Stor guide: Så ska din skidutrustning sitta
Varför blir du egentligen känslolös i tältet, när du står på skidor, och vad är egentligen ett flexindex? Här berättar experten om K2 dig alt om, hvordan dit skiudstyr skal sidde!
Det är inte lätt att hålla styr på terminologin till skiløb - især hvis du kun står på ski én gang om året. Kanske är du van att hyra utrustning, när du kommer till ett skisportssted, och så har du kanske aldrig stannat på begreppet "flex-indeks" før. Det, som du har använt för, är en professionell, som kan ge dig några svar!
Vad är flexindex, och hur mäter jag det?
- Flex-indekset är något som är skrivet på alla skistøvler och angiver, hvor hård skistøvlen er, og om det er for en nybegynder eller en professionel rytter. En begynders skistøvle har et lavere flexindeks, hvilket betyder, at den er blødere, så du lettere kan bevæge dig fremad med støvlerne på, når du bøjer knæene. Hvis du er trænet i at stå på ski og har fart på, har du brug for mere støtte fra en hårdere skistøvle med et højere flexindeks, forklarer Marcus Pupp fra snesportsmærket K2.
- För kvinnor ligger flexindekset normalt ett sted mellem 70 og 120, hvor 120 er hårdere og 70 er blødere. För män varierar det normalt mellan 80 och 140. Hvor du ligger på skalaen afhænger meget af, hvor trænet du er i at stå på ski, men også af højde og vægt samt hvor stærk du er.
Så om jag är stark, hög eller vejer mycket, kan jag ha en hårdere skistövel, även om jag inte är vant till det?
- Ja normalt, men det är mycket individuellt. Om du till exempel har en ledskader, kan det också spela in på det.
När jag hittar den rätta platsen på flexskalan, hur hittar jag då den rätta storleken på mina skistövlar?
- Størrelsen på støvlerne er angivet i henhold til de indre dimensioner af skistøvlen, der er af samme længde som din fod. Så om dina fötter är 26 cm långa, ska de kunna passas in i en 26 centimeter lång skistövel, så får du den perfekta passformen.
Hur vet jag att mina skistövlar sitter bra?
- Du ska sitta fast, det är viktigt, men du bör heller inte få kramper, ømhed eller følelsesløshed i fødderne. Så sitter de för stramt. Pasformen skal være sådan, at du kan vrikke lidt med tæerne, men så er det også delvist en smagssag fra person til person. Nogle kan lide, når der er lidt ekstra plads til tæerne, ligesom i løbesko, mens andre vil have deres nøjagtige størrelse, så foden får kontakt med materialet på alle leder og kanter.
Hur lång tid ska min skistav vara?
- Även här handlar det om smak och behag - till exempel kan parkskötare normalt godt lide lidt kortere stænger. Tommelfingerreglen är, att du ska ha lite mer än 90 grader i armbågen, alltså mellanrummet mellan över- och underarm när du står lige op og ned med din stav, säger Marcus Pupp och tilføjer:
- Hvis du måler staven, når du har almindelige sko på, kan du tænke, at du skulle have nøjagtigt 90 grader, fordi du kommer lidt op fra jorden, når du har støvler på. Jeg siger normalt også, at det er godt at vende staven på hovedet og gribe fat i kurven for enden af staven, da du nemlig kan fraregne denne del, da den jo alligevel kommer til at synke ned i sneen.
Hvis du finder det vanskeligt at måle den korrekte længde på din stav, kan du satse på en, der er justerbar. På detta sätt kan bättre anpassa dit løb i løjperne!
Hur ska min hjälm sitta för att skydda huvudet bäst?
- Hjälmen ska sitta tätt och får inte glida runt. Du vil hurtigt opdage, hvis det sker, da du jo ikke kan få en for lille hjelm ned over hovedet. De fleste hjelme kan bare for at sikre, at pasningen er god. Husk også, at den ikke skal sidde for langt nede på bagsiden af hovedet, da børn gerne vil have deres hjelme til at sidde netop sådan nogen gange. Hjelmens spænderem skal ikke længe langt under halsen!
Är det ligegyldigt vilken slags hjälm jag har?
- Nej, en skihjelm ska c-mærkes. Om du inte har ett sådant märke, är du inte godkänd för aktivitet. Det är verkligen den enda regeln. Ellers er pasningen vigtigst, siger Marcus Pupp og fortsætter:
- Hvis du ser en overfladisk skade på hjelmen, er den ikke længere brugbar. Ridser og buler kan betyde, at hjelmen har mistet en del af sin deformationszone, og så er den ikke så sikker længere.
Hur vet jag vilken stor hjälm jag ska ha?
- Du måler omkredsen omkring hovedet og derefter får du et mål i centimeter, hvor du så kan kigge nærmere på størrelse af hjelmen. Der er et tal, der viser omfanget af indersiden af hjelmen - som regel i et interval - og så ved du, hvilken størrelse hjelm du skal bruge.
Hur bra kan hjälpen och skyddsglasögonen fungera tillsammans?
- Det är superviktigt. Du ska helst köpa skyddsglasögon baserade på, hur din hjälm ser ut, eller omvendt. Forsøg at sørge for, at der er meget ekstra afstand at der er et mellemrum mellem hjelmens nederste kant og øverste kant , ellers bliver det koldt! Det är viktigt, att de också har den rätta storleken till detta ansikte, så de inte går glider ned framför ögonen eller forringer synligheden.
Om jag står på skidor med ryggsäck på, är det så mycket extra man ska tänka på?
- Jag försöker normalt att undvika rygsække med masser af løse ledninger og bånd, da de let kommer i vejen. Ellers er det altid godt at have både en brystrem og en hoftestrop, så du kan stramme rygsækken tæt ind til kroppen. Ellers kan remmene flagre rundt og påvirke balancen og udsynet.
Vad är ett rygskjold och hur ska det sitta?
- Et rygskjold er en beskyttelse, der beskytter ryggen mod ekstern påvirkning. Hvis du for eksempel styrer ind i et træ eller bliver ramt, fordeler rygskjoldet kraften i kollisionen. Skjoldet skal dække fra halebenet i bækkenet op til hvor halsen begynder, lige over skulderbladene, siger Marcus Pupp og konkluderer:
- Et for lille rygskjold, der ikke dækker hele ryggen, giver ikke en god nok beskyttelse, men et for stort rygskjold kan også give skade ved fx at blive skubbet ind i nakken. Den korrekta passformen är därför altafgørende.
SHOP HER: Alt till alpint
LÆS MERE: 13 set varmt uldundertøj til mænd og kvinder!