Fitnessatleten Malle: "Mangfoldig træning er til dig som vil holdes igang og have det godt"
Malin "Malle" Jansson er fitnessatlet, model og har godt styr på træning samt hvordan du skal træne for at kroppen har det godt. Vi tog en snak med hende om mangfoldig træning, hvem det passer til, og hvorfor det er vigtigt.
Hvad er mangfoldig træning for dig?
- Jeg vil mene, at mangfoldig træning er, når du har variation i din træning. Du træner lidt kropsvægttræning, lidt vægte, lidt kondition og så videre. Det vil altså ikke sige ensidig træning som fx løb hver eneste dag. Derimod vil jeg sige, at du kan træne mangfoldigt, selvom du kun træner kropsvægttræning, da der findes så utrolig mange måder at træne på.
Hvorfor er det bedre med mangfoldig træning?
- Det er virkelig godt, hvis du vil have en god fornemmelse i kroppen og føle dig stærk med både styrke-, konditionstræning og bevægelse. Træner du ensidigt er risikoen for skader med slidtage større, da du så træner de samme muskler hele tiden. Da får de ikke hvile og dermed ingen tid til at komme sig.
Hvem passer mangfoldig træning til?
- Jeg vil mene, at mangfoldig træning passer bedst til en "normal" motionist som vil holde kroppen igang og have det godt. Det passer måske ikke ligeså godt til en eliteudøver som træner til at blive den bedste til en specific træningsform.
Hvor vigtigt er recovery for dine træningsresultater?
- Utrolig vigtigt! Træner du hver dag, som jeg gør, så skal du gøre alt for at få så god en hvile og recovery som muligt. Jeg, som konkurrerer, skal tænke lidt ekstra på min recovery.

Malin "Malle" Jansson træner blandt andet calisthenics. Du kan følge hendes fremgang på Instagram, @malinmallejansson.
Hvad gør du, når du har aktiv hvile?
- Da plejer jeg egentlig at gå lange ture, cykle og ting i den dur. Let konditionstræning vil jeg sige. Ellers får jeg massage, bruger foamroller eller kører et ekstra langt stretchpas.
Hvilket tøj plejer du at have på til at..
... lave styrketræning i?
- Det vigtigste for mig er altid, at tøjet jeg har på er behageligt. Jeg træner helst i toppe eller kun sport-bh samt tights eller shorts, afhængigt af vejret, som ofte er lidt højere i taljen. Jeg varmer altid op i en tyk trøje og lange bukser.
... løbe i?
- Det her med behageligt tøj, det er næsten endnu vigtigere når det kommer til løbetræning. Et must have er at have tights med gode lynlåse - eller shorts, hvis det er varmt - som ikke glider ned over bagdelen, men sidder godt i taljen. Jeg kan godt lide at have en langærmet t-shirt på som holder mig ekstra varm på overkroppen, når jeg løbetræner. På benene spiller det ikke nogen stor rolle, om jeg har lange eller korte tights på.
Hvorfor er det vigtigt at have det rette tøj og de rette sko på til den træning, som du udfører?
- Jeg træner en sport, hvor man bevæger kroppen i mange forskellige positioner, og derfor synes jeg, at det er vigtigt med tøj som sidder behageligt på kroppen, som er fleksibelt og kan bevæge sig i alle de forskellige retninger. Når det kommer til sko, så foretrækker jeg et par tynde et af slagsen som ikke vejer specielt meget, da jegskal løfte mig selv op, i størstedelen af tilfælde med overkroppen. Da vil jeg være så let i underkroppen som muligt.
SHOP HER: Nike Pro
LÆS MERE: Alt du vil vide om træningsømhed