Slik slipper du for maveproblemer en gang for alle

Har du problemer med en oppustet, oprørt mave, er du langtfra alene. Ernæringseksperten David Jonsson, har skrevet boken Magsmart, her forklarer han hvorfor problemet oppstår, og hvordan du kan slippe av med det.

Mange har i dag problemer med maven med alt fra sure opstød til IBS og inflammation. Fra at have været et upåfaldende forskningsområde, er tarmen og bakterierne i tarmen, tarmfloraen, blevet et varmt emne. Den seneste forskning viser, at maven og tarmenes helbred påvirker hele kroppen.

David Jonsson er ernæringsekspert med en særskilt interesse for mave og tarm. Han har skrevet den nye boken Magsmart - mad for en mere afslappet mave og bedre sundhed, hvor han forklarer, hvordan maven og tarmene påvirkes af det du spiser, og hvordan du skal spise, for at din krop får det så godt som muligt.

- Jeg har alltid vært meget interesseret i de seneste opdagelser indenfor ernæringslære, men aldrig tidligere, mens jeg har arbejdet med dette, har jeg set noget som har så stort potentiale som forskning omkring maven, tarm og tarmflora. Forskere sammenligner det med stamcelleforskning, i og med at det virker til å syre så mange prosesser i kroppen, og gir en dybere forståelse av mange koblinger vi har satt, men ikke har kunnet forklare. For eksempel hvordan forskjellig mat og næringsstoffer påvirker oss, sier David Jonsson.

Er det behov for en bog om maven?

- Ja, med tanke på hvor lidt der er blevet skrevet om den (maven, red.) inden, og hvor vigtig den er for vores helbred, er det absolut noget, som der er behov for. Jeg er overbevidst om, at vi kommer til at se mange bøger med dette tema. Hvis du skal ha styr på kost og helbred, så er det umulig ikke å snakke om bakterierne.

Har vi for dårlig forstand på maven, og hvordan den fungerer?

Ja, generelt sett har vi. Det er en del av kroppen, som vi ikke snakker så mye om, og ikke tenker på som viktig. I fysiologibøger, som bare er noen år gamle, står der ikke så mye om hverken tarm eller bakterier. Det der skete i tyktarmen var mere en biting, men nu ser vi at hele organsystemet må revurderes. Ikke minst på grunn av den nye kunnskapen om hvor avansert og utviklet mavehjernen er for så mange prosesser i kroppen.

Hvem synes du bør lese din bog?

- Det finnes flere kategorier av mennesker som kan være i målgruppen. Kanskje de oplagte vil være dem, som har diverse typer maveproblemer, samt folk som er interesseret i kost, sundhed og fysiologi. De vil finne mange interessante opplysninger i boken.

Foto: Pressebillede

Hvorfor er du så fascinert av maven?

- Den nye viden sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vores helbred påvirkes, men også det at være menneske. Maven synes at påvirke rigtig mange dele af vores krop. Der findes for eksempel 10 gange flere bakterier i tyktarmen, end hvad vi har af endogene celler i kroppen. Bakterierne påvirker systemet i kroppen vår og har et genetisk set up, som er hundrede ganger større enn menneskeligt DNA. Kroppen kan ses som et økosystem, hvor bakteriene påvirker vårt system, og vårt atferd påvirker bakteriene.

Kan disse resultatene anvendes i vægttab sammenhæng?

-Ja, når man ser på det rent praktisk. Vægtproblemer er noget som mange slås med, og gennem at se hvordan vores mave- og tarmsystem er opbygget, og hvad der f.eks. kontrollerer signaler, som siger at vi har lyst til at spise forskellige sager, vil det være lettere at kontrollere energiindtaget ved at lære sig mæthedssignalerne på en anden måde. Det er som en liten revolusjon i forskningen. Vi opdager nye ting, som vi ikke har vidst tidligere, og det går stærkt.

Normalt hedder rådene for at gå ned i vægt, vel at man skal spise mindre fedt og kulhydrater?

-Kostbøger de seneste 15 år, har skrevet om insulin og blodsukker, og skal man spise fedt eller kulhydrater? Men nu viser forskning, at spørgsmålet om kulhydrat og fedt er underordnet for de fleste. Hvis du skal lære at spise sundt og påvirke mæthed og sult, skal du se helhedsbilledet i din kost, og udnytte signaler om mæthed og sult, som sendes til tarmkanalen.

Et kapitel handler om mavebesvær, hvilket er det mest almindelige maveproblem?

-Det mest normale mageproblemet som hver fjerde kvinne lider av, er urolig, oppustet mage, som normalt kalles IBS. Det er en felles diagnose for forskjelligartede besvær. Tidligere har man ikke kunnet undersøke årsagen til IBS, men det er tydelig nå, at en stor del av årsagen kan finnes i en sammensetning av bakterierne i tarmene. Mange af de faktiske problemer forårsages af bakterierne, oppustet mave kommer f.eks. fra bakterier som skaber gasser.

Findes der nogen løsning?

-Løsningen på problemet, ligger i å støtte og lette sammensætningen af bakterierne i tarmene. Der findes ikke noget quick fix, men vi lære hele tiden nye ting, som er vigtige. Allerede nå finnes der behandlingsmetoder, som udnytter madens kobling til bakterierne f.eks Fodmap-diæten, hvor man undgår at spise visse typer af kulhydrat bakterierne let gærer og skaber gasser af. Mange bliver helt symptomfrie, hvis de undviger denne form for kost, mens andre må tilføre en bestemt type bakterier.

Finnes det noen enkelte triks, som kan forbedre mavebalansen raskt?

-Nummer et, er at forsøge at mindske mængden af forarbejdet mad. Andre store indlysende skurke i dramaet, er for meget sukker og frem for alt fiberfrie sukkerkilder som sodavand og slik. Det er nok ikke noe chok for nogen. Hvis der er noget man skal forandre, så er det at fjerne sukkeret sammen med at mindske indtaget af forarbejdet mad.

Hva skal jeg spise mere af for at få en glad mave?

-Øge indtaget af opløselig fiber fra frugt, bær og grøntsager. Psyllium og havregryn er gode konsentrerede kilder til fibre. De sundeste folkegrupper i verden har et fiberindtage, som er fem til ti gange højere, end hvad vi har her i den vestlige del af verden.

Har du flere tips?

-Hvis jeg skal gi et standardråd som du kommer lang med, så er det at basere så meget som muligt af det du spiser på hel mad, som ikke har gennemgået en lang industriprocess og dermed langt fra sin naturlige form. Mange bakterier som bidrar til ringere sundhed, vokser når, vi spiser mel, sukker og fedt fra køer og svin. En fiberrig kost med mange forskellige typer af naturlige fødevarer, er lidt hårdere at nedbryde, men en kost som flere bakterietyper kan leve på.

At skrive bogen Magsmart - mat for en lugnare mage og bättre hälsa, har fået David Jonsson til at ændre sin måde at leve på. "Tidligere tænkte jeg, hvis jeg spiste noget usundt, kunne jeg kompensere ved at tage en løbetur. Men maden vil stadigvæk optages i blodet og påvirke mave- tarmsystemet negativt, også selvom jeg motionere. At skrive bogen, har gjort det svære for mig at snyde med maden," sier han. Foto: Frida Wismar