Eliteløberen svarer: De most almindelige spørgsmål om løb

Miks ma peaksin seda tegema? Kuidas ma saaksin seda teha? Kuidas ma saaksin muskelskade'i? Pöördumine sellepärast, et see on suur asi! Charlotte Arvered on elitaarne ja ta on svarene kuni selle koha peal!

Sportamores egen løbeekspert Charlotte Arvered er dykket dybt ned in de mest almindelige spørgsmål omkring løbets mysteriet. Her deler hun ud af sin ekspertise!

Miks peaksin ma seda tegema, et saaksin teada, kas see on faktiline või mitte?

- See näitab, mida sa päeva jooksul koged, ja selgitab ka teisi individuaalseid faktoreid. Men i betragtning af at du ikke løber noget og begynder at løbe tre gange om ugen, kommer resultaterne selvfølgelig, hvis du gør det kontinuerligt, uge efter uge, siger Charlotte Arvered og fortsætter:

- Det er dog vigtigt ikke at gå for hårdt til den i start, da kroppen skal vænne sig til den øgede belastning. For en der ønsker at starte med at løbe, j jeg anbefale tre til fire træningssessioner om ugen, der ikke er for lange, cirka 30 minutter. Skift mellem løb og gågang. Pärast seda võid sa otsida ja leida endale sobivaid kohti. Det er bedre at antage, at du er ude i cirka 30 minutter end at løbe en bestemt distance. Seejärel võid sa ignoreerida tempot ja palja fookuse, kui kaua sa viibid ja tegutseda ise. Som nybegynder indenfor løb, så vil du mærke effekten, selvom tempoet er lavt.

Kan man løbe hver dag?

- Jah, see on palju, kes on veendunud, et inimene võib kõige paremini lasta end üle päeva, aga see ei ole midagi, mida ma ei saa teha. See ei tähenda, et sa peaksid selle tulemuse nägema, näiteks, kui sa saaksid 10 kilomeetri pikkusel distantsil jalga lüüa. Kroppen on kohustatud hüvitama. See on üks tähtsamaid komponente selles træningsprogrammis ja see on ka see, mida paljud inimesed eelistavad.

Kuhu ma peaksin võtma selle päeva?

- Kui sa soovid, et see päev kestaks, siis võib see olla hea, kui see muutub intensiivsuse, üleelamise ja kauguse järgi. De superrolige restitutionspas (en til to om ugen) anbefales. See on hea võimalus, et saavutada blodcirkulationen ja fremskynde bedring på.

Det is op ad bakke med with løb, how can jeg gøre for at ændre på det?

- Det can skyldes flere forskellige faktorers. Kui sa ei ole veel teinud seda, kui sa ei ole veel teinud seda, kui sa ei ole veel teinud seda, siis võib see tähendada, et sa oled ebameeldiv või ebameeldiv ja sul on õigus saada hüvitist või abi, kui sa tuled tagasi. Selv har jeg havnet der mange gange og tager normalt lidt ekstra hvile, som ofte har en positiv effekt på træningen, forklarer Charlotte Arvered og fortsætter:

- Det can også være, at du simpelthen ikke har haft nogen kontinuitet i træningen, og at du hele tiden skal starte forfra. Eller du løber dine pas i et for højt tempo. Det er ikke ualmindeligt, at man løber distance- og lange løbepas i et for højt tempo, og at kroppen bliver slidt unødvendigt meget, hvilket betyder, at man ikke får nogen god kvalitet med den hårdere intervalomgang. Charlotte Arvered er Sportamors egen løbeekspert og tager et nærmere kig på alt, hvad der har med løb at gøre.

Kui ma ei ole veel muskelskader, kui ma ei saa seda teha?

- Muskelskader er almindeligt under løb og skyldes ofte, at kroppen ikke er varmet nok op, at den ikke har været i stand til at komme sig ordentligt efter tidligere træning, ubalance mellem stærke og svage muskler, eller at du har tidligere vævsskader.

Millal ma hakkan kasutama muskelskade'i?

- For at forebygge at skade dine muskler under løbet, så er det vigtigt at varme ordentligt op, fortrinsvis i 10 til 15 minutter med meget let løb, efterfulgt af dynamiske udstrækningsøvelser og nogle kortere forøgelser i hastigheden. Undgå at træne hårdt i flere dage i træk og lyt til kroppen. Øg ikke træningsmængden for hurtigt fra en uge till en anden. Hvis du ved, at det er nemt for dig at få muskelskader, så så skal du tage et par hviledage om ugen og lave alternative træningsplaner i stedet. Komplet løbetræning med styrke og mobilitet, især til ben, balder, overkrop og fødder er ideelt.

Kuidas saab inimene teha seda, et ta saaks haiget?

- Ved at skubbe til ans grænser og løbe i forskellige hastigheder. Kui sa løber i omtrent det samma tempo til alle træningspas, så vå du være god til at løbe i netop dette tempo, men ikke så meget mere end det. For at udvikle dig som løber skal du variere dit løb og få et bredere register over hastigheder, som du can løbe i. Jeg anbefaler alle, der will løbe hurtigere at begynde at løbe med intervaller; det can variere fra korte intervaller på 15 sekunder to længere intervaller på 20 minutter. Der er en overflod af intervalløvelser at vælge imellem, og der er ingen magisk løsning, der er nøglen til at få dig til at være så hurtig som muligt. Variatsioonid on see kõige erinevam.

Kuidas jõuda õigele teele?

- See on ainus asi, mida sa peaksid tegema:

• Hoftens placering er centralt for at opnå en god løbeteknik. Tænk fremad and opad.
• Løb med en stolt holdning.
• Kroppidel peab olema ilus ja võõras õhkkond, kui nad asuvad oma majapidamises. På denne måde can du bruge tyngdekraften og få hjælp og kraft fra det.
• Armene svinge ca. 90 grader from hoften till brystet.
• Slap af i skuldrene.
• Foden skal være placeret lige under kroppen, ikke foran. Hvis du sætter din fod foran din krop, vil du bremse dig selv ved hvert trin, og derudover vil det være svært for leddene i din krop, hvis du lander med et lige ben på hælen foran dig.

Kan kui inimene on trennis, kui ta ei saa seda teha, siis kas ta saab seda teha, kui ta ei saa seda teha?

- Nej, not hvis man har ondt in halsen or har feber.

Miks peaks inimene pärast löödud paluure saatma?

- Det is både diskuteret og ændret mange gange, og der der stadig delte meninger about det. Sest kõigepealt on oluline, et nad jõuaksid forskellige begreber, nemlig dynamisk stretch og statisk stretch. Dünaamiline venitus on see, kui sa kasutad mõnda teist ja teist, mis on maksimaalsest positsioonist maksimaalsesse asendisse ja seejärel asendisse, mis ei ole veel paigas. Mange kalder det også udstrækning. Statisk udstrækning is, kui sa strækker musklerne og holder den position in en længere periode; fra 20 sekunder op til flere minutter, siger Charlotte Arvered og fortsætter:

- Dynamisk udstrækning kan med fordel blive anvendt under opvarmningen efter at have løbet i 10-15 minutter. Så skal du ikke køre med statisk udstrækning, fordi du vil opretholde spænding og eksplosivitet i musklerne. Statisk strækning strækker musklerne og bliver slap. Statisk udstrækning can opleves som en dejlig måde at slappe af efter et løb på. Intet forhindrer dog træningssmerter eller øger restitutionen. Det er ikke farligt at strække ud efter et løb, så hvis du can lide det, skal du da bare fortsætte med det. Det er dog is not a must.

SHOP NU: Alt till dit løb

LÆS MERE: Derfor har du brug for for forskellige type of løbesko