Sådan træner du bedst med din ven
At træne med sin ven i centret er en god måde at omgås på og samtidigt få trænet musklerne. Men det er vigtigt at træningen ikke bliver sat til side, så det kun bliver til snak. Vi ringede til en ekspert for at få nogle gode råd.
Har du en indre dovenlars som synes, at det er en god ide at droppe træningen hver og hveranden dag, så er det en god ide at træne sammen med en ven.
-Det øger motivationen. Den lidt dovnere bliver trukket af den anden, og det er sværere at aflyse træningen, når man har en aftale. Men det bliver dog fremfor alt sjovere at træne. Man kan presse hinanden og få mere ud af træningen. Mange træner to og to, men også tre eller fire sammen. Det er en fed måde at omgås på siger Tollis Nikopoulos, personlig træner på Sats Spårvagnshallarna i Stockholm.
Men på trods af de mange fordele ved at træne med en ven, findes der også fælder, som I kan falde i. For eksempel hvis dig og din ven er på forskellige niveauer træningsmæssigt.
- Hvis den ene ikke kan klare alle øvelser, kan effekten blive at den anden går ned i tempo, så husk at have alternative øvelser med, siger Tollis Nikopoulos.
Der er også den risiko, at munden er den muskel som blive trænet mest. Især hvis dig og din ven kun ses, når I træner sammen.
- Der kan gå for meget sjov i den. Men man skal dog også huske at have rešpekt for dette, da det kan være visse venners måde at omgås på. Træningen behøver ikke at være det vigtigste for alle som ses i centret.
Hvordan finder jeg ud af, om min ven og jeg har det samme træningsniveau?
- I alle former for træning skal du kende dine begrænsninger. og hvad din krop kan klare lige nu. Jeg ser tit folk, som er to og to i centret og bare kører løs. Det kræver kendskab til, hvad du gør. Dødløft er en øvelse som mange træner med for lidt teknik og for tunge vægte. Det samme gælder benpres. Det øger chance for skader og kan ende galt.
Hvordan koordinerer vi træningen bedst?
- Tag til centret med en plan om, hvad I skal lave. Varm op og forbered kroppen rigt. Håndled, hofter, skuldre og ankler er gode at begynde med, rørlighedstræning er utrolig vigtigt. Når jeg træner med en ven kører vi intensivt i en time. Vi laver enkle øvelser, hvor vi kommer til at slide, og som vi kan lave to og to. Det bliver altid til mange grin og en effektiv træning.
Har du et godt eksempel?
- En øvelse som er perfekt og som ikke kræver, at I er på samme tekniske niveau, er løb med modstand. Den ene holder i den anden med et bånd, og så skal personen, som bliver holdt, løbe 25 meter og derefter bytter man. Så kan man virkelig køre hinanden trætte. En anden lignende øvelse er en såkaldt You go/ I go variant. Her skiftes man til at skubbe en slæde med vægte, hvor den ene styrer og den anden går bagved og skubber. Det er en rigtig sjov øvelse. Kan varmt anbefales!
Tollis Nikopoulos er PT på Sats, men arrangerer også træningsrejser.