Forskeren: "Derfor er det håbløst at tabe sig"
Med friske nytårsforsæt i i hukommelsen er der mange der starter året med et ønske om at tabe sig, men ifølge vægtforskeren Erik Hemmingson kan du skrotte alt der har med vægttab at gøre.
Scenariet er velkendt: Du bestemmer dig for at smide et par kilo, spise sundt, træne mere og få mindre kalorier indenbords. Først rasler vægten ned og du føler dig som et supermenneske, men nogle måneder senere er du tilbage på samme vægt , hvis du da ikke har et kilo ekstra på sidebenene. Det er derfor denne type af vægttabt er dømt til at fejle på lang sigt mener idrætforskeren Erik Hemmingsson.
- Det eneste vægttab der er noget værd er det som holder ved. Ellers er der absolut ingen helsemæssig pointe med at smide vægt. De helsefaktorer der forbedres når vi går ned i vægt kommer jo bare retur igen med kiloene. Dertil kommer frustrationen og følelsen af at have mislykkedes som mange oplever når kiloene er tilbage, og det er noget møg, siger Erik Hemmingsson der har over 20 års erfaring via sin forskning med overvægt.
Erik Hemmingsson er idrætsforsker på GIH, Gymnastik og idrættshøjskolen i Sverige. Han vil give svar på tiltale om myten der siger at overvægt handler om dårlig karakter og vilje. Foto: Stefan Tell.
Ifølge Erik Hemmingsson er det ikke din fejl når kiloene kommer krybende tilbage. Formålet med at spise er kroppen vil lagre og bibeholde fedt da det giver os en fordel rent overlevelsesmæssigt. Kroppen kæmper for heletiden at komme tilbage til sit udgangspunkt. Nogle har desuden cirka dobbelt så mange fedtceller som andre og laver du en drastisk kortvarig ændring kan du risikerer at få flere og flere fedtceller når vægten så komer tilbage, samtidigt som du kan miste muskelmasse når du går på kur. Det hele bliver derfor lidt op ad bakke.
- Visse har et normalt antal fedtceller. De gik måske først op i vægt da de rundede fyrre eller halvtreds års alderen og havde en anden livsttil pludseligt. Måske byttede de job, blev skilt eller gjorde noget andet som ledte til en vægtøgning. De har gode muligheder for at smide overvægten igen, men dem som har en mere kompliceret overvægt der er påvirket af andre faktorer, som har mere genetisk belæg for bedre at "lagre" energi, vil have det betydeligt sværere.
Je det ikke unfair at vi har forskelligt antal fedtceller?
- Det er uretfærdigt. Det bestemmes formodentligt allerede i fosterstadiet. Det er fremfor alt de første fem år i livet at de ekstra fedtceller bygges på men det sker fortsat frem til 20-25 årsalderen.
Så det gælder om at acceptere sin kropsform?
- Ja, sådan er det faktisk. Hvofrfor er nogle 120 cm høje, og andre 220 cm? Vi har en kultur som er super fikseret på udseendet.
Men hvorfor forsætter folk at køre disse kure når det så ikke virker?
- Mange drives af det skønhedsideal vi har idag. Det sociale tryk gør at mange er utilfredse med deres udseende. De får hele tiden at høre smøren med man "bare" skal tage sig sammen, så kan man gå ned i vægt. Men sådan er det ikke for alle.
Er der en smartere måde at komme ned i vægt end at gå og tælle kalorier?
- Det lyder måske lidt paradoksalt, men lad være med at fokuserer på vægten. Forkuser på dit helbred. Hvad behøver du for at have det godt? Hvis du har et stillesiddende job skal du måske røre dig lidt mere, hvis du spiser en masse junkfood kan du jo skøre lidt ned på det. Sover du dårligt eller ryger? Hvad det nu kan være af vaner. Når du har gjort de ændringer kan du se hvad der sker med vægten. Hvis du begynder at spise rigt mad smider kroppen ofte en del af overvægten, men se det som en bonus.
