Slik er det å trene med en personlig trener for første gang

Eric Fallander prøver hvordan det er å trene med en personlig trener. Resultat? En nær-død-oplevelse!

Hæng med på Eric Fallanders træningsrejse! Han er 40 år og har to barn og en stillesittende jobb som tekstforfatter hos mobiloperatøren 3. De siste 20 årene har han fått sin motion ved at løbe til bussen eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformede kost består mest av burgere og pilsner.

Nå har han gitt seg selv 10 uker til å gå fra en sofakartoffel til et fysisk pragteksemplar. Det her er den fjerde uge og den her gang træner han med en personlig træner for første gang - hvilket resulterede i en nær døden oplevelse. Eller tja, ikke rigtigt, men hårdt var det!

Om mavebøjninger brænder i maven? Har paven en sjov hat? Sover Dolly Parton... Ja, du ved.

Har kæmpet med naprapat-Peters øvelser et stykke tid nu, som I tidligere har læst om (meget hugsiddende for eksempel). Og mens det mest av alt er hardt, er det jo ikke noe fysisk pas. Men nå er det tid til å endre på det, for nå skal jeg møte min personlige trener, Staffan Eklund, mer kjent som PT-Staffan, som har ca. 60 000 følgere på Instagram. 60 000 følgere på Instagram.

- Ok, er du klar, undrer han.
- Ja, for søren! Jeg har tøjet på og det hele, siger jeg solt, inden han påpeger:
- Mmm, du har vendt trøjen på vrangen.

PT-Staffan tar imod mig i fitnesscentret og pludselig bliver jeg helt nostalgisk. Jeg genkender de her lokaler. Västmannagatan 44A i Stockholm. Hvor mange timer har jeg ikke tilbrakt her? Her hængte man jo ud en del før i tiden. Ja, i ca. 20 år siden. Godt nok ikke i forbindelse med trening dengang. Det her var jo ZTVs gamle lokaler. Her hang det unge (nu middelalderlige) medie-Sverige ud. Luuk, Schyffert, Erik Haag, Josefin Crafoord, David Hellenius..

Og nå er det et fitnesscenter. Passende. På samme plass hvor jeg engang sov en brandert ud i en sofa, står der nu et slags torturapparat. Romaskinen kaller Staffan den. Den skal vi tydeligvis på i senere, men først skal han ta en masse mål.

Hva gjør en personlig trener egentlig? Jeg tenker at han er personlig, men aldri privat? Nei nei, du.

- Af med tøjet, siger han, og bliver samtidig min private træner.

Som en skrædder, går han igang med målebåndet. Brystmål, taljemål, bagdel, lår, biceps ... Der findes ikke et eneste omgang på min krop, som han ikke har registreret nu. Til og med fedtprocenten tjekker han med en stor tang. Niver mig lidt her og der. 22, 8 procent konstaterer han.

Ok så, hva betyr det? I min alder skal man ikke ligge over 25 prosent åpenbart, så helt dårlig kan det ikke være. Men jo, det kunne vidst være lavere.

Deretter skal jeg op i torturapparatet og begynde at ro. Det siste minut skal jeg give den gas, tage svinget helt ud. Og Staffan tjekker hvor hurtigt min puls går ned fra max til hvilepuls og BOO-YA, den kom hurtigt ned! Det må betyde at jeg har en god "grundfysik", siger han. La-la-la-la-la-la-laa, resten av passet går som en leg. Men sådan en grundfysik kommer jeg snart til at lige Arnold Schwarzenegger.

Jeg dansede rundt på små skyer efter den omgang (eller væltede rundt som en gammel mand, er nok tættere på sandheden, for træningsværket kom jo med det samme) Følte mig dygtig og stolt over at jeg havde klaret 30 minutter med en personlig træner.

Så kom det en mail for forslag på tider for neste møte. Han ville selvfølgelig booke en hel time, den gale mand! Så lige så hurtigt som det var over, stod jeg der igen.

- Eftersom du har en rimelig god grundfysik, så giver vi den gas fra starten, oplyser PT-Staffan.

To, tak for det! Snart ligger jeg i en pøl på gulvet og vil bare kaste op af udmattelse. Jeg ved nu ikke rigtig, hvordan det er med den "grundfysik" længere.

- Jeg plejede jo at cykle til og fra arbejdet hver dag, men nu er det blevet så koldt, at jeg heller ikke får den motion længere. Jeg tror, at jeg har elendig grundfysik. Kan vi ikke bare udgå fra det og så give halt så meget gas i de her øvelser i stedet for, undrer jeg. Men nei, han vil ikke lytte. Han gir meg noen minutters pause, og deretter skal vi lave det hele lortet en gang til!

Også jeg har jo prøvet at være i fitnesscentre før. Havde jo til og med et fitnesskort, som jeg fortalte om for et par uker siden. Vægtløft og kettlebells og hva det nå hedder, men har aldrig rigtig forstået vittigheden i at løfte tunge ting, for derefter bare at stille dem tilbage på samme plads igen? Men Staffan har en annen metode. Vi laver ting som man kan lave hjemme i sin egen stue. Tager en lille plaid på 2x2 meter og arbejder med min egen kropsvægt. Han kan gøre alle fitnesscentre konkurs, hvis den her metode spreder sig.

Uendelig mange pull ups, sit ups, burpees og andre sindssyg hårde øvelser senere, er tiden slut. Han ville lave en tredje omgang, men mine 30 rygløft trak nok for meget ud, så jeg er off the hook for den her gang.

Derefter skal han åbenbart ud og købe burgere til frokost! Det er jo meg som laver al arbejdet, så hvor er mine burgere? Jo, det var jo sådan at en hvis ernæringsekspert have meninger om mit indtag af burgere. Hva hun mente? Det kan jeg fortelle om i neste uke. Nå skal jeg lige dø lidt..

Op med hagen, Eric! (Med dobbeltbetydning)