Hæng med på Erics træningsrejse!

Kan det lade sig gøre at gå fra spaghettiarme til hunk på ti uger? Eric Fallander prøver det. (Det her vil du ikke misse)

Hæng med på Eric Fallanders træningsrejse! Han er 40 år og har to børn og et stillesiddende job som copywriter hos mobiloperatøren 3. De seneste 20 år har han fået sin motion ved at løbe til busstoppestedet eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformige kost består mest af burgere og pilsnere.

Nu skal han endelig "komme igang", som man siger. Under ti uger kan du følge ham her på Sportamore magazine, når han skal forsøge gå fra en sofakartoffel til et fysisk pragteksemplar! Hvordan vil det gå i fitnesscenteret? Vil der ske noget med formen på ti uger? Hvad siger ernæringseksperten om han madvaner? Nu gir´ vi den gas!

Hver torsdag kan du følge Ericsson træningsrejse her på Sportamore magazine.

Erics træningsrejse, del 1

Min træningshistorie er kort, men den strækker sig over mange år. Som alle andre har jeg villet være fit til strands-sonden, men jeg har aldrig været indstillet på at arbejde for det. Jeg venter nok stadig på den der kom-i-form-nu-pille, men gennem tiden har jeg lavet flere forsøg på at træne. "Forsøgt" på samme måde som at forsøge at svømme ved at dyppe tæerne i vandet:

Jeg købte et årskort til et lokt træningscenter en sommer, eftersom jeg tænkte at "har jeg investeret tusinde af kroner på et dyrt årskort, er jeg jo nødt til at bruge det". Jeg tror at det lykkedes mig at slæbe mig derhen tre gange den første uge. Det var en god start. Så kom ferien. Jeg kom aldrig tilbage. Det var not rods alt kun penge...

Nogen overbeviste mig om at svømning var en god træningsform. Så er års tid efter træningscenter-fiaskoen gjorde jeg et nyt forsøg på at komme igang - denne gang i svømmebassinet. Af tidligere erfaring holdet jeg mig til at købe et klippekort denne gang. 10 klip.

Jeg købte et par hurtige og afslørende badebukser og hoppede i vandet. Jeg svømmede sikkert 200 meter inden jeg hoppede over i eventyrsbassinget. Spenderede cirka et par timer i vandrutsjebanerne, inden jeg belønnede mig selv med en lang tur i saunaen. Jeg kom aldrig tilbage.

Sådan fortsatte det. Jeg spillede en fodboldkamp nogle år senere og fik så ondt i knæene at det stadig den dag i dag volder mig besvær. Jeg prøve at løbe lidt, men blev akut ramt af hold i ryggen efter 50 meter.

Jeg synes selv at jeg har en god motorik, så jeg prøvede klatring. Det var sjovt og jeg følte mig dygtig. Så så jeg bomulden-væggen og tænkte "hvem behøver sikkerhedsline med det her talent?!" Det var der jeg brækkede foden.

Med ømme knæ, rygproblemer og en fod med skruer og andre metalobjekter i, havde jeg brug for en mere skånsom træningsform, så jeg investerede i en crosstrainer. Den pynter ikke i stuen, men den fungerer aldeles udemærket til at hænge vasketøj på, har jeg opdaget...

Der, et eller andet sted, befinder jeg mig i dag. Men Sportamore er fast besluttede på, at jeg ikke er fortabt. De tror på mig, selvom jeg ved at både du og jeg tvivler. Sportamore tror at de ikke kun kan få mig klar til strandsæsongen, men også fit for life og jeg er klar til at lade dem forsøge! Der er ikke noget jeg hellere vil, end at kunne løbe rundt uden smerter (eller bare i det hele taget kunne løbe). Få sommerens øl-dunk væk og føle mig flot. Kunne gå op af trapper uden af miste pusten fuldstændig. Måske til og med leve længere. Kan de klare det, kan de klare alt!

Det eneste minus: Jeg skal åbenbart også bidrage lidt selv.

TEXT AV : Eric Fallander