Har du helseangst?

Hvis du har et overdrevet fokus på dit eget helse eller en stor frygt for at blive alvorligt syg can du rammes af helseangst. Her er eksperternes tips til hvordan du can afhjælpe det.

At priotere sit helse, træne og spise sundt is positivt. Men iblandt går ønsket om en frisk krop over og bliver en usund besættelse, såkaldt helseangst. Indenfor sygevæsnet findes der flere diagnoser man can få hvis man har helseangst. Et almindeligt eksempel e hypokondri, fortæller Erland Axelsson som er psykolog og praktiserende læge med fokus på helseangst. Han forklarer at en vis uro for sit helbred er helt naturligt, til og med kan det være godt!

- Udfra et evolutionært perspektiv er der ingenting vigtigere end at mærke efter og være sikker på ens krop har det godt, så vi kan fortsætte med at eksisterer og forplante os. Selv i dagens samfund er uro for dit helbred en god ting så længe det er med måde. Det er den stemme indeni der får os til at søge læge når vi bliver opmærksomme på symptomer, siger han og fortsætter:

- Problemet er når uroen bliver for stærk eller overvældende. De gener man bliver født med har også indvirkning på sandsynligheden for om man bliver urolig for ting generelt.

Kui sa tahad seda teha, kui sa tahad, et suitsetada ja kasutada?

- Probleem tekib siis, kui see on otsustavaks takistuseks dig i hverdagen. Det can handle om at du bliver så optaget af at have styr på din kost eller træning så du begynder skærer sociale relationer fra eller ikke can fokusere på dit arbejde eller er så konstant bange for der skal være noget galt med kroppen at du hele tiden løber til lægen.

Kas rahvas on tänapäeval lihtsalt abivalmis?

- Jeg har mærket og set en udvikling, men der findes ikke noget forskning for om uro omkring helbredet er mere almindeligt end for 10, 20 eller 30 år siden. Mange påstår det dog via eksponering i medier.

Man can træne sin angst væk

Helseangst can se meget forskellig ud. You can have et overdrevet fokus på at træne og spise rigtigtigt, være bange for at få cancer or gå med uro i maven om noget er galt. Erland Axelsson forklarer at der finde ting du kan gøre på egen hånd for at få afhjulpet din angst.

- Det viser sig når det gælder uro og angst i almenhed så er det ofte de ting du gør for at mindske den der ender med at gøre den værre over tid. Gældende for helseangst så er det almindeligt at ville have styr på symptomer ved at kontrolerer blodtryk, tjekke huden, tjekke vægten eller hvad det nu kan være. Det er naturligt at ville gøre et at holde uroen lidt i skak på kort sigt. Men hvis du ofte bruger det som strategy vil du på long sigt fortsat beholde de symptomer.

At ringe til lægen eller spørge dine nærmeste om noget du mener can være et galt med kroppen er det helt naturligt og de fleste gange er det fint, siger Erland Axelsson. Men tager du alligevel afsted tit vil du på sigt blive dårligere til at læse dine symptomer.

- Det er meget veldokumenteret via forskning. Vil du mindske din angst når det gælder dit helbred skal det trænes som alt andet.

Kui su enesetunne on raske ja sa ise ei suuda seda lahendada, siis on oluline, et sa leiaksid abi oma hirmu leevendamiseks.

LÆS MERE: 5 helsetrends in 2019

LÆS MERE: Sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan sådan