Stor guide: Slik skal dette skiutstyret sitte
Hvorfor blir du egentlig følelsesløs i tæerne, når du står på ski, og hva er egentlig et flexindeks? Her forteller eksperten om K2 dig alt om, hvordan dit skiudstyr skal sidde!
Det er ikke let at holde styr på terminologien til skiløb - især hvis du kun står på ski én gang om året. Kanskje er du vant til å leie utstyr, når du kommer til et skisportssted, og så har du kanskje aldri stødt på begrebet "flex-indeks" før. Det, du har brug for, er en professionel, der kan give dig nogle svar!
Hva er flexindeks, og hvordan måler jeg det?
- Flex-indekset er noe, der er skrevet på alle skistøvler og angiver, hvor hård skistøvlen er, og om det er for en nybegynder eller en professionel rytter. En begynders skistøvle har et lavere flexindeks, hvilket betyder, at den er blødere, så du lettere kan bevæge dig fremad med støvlerne på, når du bøjer knæene. Hvis du er trænet i at stå på ski og har fart på, har du brug for mere støtte fra en hårdere skistøvle med et højere flexindeks, forklarer Marcus Pupp fra snesportsmærket K2.
- For kvinner ligger flexindekset normalt et sted mellom 70 og 120, hvor 120 er hårdere og 70 er blødere. For menn varierer det normalt fra 80 til 140. Hvor du ligger på skalaen avhenger meget af, hvor trænet du er i at stå på ski, men også af højde og vægt samt hvor stærk du er.
Så hvis jeg er stærk, høj eller vejer meget, kan jeg have en hårdere skistøvle, selvom jeg ikke er vant til det?
- Ja normalt, men det er veldig individuelt. For eksempel, hvis du har en ledskader, kan det også spille inn på det.
Når jeg finner det rette stedet på flexskalaen, hvordan finner jeg så den rette størrelsen med mine skistøvler?
- Størrelsen på støvlene er angitt i henhold til de indre dimensjonene av skistøvlen, som er av samme lengde som fôret ditt. Så hvis dine føtter er 26 cm lange, skal de kunne passes inn i en 26 centimeter lang skistøvle, så får du den perfekte passform.
Hvordan ved jeg, om mine skistøvler sitter godt?
- Du skal sidde fast, det er vigtigst, men du bør heller ikke få kramper, ømhed eller følelsesløshed i fødderne. Så sidder de for stramt. Pasformen skal være sådan, at du kan vrikke lidt med tæerne, men så er det også delvist en smagssag fra person til person. Nogle kan lide, når der er lidt ekstra plads til tæerne, ligesom i løbesko, mens andre vil have deres nøjagtige størrelse, så foden får kontakt med materialet på alle leder og kanter.
Hvor lang skal min skistav være?
- Også her handler det om smak og behag - for eksempel kan parkskiløbere normalt godt lide lidt kortere stænger. Tommelfingerreglen er, at du skal have lidt mere end 90 grader i armbøjet, altså mellemrummet mellem over- og underarm når du står lige op og ned med din stav, siger Marcus Pupp og tilføjer:
- Hvis du måler staven, når du har almindelige sko på, kan du tænke, at du skulle have nøjagtigt 90 grader, fordi du kommer lidt op fra jorden, når du har støvler på. Jeg sier normalt også, at det er godt at vende staven på hovedet og gribe fat i kurven for enden af staven, da du nemlig kan fraregne denne del, da den jo alligevel kommer til at synke ned i sneen.
Hvis du finner det vanskeligt at måle den korrekte længde på din stav, kan du satse på en, der er justerbar. På denne måten kan bedre tilpasse dit løb i løjperne!
Hvordan skal min hjelm sidde for at beskytte hovedet bedst?
- Hjelmen skal sitte tett og må ikke gli rundt. Du vil hurtigt opdage, hvis det sker, da du jo ikke kan få en for lille hjelm ned over hovedet. De fleste hjelme kan bare for at sikre, at pasningen er god. Husk også, at den ikke skal sidde for langt nede på bagsiden af hovedet, da børn gerne vil have deres hjelme til at sidde netop sådan nogen gange. Hjelmens spænderem skal ikke længe langt under halsen!
Er det ligegyldigt hvilken slags hjelm jeg har?
- Nej, en skihjelm skal c-mærkes. Hvis den ikke har et slikt et merke, er den ikke godkjent til aktivitet. Det er virkelig den eneste regel. Ellers er pasningen viktigst, sier Marcus Pupp og fortsetter:
- Hvis du ser en overfladisk skade på hjelmen, er den ikke længere brugbar. Ridser og buler kan betyde, at hjelmen har mistet en del af sin deformationszone, og så er den ikke så sikker længere.
Hvordan ved jeg, hvilken størrelse hjelm jeg skal ha?
- Du måler omkredsen omkring hovedet og derefter får du et mål i centimeter, hvor du så kan kigge nærmere på størrelse af hjelmen. Der er et tal, der viser omfanget af indersiden af hjelmen - som regel i et interval - og så ved du, hvilken størrelse hjelm du skal bruge.
Hvor godt skal hjelme og beskyttelsesbriller passe sammen?
- Det er superviktig. Du skal helst kjøpe beskyttelsesbriller basert på, hvordan din hjelm ser ut, eller omvendt. Forsøg at sørge for, at der er meget ekstra afstand at der er et mellemrum mellem hjelmens nederste kant og øverste kant , ellers bliver det koldt! Det er viktig, at de også har den rigtige størrelse til dette ansigt, så de ikke går glider ned foran øjnene eller forringer synligheden.
Hvis jeg står på ski med ryggsekk på, er det så noe ekstra man skal tenke på?
- Jeg forsøger normalt at undgå rygsække med masser af løse ledninger og bånd, da de let kommer i vejen. Ellers er det altid godt at have både en brystrem og en hoftestrop, så du kan stramme rygsækken tæt ind til kroppen. Ellers kan remmene flagre rundt og påvirke balansen og utsynet.
Hva er et rygskjold og hvordan skal det sitte?
- Et rygskjold er en beskyttelse, der beskytter ryggen mot ekstern påvirkning. Hvis du for eksempel styrer ind i et træ eller bliver ramt, fordeler rygskjoldet kraften i kollisionen. Skjoldet skal dekke fra halebenet i bækkenet op til hvor halsen begynder, lige over skulderbladene, siger Marcus Pupp og konkluderer:
- Et for lille rygskjold, der ikke dækker hele ryggen, giver ikke en god nok beskyttelse, men et for stort rygskjold kan også give skade ved fx at blive skubbet ind i nakken. Den korrekte pasform er derfor altafgørende.
SHOP HER: Alt til alpint
LÆS MERE: 13 sæt varmt uldundertøj til mænd og kvinder!