Bliver man fet av fett?

Visse diæter anbefaler fedt, når man vil tabe sig. På den andra sidan är det nærliggende at tro, at man bliver fed af fedt. Vad är sandt? Lägen förklarar.

Trends inden for diæter kommer og går med forskellige budskaber om, hvad der er sandt og falsk i forhold til, hvad vi indtager, hvilket kan være noget af en udfordring, når vi skal forberede middagen. Fedt har varit ett särskilt omdiskuterat ämne, inte minst på grund av den mejeritunge LCHF-diæts fremfærd. Mens LCHF-følgerne lovpriser fetaoste og sovse, er der studier, som peger på, at vi skal undgå det mættede fedt, og mange veganere spiser for eksempel det stik modsatte: mange kulhydrater og lidt fedt.

Lægen Frida Duell har skrevet en bog, som undersøger madmyterne og skiller fakta fra falskheder. Heri forklarer hun desuden, at det næringsstof, som giver den største mæthedsfornemmelse per kalorie, er protein. En LCHF-diät med mycket rött kött och andra tilberedte slagteriprodukter medfører, at du indtager en stor mængde protein sammenlignet med andre diæter. Eftersom mæthedsfornemmelsen er vigtig i forhold til, om man lykkes med en diæt under en længere periode, kan LCHF derfor være et godt værktøj for den, som vil tabe sig, mener hun.

- Men det är viktigt att vara klar över, att det inte är kulhydratsrestriktionen, som medfører, at du går ned i vægt, men derimod at du samlet set indtager færre kalorier. Indtager du færre kalorier, end hvad du forbrænder, vil du altid tabe dig, uanset om kalorierne indtages som kulhydrater, fedt eller protein.

Frida Duell är läkare inom klinisk kemi på Karolinska sjukhuset i Stockholm och har just utgivit sin första bog. Foto: Rickard Rönnerstam.

Den stora mæthedsfornemmelse fra ganske få kalorier er det, som gør, at mange taber sig ved at følge LCHF-diæten. Det handler således ikke om, at smør og fløde gør den store forskel for figuren, og Frida Duell anbefaler ikke en diæt med meget mættet fedt som en langvarig kostplan. For der er forskel på fedt. Det mättade fett (som är hårdere vid kylskåpstemperatur) höjer det "onda" LDL-kolesterolet, vilket ökar risken för blodproppar i hjärtat och stroke, därimod umættet fedt mindsker den risken.

Frida Duells rekommendation är koldpresset olie til madlavningen, smør til bagningen og margarine til madderne. Det sistnævnte kan virke paradoksalt med tanke på tidens stræben efter det naturlige, men Frida Duell mener, at forskellige typer fedt har forskellige anvendelsesområder.

- Det, som jag forsøger at fremhæve i min bog, er, at der findes forskellige skoler, hvor visse taler varmt om smør og andre om margarine. Smør indeholder en større andel mættet fedt, men kan betragtes som et mere naturligt produkt sammenlignet med margarine, som på en forsimplet måde kan beskrives som en blanding af olie og vand. Margarine innehåller flera umættede fedttyper end smør, men er fra industriens side tilført forskellige ingredienser, som skal tilføre konsistens og smag, forklarer hun og pointerer, at det bedste er at spise både smør og margarine i små mængder, og i højere grad satse på bedre fedttyper fra vegetabiliske olier, fisk og nødder.