Hold styr på din Cardic drift
Hvis du skal ligge i en vis pulszone, når du løber er det vigtigt, at din puls ikke løber afsted. Her utreder vi begrepet Cardic drift.
Det engelske begrepet "cardiovascular drift" kalles også Cardic drift i folkemunde. Det går ut på, at din puls stiger successivt under en løberunde til trods for, at du holder samme tempo. Cardic drift kan være værd at holde styr på, hvis du følger et løbeprogram, hvor du skal udføre pas, hvor du ligger i en vis pulszone. Selvom at du ikke hæver tempoet vil pulsen øge cirka hvert tiende minut, og da kan du have brug for at sænke tempoet, hvis pulsen eller anstrengelsen bliver for høj.
- Hvis du har bestemt deg for å løpe hver kilometer på fem minutter, kan det føles som et behagelig tempo i starten. Men i slutningen af et løb skal du måske kæmpe ret hårdt for at holde det tempo. Siden du er mere træt, bruges der mere energi,. Det bliver tungere at trække vejret, hjertet og lungerne skal arbejde mere og pulsen siger, siger løbetræneren Tommy Bäckström, som har over 20 års erfaring som træner.
Cardic drift er altså en helt naturlig prosess i kroppen. Det er dog ikke kun anstrengelsen som påvirker pulsen. Forskning viser at dehydrering, varme, høyde, tid på dagen, dagsform og ulike personlige forutsetninger kan påvirke pulsen opp til 20 prosent.
- Visse blir overraskede over, at pulsen stiger selvom tempoet ikke gør det, men det er helt normalt. Kig på maratonløpere. De kan ikke stå op, når de er kommet over målstregen til trods for at de har løbet langsommere i slutningen, end de gjorde i starten.
LÆS MERE: Derfor er forfodsløb ikke for alle
