutter om dagen. Sidde ned! Det skule åbenbart gøre underværker for både knæ og fodled. Det her blir let som en leg!

Derefter hørte jeg endelig det vidunderlige knæk. Det var min ryg som blev strukket ud.

Jeg kommer helt sikkert tilbake. Tilbage for flere stræk knæk og øvelser. Og jeg håper at jeg ser gode resultater. Peter tog nogle "før-billeder" af min stive krop. Vent bare til jeg har "efter-billederne" om nogle uger. Jeg kommer til å kunne krølle meg sammen som en cirkusartist!

Alt det her skjedde en herlig septemberdag, så om ettermiddagen tok jeg meg en øl på en uteservering. Og jeg sad selvfølgelig på hug hele tiden.

Nei, helt seriøst, jeg tar det her meget alvorligt og jeg skal gøre alt de beder mig om. Har allerede lavet dagens 30 minutter på hug. Pinefuldt var det også. Jeg skriver dette mens jeg sitter på huk.

(Jeg tog faktisk den der øl i siddende stilling, men den havde jeg jo gjort mig fortjent til...)

OPDATERING:

Så er festen slut! Nu har Peter sendt mig et træningsprogram som skal åbne op for min stive rygrad og styrke muskulaturen omkring mine knæ. En hel liste med utallige gentagelser av tåløft og step-ups og Gud fri meg vel. Jeg skal lave dem hver dag og det tar ca. 40 minutter på lave. Hvordan finner jeg tiden, jeg som trener? Man blir jo stresset av mindre! Og så har jeg ikke engang mødt min PT endnu. Hva har jeg dog viklet meg inn i?

TEKST AF: Eric Fallander