Så är det att springa maraton utan förberedelse

At løbe et maraton uden den mindste form for forberedelse, gør seriøst ondt i kroppen, men med ben i næsen kan du klare det - og får verdens bedste følelse bagefter. Ida B. Olsson har klarat utmaningen.

Mange siger, at det kræver flere måneders forberedelse at kunne gennemføre et maraton. Det går inte, om du frågar den personliga tränaren Ida B. Olsson. Hun bestemte sig spontant for at løbe de 42 kilometer fire dagen inden startskuddet - trods det at hun kun har løbet 15 kilometer tidligere.

Hur kom du på den idén?

- Min mand og jeg sad i sofaen og kiggede på en eventkalender for hvad, som sker i Båstad for at finde noget sjovt til børnene. Her så vi, at der var et maraton som skulle løbe af stablen fire dage senere. Så røg det ud af mig, at det syntes jeg, at vi burde gøre og mid man syntes, at det lød som en god ide. Strax efter att jag hade sagt det, så tänkte jag "Vad var det nu just jag sa det?", men jag tror faktiskt att man kan det meste, hvis bare man vil. Det sitter i huvudet och ganske lidt i kroppen, säger Ida B. Olsson, som till vardags arbetar som personlig tränare och bloggare HER.

Nåede I at forberede jer overhovedet?

- Da vi stod ved startlinjen havde folk alle mulige smarte ting til løbet, men vi havde bare spændt et væskebælte rundt om maven, panodiler og tigerbalsam. Det ösregnede, og mange havde avancerede regnløbejakker på, mens vi bare havde almindelige vindjakker. Men vi tänkte, att på ett tidspunkt tørrer vi, og at være våd er ikke så farligt, så det er bare om at komme igang.

Vilka mål hade du?

- Alla var väldigt rädda i början, men vårt mål var bara att genomföra och säkra det. Banen indeholdte så sygt mange bakker! Andre havde måske cyklet banen tidligere eller kørt den i bil, men vi havde ingen anelse om hvad som skulle ske. Det enda jag visste var, att jag bara ville genomföra det.


"At tage sig igennem det her, var som at bestige et bjerg, når benene blev trætte" fortæller Ida B. Olsson.

Hvordan føltes løbet i kroppen?

- Benene var trætte og efter cirka halvdelen af løbet begyndte det at gøre lidt ondt. Konditionen var inte något problem, jag kunde prata genom hela loppet. Det som tar pusten från en är smält i kroppen. Det gör ont överallt. Ryg, mave, knæ, hofte og alt andet, så faktisk handler alt kun om at overvinde smerten.

Vad var värst?

- I slutningen af løbet kunne jeg ikke løfte benene, fordi det gjorde så ondt, og jeg var så stiv i leddene, at jeg måtte finde på en ny løbestil, så jeg skød hoften frem og kastede benene tilbage. At løbe sidelæns føltes umuligt og også at hoppe, så kom der en kokasse, så løb jeg bare direkte ind i den. De sko kommer jag aldrig till att använda mer. De har gjort sitt, haha.

Hur följde kroppen efter?

- Mine knæ var hævede og fødderne gjorde lidt ondt, ellers var det mest træningsværk som plagede mig. Jag märkte ingenting i överkroppen. Jag gick faktiskt i fitnesscenteret till dagen efter.

Hur känns det att komma i mål?

- Jag trodde inte att jag skulle bli så känslig, men jag grinade och grät på samma tid. Jag kände eufori och stolthed. Endnu en gång bevisade jag för mig själv att jag kan klara så mycket mer än vad jag tror. Det är så otroligt roligt att testa sina gränser!

Vem kan klara av att köra ett maraton utan förberedelse, tror du?

- Hvem som helst som har den rette indstilling og en nogenlunde veltrænet krop. Vær ikke presset af tid eller andre og vær ikke bange for, om det kommer til at gøre ondt for det gør det.

Kan du till og med anbefale andre at gøre det?

- Ja, det kan jag gott. Den där vidunderlige eufori har hængt ved lige siden. Jag tror, att det du kan klara fysiskt, stärker dig också mentalt. Tag det roligt och bestem dig för att komma i mål - så klarar du det!


Lykken bagefter!!!