Tid til likestilling i sportsverdenen!
En mandlig atlet tjener 72 gange mere end en kvindelig. Det er på høje tid med forandring!
8. mars er den internasjonale kvinnedagen. Det er en fremragende mulighet for å bringe oppmerksomhet hen på uretfærdigheder og uligheder blandt mellem mænd og kvinder i forskellige brancher. I sportsverdenen er forskellene mellom kønnene stadig store, selv om flere agenter og organisasjoner arbeider for å skape mere likestilling i bransjen. Én av dem er Riksidrottsförbundet i Sverige, svarende til Danmarks Idrætsforbund.
- Det her skal ikke klassificeres som et kvindespørgsmål, men som et spørgsmål om sportsudvikling. Alle, uanset køn, skal have mulighed for at deltage i og være med til at ændre sportsverdenen, siger Sofia B Karlsson, ekspert og uddannelseschef indenfor ligestilling og inkludering i det svenske idrætsforbund, Riksidrottsförbundet.
Menn og kvinner vurderes forskjellig
Ifølge SCB (Statistiska centralbyrån, red.) tjener kvinner 89 prosent av menns lønn, men i sportsverdenen er forskjellen enda større, på deres respektive områder. I 2017 gennemførte SVT en undersøgelse af løn indenfor sportsverdenen. De kiggede derefter på 7 forskellige sportsgrene og valgte 143 landsholdsatleter fra hhv. fodbold, ishockey, alpint, skiskydning, svømning, atletik, golf og langrend. SVT innhentede opplysninger om lønningene for 108 av disse personene, og resultatet var opsigtsvækkende: Den gjennomsnittlige, månedlige inntekten for de kvindelige landsholdsatleter var 18.890 SEK. TIlsvarende beløp i mændenes tilfælde? 1.358.551 SEK pr. måned. Mænds indkomst var således 72 gange højere end kvindernes.- Forskellen i lønninger handler delvis om, hvem du ser som den "rigtige" sportsudøver, og hvordan du vurderer den pågældende kvindelige sportsudøver. Piger og kvinder er ofte nødt til at bevise sig selv, før der investeres penge i dem, men det er en selvfølge og tradition at investere penge i mænd, siger Sofia B Karlsson og fortsætter:
- Her kan du starte med å se på deg selv og din forening eller forbund. Hva baserer jeg min beslutning på med dette spørsmålet, er det basert på et aktivt valg eller på gamle tradisjoner? Hva baserer vi vår ressursfordeling på, og hvorfor gjør vi det? Vi bliver nødt til at få ind under huden, at det kun er naturligt at fordele ressourcerne ligeligt mellem kønnene.
Sofia B Karlsson arbeider som ekspert og utdanningssjef innenfor likestilling og inkludering i det svenske idrettsforbundet. En afspejling af samfundet som helhed
Så hvorfor er det ikke større likestilling innen idrett? Selvfølgelig handler det om flere ting. En av dem er, at vi ikke ser eliteatleter som profesjonelle, sier Shadé Jalali, bransje-ansvarlig og opinionsleder i Unionen (Sveriges største fagforening, red.).- Når vi ser på sport, oppfatter man det ikke som et rigtigt erhverv, og så ser det ud til, at du alligevel kan opføre dig lidt, som du har lyst til og omgås diskrimineringslovene efter eget velbefindende. Jeg har foretaget to undersøgelser, der involverede elitefodbold og elitehockey, og det viste sig, at mænd sidder på næsten alle tænkelige poster. Dommere, trenere, fysiologer, præsidenter - alle sammen mænd. Og det gjelder både for kvinne- og herrehold, sier Shadé Jalali.
- Det handler om tradisjon, altså at sportsbevægelsen oprindeligt blev dannet af mænd, for mænd. Den kultur har levet videre. Gennem Me Too og Time Out blev mange magtstrukturer endnu tydeligere. Forandringer sker, men det er stadig et stykke vej endnu, siger Sofia B Karlsson.
Hva kan vi gjøre så?
- For det første skal vi gennemgå de ressourcer, som vi har tilgængelige i dag. Argumentet om at kvinner ikke spiller på samme nivå og derfor ikke kan få flere penger, holder ikke. Vi er nødt til å ta større skritt, når det kommer til å investere i likestilling. Flere karriereveje indenfor sport er nødvendige, da der i dag findes færre muligheder for kvinder end for mænd. Når en kvindelig sportsudøver lægger sin sport på hylden, så er det almindeligt at hun uddanner sig til noget helt andet, mens mænd sjældent gør det samme. Man kan som mand ikke ønske at opnå mere ligestilling i samfundet, uden selv at flytte på sig og skabe forandringer, siger Shadé Jalali.
"Argumentet om at kvinner ikke spiller på samme nivå og derfor ikke kan få flere penger, holder ikke," sier Shadé Jalali, bransjeansvarlig og opinionsleder hos Unionen. Hva kan menn spesifikt gjøre for å skape en forandring?
- Menn har et ekstra stort ansvar. Hvis du hører til normen, så har du muligheten til å bidra til forandring. Du har muligvis adgang til de rigtige rum, du har muligvis en position med meget magt. Mænd har både en mulighed og et ansvar for at se deres egen del i denne sag, men også at se andre, der ikke har den samme åbenlyse position som de selv har, siger Sofia B Karlsson.Riksidrottsförbundetsmål innenfor likestilling
Før VM i fotball løb af stablen sidste år, slog et fransk hold fast, at landets store sportsforbund skulle bestå af mindst 40 procent kvinder. Dette skal føre til, at flere kvinner velger å bli fotballspillere, dommere, trænere eller klubledere. Loven er del av en reform om generell økt likestilling mellom menn og kvinner i Frankrike.
I Sverige har det svenske idrettsforbundet fastsatt likestillingsmål for år 2025. Det overordnede målet er at kvinner og menn skal ha samme makt til og mulighet for å forme idretten og deres deltakelse i idrettsverdenen.
- Det, vi arbejder ud fra, er mål, som sportsverden laver i fællesskab. Vi følger op på disse mål gennem offentliggjorte rapporter via vores hjemmeside, rf.se. Opfølgningsrapporterne inkluderer blandt andet kønssammensætning i bestyrelser og valgkomitéer for særlige sportsforeninger, ligestilling mellem sportens ledere, og i år følger vi op foreningernes arbejde med ligestilling. Vi satser også stort på og investerer i utdanning, hvor vi fylder på med viden om maskulinitetsnormer og hvordan disse påvirker sportsmiljøet, siger Sofia B Karlsson og fortsætter:
- Hvis det er en organisasjon eller en fagforening, hvor det er få kvinner og mange menn, skal spørsmålet stilles: Hvorfor ser det ut som det gjør i denne organisasjonen? Hvorfor har menn det så godt, og hvorfor velger flere kvinner ikke å være en del av det? Vi arbeider ut fra et normbevidst perspektiv, forklarer Sofia B. Karlsson.
