"Yogaen gør mig til en bedre skiløber"
Skisæsonen er ikke langt væk! Bliv inspireret af skiløberen Evelina Nilssons pre season-træning og stjæl hendes bedste kneb, så bliver du også klar når sneen falder.
Om en uge udgives filmen Between, Shades of Winter 3, hvor skiløberen Evelina Nilsson, 25 år, er en af løberne. En af hendes bedste kvalifikationer er en 3. plads i Freeride World Tour Vallnord-Arcalís Andorra, i January 2016. Lige nu er hun igang med sin pre season-træning hjemme i Åre.
- I løbet af efteråret plejer jeg at komme til et punkt, hvor jeg stærkt føler at noget er galt. Men så snart jeg kommer ud i sneen, om det så er den absolutte første, isede kunstige sne i Hamrebacken i Duved, så slipper det, siger Evelina Nilsson og fortsætter:
- Jeg vil hele tiden udvikle mig på bjerget For tre år siden kørte jeg ikke de samme ruter som jeg gør i dag. Det er svært at sætte en finger på, hvad det præcis er, som jeg gør bedre. Det handler om at få et bedre flow, at være let i kroppen hvor jeg skal være let, kraftfuld i svingene i det ene øjeblik og rap og hurtig i det næste. Jeg tror det handler om dels at være bevidst om sin egen styrke og potentiale som skiløber, dels om at man virkelig lærer bjerget at kende. Og det er noget som tager tid at udvikle.
Som medlem af den svenske skiløberelite, kommer det ikke som et chok at Evelina Nilsson gik på skigymnasiet i Järpen i Jämtland. Skolen fik attituden til pre season træning ind under huden. Skolingen i pukkelpist gav meget grenspecifikke hurtigheds- og spændstighedstræning og fokus på hoppestyrke. Det er noget som Evelina Nilsson, sammen med løbetræning på stier rundt omkring i Åre, har taget med sig i hverdagen som professionel skiløber. Desuden satser hun hårdt på yoga.
- Efter at have tastet mange forskellige typer af yoga, så er jeg endt i min egen yogaform, som jeg har sammensat til mig selv, og som jeg udøver både hjemme, og når jeg er ude at rejse i løbet af sæsonen. Når folk spørger, hvilken yoga jeg laver plejer jeg at kalde den jediyoga, siger Evelina Nilsson og griner.
Det vigtigste, ifølge Evelina Nilsson, er at finde en yogaform som passer netop dig bedst, at være nærværende og at trække vejret. For Evelina Nilsson indebærer det en blanding af både flowtræning, som udmatter kroppen og øvelser som bygger på at statisk holde visse positioner under længere tid. For eksempel at styrke mellemgulv og ben. Planken, hunden og stå på hovedet er nogle af favoritpositionerne.
- If you bend, you don't break, er blevet et yogamantra og jeg synes også at det er meget sigende for skiløbere. Yogaen giver mig en ro og en balance i mig selv, som jeg har utrolig stor glæde af oppe på bjerget.
Med yogaen kommer også det åndelige og den mentale forberedelse er også vigtig i pre season-træningen for en elite skiløber.
- Jeg henter inspiration fra naturen. Og så er jeg begyndt at følge en guru på nettet, Bentinho Massaro i Boulder, Colorado. Han er mere som en livscoach, ikke en åndelig ledere, som taler om at hele tiden følge din egen sandhed og intuition. Vi har alle vores "specielle ting" og skal finde den. Det hjælper mig med at komme i balance med alt jeg gør, om det så handler om skiløb, arbejde eller hjælpe andre mennesker.
Evelina Nilsson er ambassadør for Peak Performance. Hun står helst i Heli Vertical Jacket og Heli Vertical Pants eller Radical Jacket og Radical Pants.
LÆS MERE: 5 strækøvelser mod stress
LÆS MERE: Sådan træner Henrik Windstedt op til skisæsonen