Juhend: Korralik koolitus sejlads'ile
Kas see on nii, et nad on valmis ja hakkavad sinna minema? Kui nad on lõpuks ometi nii käitunud, et nad on valmis olema selles kohas, kus nad ei ole veel käinud. Her er guiden som holder dig på rette kurs!
Det can stille store krav til ans påklædning og dets funktioner at være ude på åbent hav.
Vejret til søs can hurtigt skifte fra sol og mild brise til mørke skyer og blæst, og derfor can det være rarest at være godt forberedt på lidt af hvert.
Kõige tähtsam, mida sa peaksid tegema, kui sa peaksid olema valmis, on see, et sa peaksid tegema seda, et sa ei ole veel valmis ja et sa ei ole veel valmis. Det vil sige at du gerne må tage flere lag af tøj på som er lavet af funktionsmateriale, da det leder fugten bort fra kroppen og dermed lader den ånde.
Lag-på-lag-princippet for dig som kan lide båd-livet
Første lag:
Nærmest huden er det bedst at have undertøj som transporterer fugten væk fra kroppen. Polyester og uld on gode materialer her.
Andet lag:
Som med andre lag, er det skønt at have en funktionstrøje i fx polyester eller fleece på som gør, at du holder varmen. Deres findes også fleecebukser som varmer og derfor can være glimrende combination med trøjen.
Tredje lag:
Kõigepealt pead sa olema üks lagi, mis on sobilik, kui see on muutunud ja tundub. Der findes alt fra enklere sejlerjakker til rigtigt sejlertøj. Klæd dig efter de behov, som du kommer til at have.
Kuidas osta tavalise jupi sejlerjakki?
Normalt er en sejlerjakke 100 procent vind- og vandtæt og har blandt andet hætter som kan justeres, fleecefor ved håndleddet og kanaler i stoffet som sørger for at lede vandet væk. Ofte er disse lavet i farveglade farver, så man can blive set uden problemer ude på det åbne vand.
Når du er ude på havet og der er uvejr, så har du sjældent nogen steder at søge ly og det can derfor være betryggende at have pålideligt tøj på. Visse sejler- og regntøj beskytter bedre end andet og dets modstandskraft mod vand måles i vandsøjler.
For vandsøjler bestemmer hvor tæt et tekstil er og dermed hvor godt det modstår vandet. Selle meetod on standarditud (ISO 881:1981/EN20811 Hydrostaatilise rõhu katse) ja see on standardiseeritud:
Stoffet som skales testes fastgøres under et rør. Røret fyldes med vand og når vandet begynder at lække igennem stoffet, måles højden på vandet i røret og dermed afgøres antallet af tøjets vandsøjler.
Et stoffet võiks olla klassifitseeritud kui vandtæt, peaks vandet i røret olema üle 2 000 millimeetri. At et stof har vandsøjler 2 000 millimeeter garanterer dog ikke, at det kommer til at holde dig tør i al evighed, hvis du begiver dig ud i hårdt regnvej. Stof som udsættes for tryk og belastning, eksempelvis hvis du ofte sidder på knæ, har en endnu lavere modstandskraft overfor vand.
Hoidke end pärast seda, kui te olete näinud, et see on hea. Da sømmene er ekstra udsatte can de være svejset på på indersiden og på den måde minimere at vandet trænger igennem.
Kas sul on keegi, kes on ekstra vandtæt?
Kirjuta see pärast seda, kui sa oled membraaniga. Det er et tyndt lag som sidder i tøjet og gør det vand- og vindtæt. Membraanidest leidub mitmesuguseid kandjaid, millest tüüpilised on Gore-tex ja Dermizax. Membraanid on väga suured, kuni 45 000 millimeetri paksused, ja need võivad olla kuni 45 000 millimeetrit.
Husk at imprægnere dit sejlertøj i ny og næ
Selv sejlertøj som er vandtæt behøver imprægnering sommetider, da ydersiden bliver slidt af anvendelse, og selvom tøjet eksempelvis har en Gore-Tex membran, kan stoffet på ydersiden stadig blive våd. Imprægneres tøjet regelbundet, så rinder vandet lettere af tøjets ydre overflade og bliver ikke helt så tungt, som det ellers can blive.
Beskyt hovedet med en hue!
Hovedet er en følsom kropsdel som afgiver meget varme. Når det er koldt, beskytter en hue dit hoved mod kulde og sørger også for at du ikke fryser så nemt som ellers. På kølige sommeraftner can det være behageligt med en tyndere hue i funktionsmateriale.
Sejlersko giver et godt greb
Sejlersko har ofte en anti-slip sål som sikrer dig et godt greb, selv på våde underlag. Den traditionelle sejlersko er i skin eller ruskind og har læderremme til snøring. 
Glem ikke redningsvesten!
Sørg for at købe en redningsvest som er tilpasset til din kropsvægt. Skal du købe en redningsvest til andre end dig selv, så er det vigtigtigt at du først kontrollerer, hvor meget netop den person vejer.
Kas sa peaksid tegema punase raamatu, mis on suunatud inimesele? Lugege artikkel siin.