Derfor bliver du skadet, når du træner

Træning skal være kroppens bedste ven, ikke gøre at du får ondt i kroppen. Disse ord fra kiropraktoren er gode at have i baghovedet - så slipper du for unødige skader!

De fleste som træner får før eller siden en skade. Lænden kan strejke, knæene bliver overbelastede eller skuldrene knirker. For at mindske risikoen for at det sker kan du følge kiropraktoren Anna Ericsons kloge råd. .

Hvilke er de mest almindelige grunde til at man bliver skadet, når man træner?

- En hyppig grund er at man går fra nul til hundrede. Pludseligt føler man et enormt behov for at komme igen, og så begynder man at løbe syv dage om ugen istedet for at begynde gradvist. Et andet problem er, at mange ønsker at kunne spektakulære ting og er ligeglade med at lære det grundlæggende først. Folk træner mere akrobatik, parkour, gymnastik og CrossFit end tidligere, men hvad mange ikke ved er at kroppen skal være trænet for at kunne holde til CrossFit, siger Anna Ericsson som ejer Tullinge hälsokälla.

Hvad skal jeg gøre istedet?

- Začněte s jednoduchým tingem. Jeg elsker CrossFit, det er en fantastisk træningsform, men du kan blive skadet, hvis du er dumdristig. Jo, det ser fedt ud at kunne lave armbøjninger, men man står på hovedet og det er fantastisk at kunne løfte tunge ting, men du skal først træne dig tilpas stærk til at kunne kontrollere øvelserne. Målet skal ikke være at kunne løfte tungt, målet skal være at have en krop som kan løfte tungt. Der er en kæmpe forskel.

Mærker du, at folk vil for meget for hurtigt?

- Ja, for eksempel når jeg har yoga-pilates-hold og viser, hvordan en øvelse skal se ud. Så kigger folk på hvor langt jeg kommer i øvelsen og presser sig selv så meget, at de glemmer hvordan det skulle føles i kroppen. Hvis meningen er at få rørlighed i ryggen skal man ikke bare bøje hoften for at komme længere ned. Det er et tegn på, at man vil løbe før man har lært at kravle.

Hvis jeg ikke vil gå for hurtigt igang, hvilket tempo skal jeg så begynde med, hvis jeg har slappet af hele ferien?

-Du kan træne hver dag hvis du har lyst, men så skal du inddele din træning. Det er en slidt træningskliché, men hvis du har trænet arme den ene dag, så træn ben den næste. Løb er utroligt populært lige nu, og hvis du ikke har løbet længe, så skal du starte stille og roligt. Hvis du sigter på at være ude i 45 minutter så skift mellem at gå og løbe langtsomt. Gå i fem minutter og løb derefter i to. Derefter øger du bare som ugerne går. Lyt til din krop! Halter du frem og er helt død efter tre kvarter er du startet for hårdt. At træne er altid godt, spørgsmålet er hvordan og i hvilken intensitet.


Anna Ericson holder til på Tullinge hälsokälla udenfor Stockholm.

Hvad kan jeg gøre for at mindske risikoen for at blive skadet?

-Begynd med at være ærlig overfor dig selv. Hvordan føles din krop? Har du dårlig rørlighed? Kan du klare at lave grundlæggende ting som at side på hug, lave armbøjninger og mavebøjninger? Det siger nemlig meget om, hvilken tilstand din krop er i. Hvis du ikke ved hvordan du skal planlægge din træning, så tag kontakt med nogen som kan screene din krop og finde dine svage led, så kan du starte der.

Hvis jeg ikke har råd til hjælp, men ved at min krop er i meget dårlig form, hvilke råd har du så?

-Gå ture ude i naturen, da underlaget hjælper på balanceevnen. Lær din krop at kende! Når du vågner om morgenen kan du prøve at bøje dig langt forover, strække dig helt ud, bøj dig bagover og sid på hug. Det er altid godt at forbedre sin rørlighed, ellers vil dine muskler ikke fungere optimalt.

Kan opvarmning inden træning mindske risikoen for skader?K
- Helt klart! Absolut! Opvarmning er ikke bare for at få pulsen op. Det er også for at vække nervesystemet og fortælle hjernen, hvad der kommer til at ske. Balanceøvelser kan være en god opvarmning inden et træningspas, rørlighedsøvelser ligeså. Hvis du skal bruge en kropsdel lidt mere, hvis du for eksempel spiller golf eller tennis, er det en god øvelse at trække skuldrene tilbage, rulle med skuldrene og føre armene bagom kroppen flere gange. Så bliver både kroppen og hjernen klar til det, som kommer til at ske.