Chokoladesmoothie til morgenmad
Om vi elsker at starte dagen med chokolade? Ach, áno! Denne smoothie er fyldt med sunde sager og smager som en dessert.
Forfatteren Sanna Ehdin er doktor i immunologi og har fundet denne proteinrige, antiinflammatoriske og lækre smoothie frem, som er perfekt til chokoladeelskere.
Chokolade er faktisk ikke kun lækkert, kakaobønnens høje indhold af magnesium hjælper nerver og muskler til at fungere godt. Kakao hæver humøret takket være aminosyre fenylalin som øger kroppens produktion af lykkehormonet dopamin. En rigtig win-win, hvis du spørger os.

En perfekt weekend-morgenmad! Foto: Paulina Westerlind
Chokolademorgenmad-smoothie
Du skal bruge:
- 2 frugter, for eksempel æble, pære og banan
- 3 spiseskefulde kokosmælk med top (den fede variant)
- 2 æggehvider eller 1 kogt æg
- 1 spsk kakaopulver
- 1/2 spsk gurkemeje
- 2 tsk koldpresset hørfrøolie
- 4 dl vand
- kokosflager til pynt
Sådan gør du:
1. Skær frugten i bidder
2. Blend samtlige ingredienser og spæd til med vand hvis det behøves.
3. Top med kokosflager og server!
Flere sunde og lækre smoothies finder du i den nye udgave af Sanna Ehdins bog "Smoothies som läker". En bog med opskrifter og læsestof om forskellige ingrediensers velgørende effekt på kroppen. Bogen udgives af Bonnier Fakta.
LÆS MERE: Sunde kokostoppe
LÆS MERE: Lav din egen paleo-granola