Forskeren: "Derfor er det håbløst å tabe sig"
Med friske nytårsforsæt i hukommelsen er der mange der starter året med et ønske om at tabe sig, men ifølge vægtforskeren Erik Hemmingson kan du skrotte alt der har med vægttab at gøre.
Scenariet er velkendt: Du bestemmer dig for at smide et par kilo, spise sundt, træne mere og få mindre kalorier indenbords. Først rasler vægten ned og du føler dig som et supermenneske, men nogle måneder senere er du tilbage på samme vægt , hvis du da ikke har et kilo ekstra på sidebenene. Det er derfor denne type vægttabt er dømt til at fejle på lang sigt mener idrætforskeren Erik Hemmingsson.
- Det eneste vægttab der er noget værd er det som holder ved. Ellers er der absolut ingen helsemæssig pointe med at smide vægt. De helsefaktorer der forbedres når vi går ned i vægt kommer jo bare retur igen med kiloene. Dertil kommer frustrasjonen og følelsen av å ha mislykkes som mange opplever når kiloene er tilbake, og det er noe møg, sier Erik Hemmingsson som har over 20 års erfaring via sin forskning med overvægt.
Erik Hemmingsson er idrettsforsker ved GIH, Gymnastik og idrættshøjskolen i Sverige. Han vil gi svar på tiltale om myten der siger at overvægt handler om dårlig karakter og vilje. Foto: Stefan Tell.
Ifølge Erik Hemmingsson er det ikke din feil når kiloene kommer krybende tilbake. Formålet med at spise er at kroppen vil lagre og bibeholde fedt da det giver os en fordel rent overlevelsesmæssigt. Kroppen kæmper for heletiden at komme tilbage til sit udgangspunkt. Noen har desuden cirka dobbelt så mange fedtceller som andre og laver du en drastisk kortvarig ændring kan du risikere at få flere og flere fedtceller når vægten så komer tilbage, samtidigt som du kan miste muskelmasse når du går på kur. Det hele blir derfor lidt op ad bakke.
- Visse har et normalt antal fedtceller. De gik måske først op i vægt da de rundede fyrre eller halvtreds års alderen og havde en anden livsttil pludseligt. Måske byttede de job, blev skilt eller gjorde noget andet som ledte til en vægtøgning. De har gode muligheder for at smide overvægten igen, men dem som har en mere kompliceret overvægt der er påvirket af andre faktorer, som har mere genetisk belæg for bedre at "lagre" energi, vil have det betydeligt sværere.
Er det ikke urettferdig at vi har forskjellig antall fettceller?
- Det er urettferdig. Det bestemmes formodentlig allerede i fosterstadiet. Det er fremfor alt de første fem årene i livet at de ekstra fettceller bygges på men det skjer fortsatt frem til 20-25 årsalderen.
Så det gjelder om å akseptere sin kroppsform?
- Ja, slik er det faktisk. Hvofrfor er noen 120 cm høye, og andre 220 cm? Vi har en kultur som er superfikseret på utseendet.
Men hvorfor forsætter folk at køre disse kure når det så ikke virker?
- Mange drives av det skjønnhetsidealet vi har i dag. Det sosiale trykket gjør at mange er utilfredse med deres utseende. De får hele tiden at høre smøren med man "bare" skal ta seg sammen, så kan man gå ned i vekt. Men slik er det ikke for alle.
Er det en smartere måte å komme ned i vekt end å gå og tælle kalorier?
- Det lyder kanskje litt paradoksalt, men lad være med at fokusere på vægten. Forkuser på dette helbredet. Hva trenger du for å ha det godt? Hvis du har en stillesittende jobb skal du kanskje røre deg litt mer, hvis du spiser en masse junkfood kan du jo skøre litt ned på det. Sover du dårlig eller ryger? Hva det nå kan være av vaner. Når du har gjort de endringer kan du se hva der sker med vægten. Hvis du begynder at spise rigtigt mad smider kroppen ofte en del af overvægten, men se det som en bonus.
