Sådan er det at løbe maraton uden forberedelse

At løbe et maraton uden den mindste form for forberedelse, gør seriøst ondt i kroppen, men med ben i næsen kan du klare det - og får verdens bedste følelse bagefter. Ida B. Olsson har klaret udfordringen.

Mange siger, at det kræver flere måneders forberedelse at kunne gennemføre et maraton. Det passer ikke, hvis du spørger den personlige træner Ida B. Olsson. Hun bestemte sig spontant for at løbe de 42 kilometer fire dagen inden startskuddet - trods det at hun kun har løbet 15 kilometer tidligere.

Hvordan kom du på den idé?

- Min mand og jeg sad i sofaen og kiggede på en eventkalender for hvad, som sker i Båstad for at finde noget sjovt til børnene. Her så vi, at der var et maraton som skulle løbe af stablen fire dage senere. Så røg det ud af mig, at det syntes jeg, at vi burde gøre og mid man syntes, at det lød som en god ide. Lige efter at jeg havde sagt det, så tænkte jeg "Hvad var det nu lige jeg sagde der?", men jeg tror faktisk at man kan det meste, hvis bare man vil. Det sidder i hovedet og ganske lidt i kroppen, siger Ida B. Olsson, som til hverdag arbejder som personlig træner og blogger HER.

Nåede I at forberede jer overhovedet?

- Da vi stod ved startlinjen havde folk alle mulige smarte ting til løbet, men vi havde bare spændt et væskebælte rundt om maven, panodiler og tigerbalsam. Det øsregnede, og mange havde avancerede regnløbejakker på, mens vi bare havde almindelige vindjakker. Men vi tænkte, at på et tidspunkt tørrer vi, og at være våd er ikke så farligt, så det er bare om at komme igang.

Hvilke mål havde du?

- Alle var rimelig gearede inden startskuddet, men vores mål var bare at gennemføre og heldigvis for det. Banen indeholdte så sygt mange bakker! Andre havde måske ciklet banen tidligere eller kørt den i bil, men vi havde ingen anelse om hvad som skulle ske. Det eneste jeg vidste var, at jeg bare ville gennemføre det.


"At tage sig igennem det her, var som at bestige et bjerg, når benene blev trætte" fortæller Ida B. Olsson.

Hvordan føltes løbet i kroppen?

- Benene var trætte og efter cirka halvdelen af løbet begyndte det at gøre lidt ondt. Konditionen var ikke noget problem, jeg kunne snakke gennem hele løbet. Det som tager pusten fra en er smerten i kroppen. Det gør ondt overalt. Ryg, mave, knæ, hofte og alt andet, så faktisk handler alt kun om at overvinde smerten.

Hvad var værst?

- I slutningen af løbet kunne jeg ikke løfte benene, fordi det gjorde så ondt, og jeg var så stiv i leddene, at jeg måtte finde på en ny løbestil, så jeg skød hoften frem og kastede benene tilbage. At løbe sidelæns føltes umuligt og også at hoppe, så kom der en kokasse, så løb jeg bare direkte ind i den. De sko kommer jeg aldrig til at bruge mere. De har gjort sit, haha.

Hvordan føltes kroppen bagefter?

- Mine knæ var hævede og fødderne gjorde lidt ondt, ellers var det mest træningsværk som plagede mig. Jeg mærkede ingenting i overkroppen. Jeg gik faktisk i fitnesscenteret to dage efter.

Hvordan føltes det at komme i mål?

- Jeg troede ikke, at jeg ville blive så følsom, men jeg grinede og græd på samme tid. Jeg følte eufori og stolthed. Endnu engang beviste jeg overfor mig selv, at jeg kan klare så meget mere end hvad jeg tror. Det er så utroligt sjovt at teste sine grænser!

Hvem kan klare at løbe et maraton uden forberedelse, tror du?

- Hvem som helst som har den rette indstilling og en nogenlunde veltrænet krop. Vær ikke presset af tid eller andre og vær ikke bange for, om det kommer til at gøre ondt for det gør det.

Kan du til og med anbefale andre at gøre det?

- Ja, det kan jeg jeg godt. Den der vidunderlige eufori har hængt ved lige siden. Jeg tror, at det du kan klare fysisk, styrker dig også mentalt. Tag det roligt og bestem dig for at komme i mål - så klarer du det!


Lykken bagefter!!!