Hold styr på din Cardic drift

Hvis du skal ligge i en vis pulszone, når du løber er det vigtigt, at din puls ikke løber afsted. Her udreder vi begrebet Cardic drift.

Det engelske begreb "cardiovascular drift" også kaldet Cardic drift i folkemunde. Det går ud på, at din puls stiger successivt under en løberunde til trods for, at du holder samme tempo. Cardic drift can være værd at holde styr på, hvis du følger et løbeprogram, hvor du skal udføre pas, hvor du ligger in en vis pulszone. Selvom at du ikke hæver tempoet vil pulsen øge cirka hvert tiende minut, og da can du have brug for at sænke tempoet, hvis pulsen or anstrengelsen bliver for høj.

- Kui sul on parim aeg, et läbida mitu kilomeetrit ühe minuti jooksul, võib see olla üks korralik tempo stardis. Men i slutningen af et løb skal sa måske kæmpe ret hårdt for at holde det tempo. Kui sa oled lihtsalt træt, siis pead sa lihtsalt energiast kinni,. Det bliver tungere at trække vejret, hjertet og lungerne skal arbejde mere og pulsen siger, siger løbetræneren Tommy Bäckström, som har over 20 års erfaring som træner.

Kardiootiline drift on üks loomulik protsess kroppide seas. See ei ole siiski ainult anstrengelsen som påvirker pulsen. Forskning viser at dehydrering, varme, højde, tid på dagen, dagsform og forskellige personlige forudsætninger can påvirke pulsen op til 20 procent.

- Visse bliver overraskede over, at pulsen stiger selvom tempoet ikke gør det, men det er helt normalalt. Kig på Marathonløbere. De can ikke stå op, når de er kommet over målstregen til trods for at de har løbet langsommere i slutningen, end de gjorde i start.

LÆS MERE: Derfor er forfodsløb ikke for alle