TEST: Salomon Speedcross 5
Blødere, mere stabil og med et bedre greb en forgængeren. Testpanelet er så begejstret for designet, at de vil bruge skoen til hverdags.
Salomon Salomon Speedcross er en sand storsælger, som mange er vilde med. Nu har Salomon lanceret en ny version af den populære trailsko, Speedcross 5. Selv om den gode gamle "sjæl" er bevaret, er modellen reelt opdateret, hvilket vores testpanel er begejstret for. Se alle detaljer her - eller scrol ned til den samlede vurdering).
Test: Salomon Speedcross 5
Til hvem: Både mænd og kvinder.
Anvendelse: Passer til både træning konkurrence.
Terén: Blødt og mudret, løs skovbund, grus og stier. Ikke egnet til asfalt.
Vægt: 330 gramov.
Størrelse: Gå lidt op i størrelse i forhold til dine sneakers. Du kan sammenligne størrelsen med Nike og Adidas. Hvis du har et par løbesko fra Nike eller Adidas, kan du bruge samme størrelse i Speedcross 5. (Tipy! Kig efter størrelsen i "UK" i stedet for "EU", så er det lettere at finde den rigtige).
Vurdering: Alsidig, stabil og støddæmpende trailsko, som passer til de fleste underlag. Fornuftig pris og samtidig flot.
Testpanelets bedømmelse:
Testpanelet mener, at det er en god terrænsko, som passer til lange og korte løbeture i skoven eller på glatte steder, hvor man har behov for ekstra greb. Den er god, hvor der er sten og rødder, men ikke på asfalt.
- Som de fleste trailsko er Speedcross 5 ikke egnet til løb på asfalt. Hvis du løber på et fortov, beder skoen dig næsten om at løbe i grøftekanten i stedet for. En kilometer på asfalt på vej til en skov er OK, hvilket må være en god bedømmelse for en trailsko, siger en af mændene i testpanelet.
Skoen er holdbar og virkelig slidestærk og kan tåle at blive brugt. Faktum er, at skoen er et så godt fodtøj, at den også er velegnet til at gå ture i. Hvis du har en hund, som er glad for at komme ud i skoven, er skoen god, fordi den klarer vejr og underlag på en bedre måde end almindelige sneakers.
- Jeg oplever 5'eren som er en opdatering af Speedcross 3 og 4, selv om den er trofast mod det grundlæggende koncept: en stabil, dæmpende og alsidig trailsko. Hovedstyrken er, at den kan bruges året rundt og har et godt greb på underlag som sne, græs, grus, ler og så videre, siger en kvindelig tester.
Pasform
Den grundlæggende pasform er den samme som før, men mere raffineret. Denne sko føles blød og behagelig og giver et forrygende "hold" på foden uden at stramme - bedre end tidligere varianter af Speedcross. Når du har den på foden, kender du den igen, selv om den ikke ligner tidligere modeller. Testpanelet bemærker, at Salomon har slanket sig, noget der gør, at turen føles svævende.
- Med hensyn til størrelsen syntes jeg, som har små og smalle fødder, at størrelsen passer. Jeg ved at mange andre kan opleve skoen som smal, så hvis du har lidt bredere fødder er det en god ide at gå en størrelse op, siger en at pigerne i testpanelet
- Pasformen ligner tidligere modeller, stadig lidt lille og smal, så gå en størrelse op...det føles , som om der er lidt mere plads ude ved tæerne end hos forgængeren, hvilket bestemt er velkomment, hvis du har lidt bredere fødder, siger en af de mandlige testere.
Løbeoplevelse
Som tidligere modeller i serien har skoen en ganske høj hældrop på 10 milimeter, så den kvalificerer sig næppe til en betegnelse som minimalistisk trailsko. Når det er sagt, synes testpanelet, at de får en god løbefølelse og en god kontakt med underlaget.
- Jeg har løbet trail i flere år og testet mange modeller sammen med Sportamores testpanel, og jeg syntes virkeligt godt om Salomons modeller, som jeg har testet en del af. Speedcross 5 er absolut en af mine favoritter, eftersom den har et godt greb mod underlaget, er blød og elastisk. Den giver en god løbefølelse og har samtidig et godt greb. Jeg er sikker, på at denne sko er noget for dig, der ikke prøvet trailløb, men vil i gang, siger en af kvinderne i testpanelet.
Når du kigger på skoen ser hælen kraftigere ud end tidligere versioner, men alligevel vejer skoen ikke mere. Salomon har arbejdet meget for at gøre skoen mere stabil.
- 5'eren har mere støddæmpning i forfoden, synes jeg, derfor passer den til længere ture og vanskeligere terræn. Men det betyder ikke, at den er for blød til varierende underlag, når du løber både på asfalt og i skoven, siger en af mændenei panelet.
Greb
Grebet er endnu bedre end forgængerens - man mærker, at Salomon har arbejdet med sålen. Speedcross er kendt for at have et utrolig godt greb i underlaget, men gummiblandingen i denne sko virker bedre end tidligere.
- Skoens greb mod underlaget er upåklageligt, også når du kommer ud på ujævnt underlag. Kigger du på undersålen og sammenligner med nr.4, ser det ud, som om Salomon har lavet knopperne lidt længere. Det gør, at knopperne på denne model trænger dybt ned i underlaget og giver maximalt greb, uanset om det er fugtigt græs, ujævnt skovterræn eller grus, siger en af mændene i testpanelet.
Grebet er det vigtigste for en trailsko. Selv om overdelen er mere dynamisk end tidligere, er det stadig en lidt stiv sko, sammenlignet med mange andre, og du mærker, hvordan foden er indkapslet og stabil. I kombination med det gode greb betyder dette, at du kan stole på skoen, når du løber.
Dizajn
Udseendemæssig er skoen neutral og mere solid end sin forgænger - med en ny, svejset Sensifit-overdel uden syninger og en blød handskelignende pasform. Den generelle trend for sko i 2019 er, at sålen står i centrum, og i denne sko er den både funktionel og stilfuld.
- Med en baggrund i at have deltaget i en del OCR-løb og trænet ude i terrænet, har jeg tidligere testet Speedcross 4. Jeg glædede mig til Salomons seneste skud på stammen. Allerede da jeg åbnede skoæsken, blev jeg overrasket over det frække design, som adskiller sig meget fra den sort-grå Speedcross 4, som jeg har derhjemme og som minder lidt mere om en vandrestøvle end om en støttende OCR-sko. Denne model har helt ændret spillereglerne. Jeg føler mig euforisk, når jeg snører denne lyseblå model. De minder mig faktisk lidt om en smart fodboldsko, siger en af mændene i testpanelet.
Trailsko er ikke kendt for at være de smarteste, men nu har fabrikanten indset, at det er mulig at lave en sko der er både superfunktionel og smart.
- Designmæssigt ser den "for smart ud" til at være en trailsko. Farverne, som hel rød eller hel sort, giver et flot udseende. Jeg vil have den på, selv når jeg ikke er ude i skoven, siger en af kvinderne i testpanelet.
Snøring
Nogle mennesker går baglæns, når de ser en hurtigsnøring, men Quicklace-systemet på Speedcross er fantastisk!
- Snøring kan være grusom, jeg elsker, at det tager to sekunder og så sidder skoen perfekt på foden. Hurtigsnøring er også ideelt, hvis man har kolde fingre og vil justere, uden at det tager for lang tid, siger en af kvinderne i testpanelet.
Når du spænder hurtigsnøringen, får du et perfekt hold på hele foden, og det giver en stabil følelse.
Skoen er fantastik designet med en med den lille lomme til at gemme snøren i. Du kan putte snøren ind i skoflappen, så den ikke irritererer. Hurtigsnøringen er superenkel at håndtere, det er umuligt at gøre noget forkert, siger en mand i testpanelet.
Samlet vurdering
Skoen er en fultræffer og et godt køb, hvis du jagt efter en lækker trailsko med fremragende egenskaber. Speedcross 5 er hver en krone værd. Hvis du skal løbe i skoven, er dette det rigtige køb for næsten alle.
- Hvis du specifikt er på udkig efter en letvægtssko, der er mere velegnet til OCR-løbere, der kan lide forhindringsbaner, kan der være bedre alternativer for dig, siger en mand i testpanelet.
Ligesom Speedcross 4 er der tale om en meget fin trailsko. De ligner lidt hinanden, men 5'eren har et bedre greb og bedre stabilitet. Du kan løbe problemfrit på våde og mudrede underlag uden at bekymre dig om du glide. Det giver en fantastisk frihedsfølelse.
SHOP HER: Vores store udbud af Salomon Speedcross
LÆS MERE: Sådan kan du style dine Speedcross 5