Hæng med på Erics træningsrejse!

Kan det lade sig gøre at gå fra spaghettiarme til hunk på ti uger? Eric Fallander prøver det. (Det her vil du ikke misse)

Hæng med på Eric Fallanders træningsrejse! Han er 40 år og har to barn og en stillesittende jobb som tekstforfatter hos mobiloperatøren 3. De siste 20 årene har han fått sin motion ved at løbe til busstoppestedet eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformige kostnaden består mest av burgere og pilsnere.

Nå skal han endelig "komme igang", som man sier. Under ti uger kan du følge ham her på Sportamore magazine, når han skal forsøge gå fra en sofakartoffel til et fysisk pragteksemplar! Hvordan vil det gå i fitnesscenteret? Vil der ske noget med formen på ti uger? Hva sier ernæringseksperten om han madvaner? Nå gir vi den gass!

Hver torsdag kan du følge Ericssons træningsrejse her på Sportamore magazine.

Ericssons træningsrejse, del 1

Min treningshistorie er kort, men den strekker seg over mange år. Som alle andre har jeg villet være fit til strands-sonden, men jeg har aldri vært indstillet på at arbejde for det. Jeg venter nok stadig på den der kom-i-form-nu-pille, men gjennom tiden har jeg lavet flere forsøg på at træne. "Forsøgt" på samme måde som at forsøge at svømme ved at dyppe tæerne i vandet:

Jeg kjøpte et årskort til et lokalt treningssenter en sommer, siden jeg tenkte at "har jeg investert tusinde av kroner på et dyrt årskort, er jeg jo nødt til å bruke det". Jeg tror at det lykkedes mig at slæbe mig derhen tre gange den første uge. Det var en god start. Så kom ferien. Jeg kom aldri tilbake. Det var ikke rods alt kun penge ...

Nogen overbeviste mig om at svømning var en god træningsform. Så er års tid etter træningscenter-fiaskoen gjorde jeg et nyt forsøg på at komme igang - denne gang i svømmebassinet. Af tidligere erfaring holdet jeg mig til at købe et klippekort denne gang. 10 klip.

Jeg kjøpte et par hurtige og afslørende badebukser og hoppede i vandet. Jeg svømmede sikkert 200 meter inden jeg hoppede over i eventyrsbassinget. Spenderede cirka et par timer i vandrutsjebanerne, inden jeg belønnede mig selv med en lang tur i saunaen. Jeg kom aldri tilbake.

Slik fortsatte det. Jeg spillede en fodboldkamp nogle år senere og fik så ondt i knæene at det stadig den dag i dag volder mig besvær. Jeg prøvde å løpe litt, men ble akutt rammet av hold i ryggen etter 50 meter.

Jeg synes selv at jeg har en god motorikk, så jeg prøvede klatring. Det var sjovt og jeg følte mig dygtig. Så da jeg bomulden-væggen og tænkte "hvem behøver sikkerhedsline med det her talent?!" Det var der jeg brækkede foden.

Med ømme knæ, rygproblemer og en fod med skruer og andre metalobjekter i, havde jeg brug for en mere skånsom træningsform, så jeg investerede i en crosstrainer. Den pynter ikke i stuen, men den fungerer aldeles udemærket til at hænge vasketøj på, har jeg opdaget....

Der, et eller andet sted, befinder jeg mig i dag. Men Sportamore er fast besluttet på, at jeg ikke er fortabt. De tror på mig, selvom jeg ved at både du og jeg tvivler. Sportamore tror at de ikke kun kan få mig klar til strandsæsongen, men også fit for life og jeg er klar til at lade dem forsøge! Der er ikke noe jeg hellere vil, end at kunne løbe rundt uden smerter (eller bare i det hele taget kunne løbe). Få sommerens øl-dunk væk og føle mig flot. Kunne gå op af trapper uden af miste pusten fuldstændig. Kanskje til og med leve lenger. Kan de klare det, kan de klare alt!

Det eneste minus: Jeg skal åbenbart også bidrage lidt selv.

TEKST AV: Eric Fallander