Slik er det å legge sine kostvaner om

Eric er en helt normal fyr med meget dårlige spisevaner. Nå har han testet å skifte burgerne og øllen ut med avokado og smoothies. Slik her føltes det.

Hæng med på Eric Fallanders træningsrejse! Han er 40 år og har en kæreste, to børn og et stillesiddende job som tekstforfatter på mobiloperatøren 3. De siste 20 årene har han fått sin motion ved at løbe til bussen eller tage trapperne istedet for elevatoren. Og den ensformede kost består mest av burgere og pilsner.

Nå har han gitt seg selv 10 uker til å gå fra morfarmave til et fysisk pragteksemplar! Det er femte uge, halvvejs, og den her gang har han truffet en kostrådgiver. Ikke hvilken som helst, men den farvestærke ernæringsekspert Maria Mikael, som driver Nutrilogi.se.

erics träningsresaHvorfor så trist? Vi ville hurtigt takke ja til den her morgenmad, Eric!

Jeg har forstået, at det her med at leve sundt, ikke kun har med træning at gøre, men at kosten også spiller en vigtig rolle. Jeg kan gi den så mye gass som overhovedet muligt på PT Staffans pas, men går jeg ud og spiser en burger og drikker øl direkte bagefter, så kommer vaskebrættet altså alligevel til at være usynlig til sommer. Det er ærgerligt, for jeg er virkelig glad for burgere og øl. Og jeg kan faktisk ikke rigtig lide Staffans ekstremt hårde pas... (Sorry Staffan!) Så for at få lidt hjælp med på vejen, har Sportamore sat mig i kontakt med ernæringseksperten Maria Mikael.

Jeg møter Maria på det nyåpnede råvarestedet, Food Monster, tæt på arbejdet - tænker at det kan give mig nogle ekstra point. Første indtryk og sådan. Vi bestiller hversin Acai bowl (morgenmad til frokost, tænker jeg) som tydeligvis indeholder nogle "superfrugter", men Maria har allerede gennemskuet mig.

- Jeg har lest dine papirer og tror at jeg har en ret god opfattelse af dig. Jeg er allerede et dokument i hennes datamaskin. "Stillesiddende jobb, sparsomt med aktiviteter" står det. Hun har jo selvfølgelig ret!

Men hun ved jo ikke hva jeg spiser. Så jeg sier det som det er. At jeg elsker burgere og øl. I en hel uke spiste jeg faktisk bare burgere til frokost ... Det er ikke noe Maria anbefaler. Videre afstår hun også fra at anbefale sodavand, slik, kager, sukker, snacks. Ja, jeg ved. Alt det som forældrene sagde, at man ikke måtte spise. Jeg som synes, at den bedste del ved at være voksen er, at man kan spise slik lige når man vil. At man kan spise pandekagerne først og lade ærtesuppen stå. Maria har til og med synspunkter på voksenslikket - Charcuterier.

Men hva skal man så spise? Burgerne som er så gode! Jeg kan nok godt ofre noen av tingene på hennes "don't liste", til og med burgerne, men øllen?

- Alkoholfri øl så? foreslår jeg.

- Det er det samme som at drikke sodavand, sier hun uten å blinke.

Men hun er ikke ligesom min mor og far, hun er ret tilgivende. Det er ikke nej-nej, mere et nja.

- Du kan kanskje spise lidt mindre dårlige ting og mere af det gode? foreslår hun.

De gode ting er i og for sig også det, som min mor og far prøvede at få i mig - grøntsager og fisk og sådan noget. Og så lærte jeg et nytt ord: Probiotika. Godt for immunforsvaret og jeg ved ikke hva. Det finnes i yoghurt, Proviva, surkål med mer. Men forskellen, ser jeg nu, er, at som voksen synes jeg, de fleste af de gode ting egentlig også er ret okay.

Hva som ikke er greit, er prisen! Det er dyrt at spise sundt! Den dag fyldte jeg køleskabet op med min nye sunde mad. Købte æg, kimchi, sund yoghurt, rugbrød, vegetabilsk smør, sojamælk med mere. Ruineret er hvad jeg blev, så det har bare at virke!

Nu spiser jeg havregrød, glutenfri knækbrød med avokado, kogt æg og sund smoothie til morgenmad. Og! Jeg er begyndt at spise aftensmad! Indtil nu har jeg ikke orket det der med at lave aftensmad, når man har arbejdet og kommer sendt hjem. Tænkte at det var godt - spis mindre og tab de ekstra kilo. Logisk. Men nej, på en eller anden helt ulogisk måde fungerer det lige modsat. Når jeg ikke får regelmæssig mad, indstiller kroppen sig i sultetilstand og lagrer i stedet hver eneste lille gram fedt den finder. Tak for den. Så nå skal jeg, foruden en masse naprapatøvelser og fysioterapeutbesøk, også lægge tid på at lave aftensmad - det begynder at blive et presset skema. Bliver jeg ikke fit for fight af det her, kan jeg altid gå ned med stress. Det er da altid noget...

Den kvelden hadde jeg min aller første "hvite dag" i flere år. Neste dag var jeg i og for seg på AW med arbeidet, men jeg tok kun en enkelt øl og drakk ikke mer, da jeg kom hjem. Dagen etter var det slik en herlig etterårsdag, som kanskje var siste sjanse for å få seg en øl, inden udeserveringen lukkede ned for sæsonen, men derhjemme i lejligheden lykkedes det mig at holde igen. Jeg gjør som Maria sa - drikker mindre! Jeg håper virkelig, at det har gitt resultater neste gang PT-Staffan går løs med sine målebånd. Men inden da skal jeg ud og træne med en løbecoach! Så hvis jeg ikke får et hjerteanfald midt på løbestien, så snakkes vi i neste uke!