Sådan plejer du dine løbesko

Forlæng livslængden på dine sko ved at pleje dem på den rigtig måde.

Et par gode sko er den vigtigste investering du kan lave som løber. Men for at de skal blive ved med at være så gode, som da du købte dem, skal passe og pleje dine sko. Så vil dine løbeture blive både sjovere og billigere.

Sådan gør du

  • Håndvask dine sko når de bliver beskidte udenpå. Brug altid en lille børste eller en vaske svamp. Hvis det ikke rækker med varmt vand kan du bruge lidt sæbe.

  • Tør dine sko ordentlig når de bliver våde, tag sålen ud og put avispapir i. Tør dem ved stuetemperatur, ikke i en sauna eller et tørreskab. Det er en god vane at tage sålen ud efter hver løbetur.

  • Snørrebåndene kan rengøres seperat og vaskes i maskinen, hvis det behøves.

  • Fjern sten som sidder fast i sålen.


Det her skal du have i baghovedet

  • Bind snørrebåndene op hver gang du tager skoen af (Det er træls, vi ved det godt). Det slider både på faconen og snørrebåndene at presse foden ud af en snørret sko.

  • Brug kun dine løbesko til din løbeture. Spil ikke tennis eller squash i dine sko, da de ikke er lavet til det og hurtigere bliver slidte. Undgå også gå ture og handle ind i dem, det slider dem nemlig også.

  • Brug to forskellige par løbesko. Det forlænger ikke bare livslængden på skoene, men skåner også dine fødder og ben og mindsker risikoen for skader.

  • Opbevar skoene mørkt, koldt og tørt. Sollys slider på materialet, ligesom fugt og varme.