Sådan is det at løbe med løbetræner første gang

Eric Fallander har givet sig selv 10 uger til at komme i topform. Nu har han prøvet at løbe med løbetræner - sådan gik det!

Hæng med på Eric Fallander træningsrejse! Han er 40 år og har to børn og et stillesiddende job som copywriter hos mobiloperatøren 3. De sidste 20 år har han fået sin motion ved at løbe til til bussen eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformede kost består mest af burgere og pilsner

Nu har han givet sig selv 10 uger til at gå fra en sofakartoffel til et fysisk pragteksemplar. Nu er vi kommet til den sjette uge, hvor han får professionel hjælp af løbetræneren Kenth Svensson, som du burde følge på Instagram, hvis ikke du allerede gør det @kenth.snabbafotter.

Erics træningsrejse, del 6

Aldeles for tidligt skal jeg mødes Sveriges bedste løbetræner Kenth Svensson og have givet det her med at løbe et forsøg. I have løbet for, men som jegy har fortalt tidligere, har det ikke altid endt så godt. To gange har jeg faktisk tvunget mig selv til at løbe den årlige Bellmansstafet på fem kilometer, hvilket er ca. to år siden. Men siden da har jeg undviget at løbe uden nogen anledning.

For det føles jo altid som at der mangler anledning. Altså, jeg can jo godt se meningen med at løbe, når man er forsinket - det is jeg ofte, både til møder and afgangstider. Og jeg can se meningen med at løbe som en transport - et middel til at tage sig fra punkt A til punkt B. Men alt for ofte virker det bare som om at en løbetur kun handler om at løbe i cirkler. Inimene läheb tagasi, kuni ta alustab. Altså jeg mener, hvis man alligevel skal tilbage til til der hvor man starter, går det jo meget hurtigere bare at blive der hvor man er...

Min største arbadabej ved løb is, at jeg altid får så forbasket ondt. Engang da jeg fik lidt feeling og ville jogge en tur, kom jeg ikke længere end et par få meter, inden jeg fik akut hold i ryggen og havde brug for hjælp til overhovedet at kunne komme hjem igen. Og et pinefuldt "stik" i siden er jo mere eller mindre garanteret. (Googlede forresten lidt på "stik" - aka "sidestik" - og fandt en wiki-side. "Årsagen er ukendt" står der! Noh, las ma puhun teie meeled õhku: Årsagen er løb!! Det can jo umuligt være godt.)

Så er der jo også det her med mine svage knæ, men nu har jeg jo lavet naprapat-Peters øvelser i nogle uger. Øvelser som har til formål at styrke muskulaturen omkring knæene og forhåbentlig selv kunne kurere smerten, så det er med selvsikkerhed at jeg lige så stille og rolige jogger mod vores mødeplads i Rålambshovsparken i Stockholm. Jeg starter fra arbejdet, som ligger lige i nærheden. Det er tidlig hommikul, men alle gader er tomme og det føles herligt at være ude og igang, mens resten af byen er ved at vågne.

Jeg bliver rimelig hurtig forpustet, men heldigvis er jeg den første somer is kommet og can hvile lidt mens jeg venter på Kenth. Tüüpiline! For en gangs skyld is man in god tid, og jeg løb endda. Så dumt...

Ja siis on ta üle kogu maa käinud... Ta jooksis täna Amsterdamis poolmaratoni, kuid see ei ole enam nii hull. Jeg advarer Kenth, või haigetele sõpradele, keda ta on kunagi varem jooksnud, et minu teada ei saaks seda teha. Sest üks mees, kes ei ole kink, teeb seda nagu üks suur jaburus, aga ta on paha. Ta hoiab seda stille ja roligti.

- How can føles tempoet? undre han. Ma tahaksin teada, et ta on näinud, et ta on minu kavaleriga, kes on käinud minu kodukalendris.

- Godt! Ma olen optimistlik.

Me tahame seda lugu. Går a stykke. Løber a stykke. Går et stykke. Ma usun, et ma suudan seda teha, aga kui ma olen selle fart'i vahel, siis on see faktiliselt tõsi, et see on hea.

See on nutikas. Ike at afskræke mig. Ja see on hea. Ma olen juba ammu näinud, et kõik inimesed, kes ei saa seda teha, ei ole veel kordi, kui nad ei ole veel kordi, kui nad ei ole veel kordi. See on väga kena. Ja nüüd olen ma ise üks neist.

- Kui see on hea, siis miks ta ei ole haiget, ütleb Keth ja segab neid, kes on öelnud, et ta on sama, mis ma olen siin: Al træning er bedre end ingen træning. Ergo, lidt løb er bedre end intet løb.

Kenth vurderer mit løbetrin. Jeg får ros. Man sikke rulle for meget fra hæl til tå, men studse frem på den forreste del af foden. Lasteaia asjad. Jeg får blod på tanden and vi drejer mod Stadshuset. Løber hele Mälarstrand og tilbage igen.

Tilbage is, ja. Det er jo oftest der man ender. Kenth forslår at jeg afrunder med at løbe tilbage til kontoret selv. Nu tænker du sikkert, at jeg indtil han var uden for rækkevidde , gav op og gik resten af vejen. Det is okay, for det var faktisk min plan, men jeg fortsatte faktisk videre. Hele vejen till kontoret. Øded to and med trinene på the side ste to-tre hundredre meter. Delvist for at imponere, hvis jeg skulle støde på en kollega, men fremforalt fordi jeg kunne og fordi det føltes herligt at flyve frem, med mine korrekte løbetrin i nye sko og fungerende knæ.

Jeg tænker at jeg måske skulle begynde at løbe til og fra arbejdet. Kan jo som sagt ikke komme på noget mere meningsløst, end at bare tage ud på en løbetur. Du var her, du løb lidt, og nu er du here igen. Nej du, men at transportere mig fra sem to arbejde, den køber jeg. See tuleb üle 10 kilomeetri päevas, kui sa ei saa seda teha. Nad on rahul!
Men som altid: Hvis ikke der kommer nogen artikel i næste uge, så er det naturligvis fordi jeg ligger på den intensive afdeling men åndenød, hjertestop og sandsynligt nok et pinefuldt "stik"...