Sådan slipper du for maveproblemer en gang for alle

Har du problemer med en oppustet, oprørt mave, er du langtfra alene. Ernæringseksperten David Jonsson, har skrevet bogen Magsmart, her forklarer han hvorfor problemet opstår, og hvordan du kan slippe af med det.

Mange har i dag problemer med maven med alt fra sure opstød til IBS og inflammation. Fra at have været et upåfaldende forskningsområde, er tarmen og bakterierne i tarmen, tarmfloraen, blevet et varmt emne. Den seneste forskning viser, at maven og tarmenes helbred påvirker hele kroppen.

David Jonsson er ernæringsekspert med en særskilt interesse for mave og tarm. Han har skrevet den nye bog Magsmart - mad for en mere afslappet mave og bedre sundhed, hvor han forklarer, hvordan maven og tarmene påvirkes af det du spiser, og hvordan du skal spise, for at din krop får det så godt som muligt.

- Jeg har altid været meget interesseret i de seneste opdagelser indenfor ernæringslære, men aldrig tidligere, mens jeg har arbejdet med dette, har jeg set noget som har så stort potentiale som forskning omkring maven, tarm og tarmflora. Forskere sammenligner det med stamcelleforskning, i og med at det virker til at syre så mange processer i kroppen, og giver en dybere forståelse af mange koblinger vi har set, men ikke har kunnet forklare. For eksempel hvordan forskellig mad og næringsstoffer påvirker os, siger David Jonsson.

Er der behov for en bog om maven?

- Ja, med tanke på hvor lidt der er blevet skrevet om den (maven, red.) inden, og hvor vigtig den er for vores helbred, er det absol noget, som der er behov for. Jeg er overbevidst om, at vi kommer til at se mange bøger med dette tema. Hvis du skal have styr på kost og helbred, så er det umuligt ikke at snakke om bakterierne.

Har vi for dårlig forstand på maven, og hvordan den fungerer?

Ja, generelt set har vi. Det er en del af kroppen, som vi ikke taler så meget om, og ikke tænker på som vigtig. I fysiologibøger, som bare er nogle år gamle, står der ikke så meget om hverken tarm eller bakterier. Det der skete i tyktarmen var mere en biting, men nu ser vi at hele organsystemet må revurderes. Ikke mindst på grund af den nye kendskab om hvor avancered og udviklet mavehjernen er for så mange processer i kroppen.

Hvem synes du bør læse din bog?

- Der findes flere kategorier af mennesker som kan være i målgruppen. Måske de oplagte vil være dem, som har diverse typer af maveproblemer, samt folk som er interesseret i kost, sundhed og fysiologi. De vil finde meget interessante oplysninger i bogen.


magsmart
Foto: Pressebillede

Hvorfor er du så fascineret af maven?

- Den nye viden sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vores helbred påvirkes, men også det at være menneske. Maven synes at påvirke rigtig mange dele af vores krop. Der findes for eksempel 10 gange flere bakterier i tyktarmen, end hvad vi har af endogene celler i kroppen. Bakterierne påvirker systemet i vores krop og har et genetisk set up, som er hundrede gange større end menneskeligt DNA. Kroppen kan ses som et økosystem, hvor bakterierne påvirker vores system, og vores adfærd påvirker bakterierne.

Kan disse resultater anvendes i vægttab sammenhæng?

-Ja, når man ser på det rent praktisk. Vægtproblemer er noget som mange slås med, og gennem at se hvordan vores mave- og tarmsystem er opbygget, og hvad der f.eks. kontrollerer signaler, som siger at vi har lyst til at spise forskellige sager, vil det være lettere at kontrollere energiindtaget ved at lære sig mæthedssignalerne på en anden måde. Det er som en lille revolution i forskningen. Vi opdager nye ting, som vi ikke har vidst tidligere, og det går stærkt.

Normalt hedder rådene for at gå ned i vægt, vel at man skal spise mindre fedt og kulhydrater?

-Kostbøger de seneste 15 år, har skrevet om insulin og blodsukker, og skal man spise fedt eller kulhydrater? Men nu viser forskning, at spørgsmålet om kulhydrat og fedt er underordnet for de fleste. Hvis du skal lære at spise sundt og påvirke mæthed og sult, skal du se helhedsbilledet i din kost, og udnytte signaler om mæthed og sult, som sendes til tarmkanalen.

Et kapitel handler om mavebesvær, hvilket er det mest almindelige maveproblem?

-Det mest normale maveproblem som hver fjerde-femte lider af, er urolig, oppustet mave, som normalt kaldes IBS. Det er en fælles diagnose for forskelligt besvær. Tidligere har man ikke kunnet undersøge årsagen til IBS, men det er tydeligt nu, at en stor del af årsagen kan findes i en sammensætning af bakterierne i tarmene. Mange af de faktiske problemer forårsages af bakterierne, oppustet mave kommer f.eks. fra bakterier som skaber gasser.

Findes der nogen løsning?

-Løsningen på problemet, ligger i at støtte og lette sammensætningen af bakterierne i tarmene. Der findes ikke noget quick fix, men vi lære hele tiden nye ting, som er vigtige. Allerede nu findes der behandlingsmetoder, som udnytter madens kobling til bakterierne f.eks Fodmap-diæten, hvor man undgår at spise visse typer af kulhydrat bakterierne let gærer og skaber gasser af. Mange bliver helt symptomfrie, hvis de undviger denne form for kost, mens andre må tilføre en bestemt type af bakterier.

Findes der nogle enkelte tricks, som kan forbedre mavebalancen hurtigt?

-Nummer et, er at forsøge at mindske mængden af forarbejdet mad. Andre store indlysende skurke i dramaet, er for meget sukker og frem for alt fiberfrie sukkerkilder som sodavand og slik. Det er nok ikke noget chok for nogen. Hvis der er noget man skal forandre, så er det at fjerne sukkeret sammen med at mindske indtaget af forarbejdet mad.

Hvad skal jeg spise mere af for at få en glad mave?

-Øge indtaget af opløselig fibre fra frugt, bær og grøntsager. Psyllium og havregryn er gode koncentrerede kilder til fibre. De sundeste folkegrupper i verden har et fiberindtage, som er fem til ti gange højere, end hvad vi har her i den vestlige del af verden.


Har du flere tips?

-Hvis jeg skal give et standardråd som du kommer lang med, så er det at basere så meget som muligt af det du spiser på hel mad, som ikke har gennemgået en lang industriprocess og dermed langt fra sin naturlige form. Mange bakterier som bidrager til ringere sundhed, vokser når, vi spiser mel, sukker og fedt fra køer og svin. En fiberrig kost med mange forskellige typer af naturlige fødevarer, er lidt hårdere at nedbryde, men en kost som flere bakterietyper kan leve på.

magsmartAt skrive bogen Magsmart - mat för en lugnare mage och bättre hälsa, har fået David Jonsson til at ændre sin måde at leve på. "Tidligere tænkte jeg, hvis jeg spiste noget usundt, kunne jeg kompensere ved at tage en løbetur. Men maden vil stadigvæk optages i blodet og påvirke mave- tarmsystemet negativt, også selvom jeg motionere. At skrive bogen, har gjort det svære for mig at snyde med maden," siger han. Foto: Frida Wismar