Har du helseangst?

Hvis du har et overdrevet fokus på dit eget helse eller en stor frygt for at blive alvorligt syg kan du rammes af helseangst. Her er eksperternes tips til hvordan du kan avhjælpe det.

At priotere sit helse, træne og spise sundt er positivt. Men iblandt går ønsket om en frisk krop over og bliver en usund besættelse, såkaldt helseangst. Indenfor sygevæsnet findes der flere diagnoser man kan få hvis man har helseangst. Et almindeligt eksempel e hypokondri, fortæller Erland Axelsson som er psykolog og praktiserende læge med fokus på helseangst. Han forklarer at en vis uro for sit helbred er helt naturlig, til og med kan det være godt!

- Udfra et evolutionært perspektiv er der ingenting vigtigere end at mærke efter og være sikker på ens krop har det godt, så vi kan fortsætte med at eksistere og forplante os. Selv i dagens samfunn er uro for dette helbredet en god ting så lenge det er med måte. Det er den stemme indeni der får os til at søge læge når vi bliver opmærksomme på symptomer, siger han og fortsætter:

- Problemet er når uroen blir for sterk eller overvældende. De gener man blir født med har også indvirkning på sandsynligheden for om man bliver urolig for ting generelt.

Hvornår skulle du sige at sund uro kapper over og bliver usund?

- Problemet oppstår når det er en avgjørende hindring for deg i hverdagen. Det kan handle om at du bliver så optaget af at have styr på din kost eller træning så du begynder skærer sociale relationer fra eller ikke kan fokusere på dit arbejde eller er så konstant bange for der skal være noget galt med kroppen at du hele tiden løber til lægen.

Har folk mere helseangst i dag end tidligere?

- Jeg har merket og sett en utvikling, men der findes ikke noget forskning for om uro omkring helbredet er mere almindeligt end for 10, 20 eller 30 år siden. Mange påstår det dog via eksponering i medier.

Man kan træne sin angst væk

Helseangst kan se meget forskellig ud. Du kan ha et overdrevet fokus på å trene og spise rigtigt, være bange for at få cancer eller gå med uro i maven om noget er galt. Erland Axelsson forklarer at der finde ting du kan gøre på egen hånd for at få afhjulpet din angst.

- Det viser seg når det gjelder uro og angst i almenhed så er det ofte de ting du gør for at mindske den der ender med at gøre den værre over tid. Gældende for helseangst så er det almindeligt at ville have styr på symptomer ved at kontrolerer blodtryk, tjekke huden, tjekke vægten eller hvad det nu kan være. Det er naturlig at ville gøre et for at holde uroen lidt i skak på kort sigt. Men hvis du ofte bruker det som strategi vil du på lang sikt fortsatt beholde de symptomene.

At ringe til lægen eller spørge dine nærmeste om noget du mener kan være et galt med kroppen er det helt naturligt og de fleste gange er det fint, siger Erland Axelsson. Men tar du alligevel afsted tit vil du på sigt blive dårligere til at læse dine symptomer.

- Det er meget veldokumenteret via forskning. Vil du mindske din angst når det gælder dit helbred skal det trænes som alt andet.

Hvis din uro er for sterk og du ikke selv kan håndtere den, er det viktig at du søker hjelp hos lægen for din angst.

LÆS MERE: 5 helsetrender i 2019

LÆS MERE: Slik skal du træne for at sove bedre