Sådan slipper du for maveproblemer en gang for alle

Har du problemer med en oppustet, oprørt mave, er du langtfra alene. Ernæringseksperten David Jonsson, har skrevet bogen Magsmart, her forklarer han hvorfor problemet opstår, og hvordan du can slippe af med det.

Mange har i dag problemer med maven med alt fra sure opstød til IBS and inflammation. Fra at have været et upåfaldende forskningsområde, er tarmen og bakterierne i tarmen, tarmfloraen, blevet et varmt emne. Den seneste forskning viser, at maven og tarmenes helpbred påvirker hele kroppen.

David Jonsson on ekspert, kes tunneb suurt huvi mägede ja taimede vastu. Han har skrevet den nye bog Magsmart - mad for en mere afslappet mave og bedre sundhed, hvor han forklarer, hvordan maven og tarmene påvirkes af det du spiser, og hvordan du skal spise, for at din krop får det så godt som muligt.

- Jeg har altid været meget interesseret in de seneste opdagelser indenfor ernæringslære, men aldrig tidligere, mens jeg has arbejdet med dette, har jeg set noget som har så stort potentiale som forskning omkring maven, tarm og tarmflora. Forskere sammenligner det med stamcelleforskning, i og med at det virker til at syre så mange processer i kroppen, og giver en dybere forståelse af mange koblinger vi har set, men ikke har kunnet forklare. Näiteks, kui nad on hullud ja naftavahendid, mida nad kasutavad, ütleb David Jonsson.

Kas see on vajalik, et see oleks maven?

- Ja, med tanke på hvor lidt der er blevet skrevet om den (maven, red.) inden, og hvor vigtig den er for vores helbred, er det absolut noget, som der er behov for. Jeg er overbevidst om, at vi kommer til at se mange bøger med dette them. Kui sa peaksid olema huvitatud, siis on see kindlasti mitte ainult bakterite kohta.

Kas sa oled juba ammu maven'ile vastu tulnud, ja kuidas see toimib?

Jah, üldiselt on see nii. See on üks asi, millest ma ei räägi eriti palju ja mida ma ei tunne väga hästi. I fysiologibøger, som bare on nogle year gamle, står der ikke så meget om hverken tarm eller bakterier. Det der skete i tyktarmen var mere en biting, men nu ser vi at hele organsystemet må revurderes. Ikke mindst på grund af den nye kendskab how avancered og udviklet mavehjernen er for så mange processer i kroppen.

Milline on sinu eesmärk?

- Siit leiad mitmeid kategooriaid, mis võivad olla målgruppe. Måske de oplagte være dem, som har various type of maveproblemer, samt folk som er interesseret i kost, sundhed og fysiologi. Nad leiavad siit palju huvitavaid ülevaateid.

Foto: Pressebillede

Millest sa oled nii huvitatud mavenist?

- Neile naistele meeldib see, kui nad näevad, kuidas nende perekond elab, aga ka see, kui nad on meelestatud. Maven synes at påvirke rigtig mange dele af her krop. Der findes for eksempel 10 gange flere bakterier i tyktarmen, end hvad vi har af endogene celler i kroppen. Bakterierne påvirker systemet i vores krop og har et genetisk set up, som er hundrede gange større end menneskeligt DNA. Kroppen kan ses som et økosystem, hvor bakterierne påvirker vores system, og vores adfærd påvirker bakterierne.

Kan kas need tulemused on seotud samme, mis on olemas?

-Jah, kui inimene on praktikas. Vægtproblemer er noget som mange slås med, og gennem at se hvordan vores mave- og tarmsystem er opbygget, og hvad der f.eks. kontrollerer signaler, som siger at vi har lyst til at spise forskellige sager, vil det være lettere at kontrollere energiindtaget ved at lære sig mæthedssignalerne på en anden måde. See on tõeline revolutsioon metsanduses. Me võtame vastu uue idee, mida me ei ole varem näinud, ja see on muutunud.

Normalt hedder rådene for at gå ned i vægt, vel at man skal spise mindre fedt og kulhydrater?

-Kas te olete viimase 15 aasta jooksul saanud insuliini ja blodsukkerid, ja kas te võite süüa toiduaineid või kulhüdraatoreid? Men nu viser forskning, at spørgsmålet om kulhydrat og fedt er underordnet for de fleste. Kui sa soovid, et spise sundt og påvirke mæthed og sult, skal du se helhedsbilledet i din kost, og udnytte signaler om mæthed og sult, som sendes til tarmkanalen.

Et kapitel handler om mavebesvær, hvilket er det mest almindelige maveproblem?

-Det mest normal maveproblem som hver fjerde-femte lider af, er urolig, oppustet mave, som normalt kaldes IBS. Tegemist on fikseeritud diagnoosiga, mis on mõeldud haiguste puhul. Tidligere har man ikke kunnet undersøge årsagen til IBS, men det er tydeligt nu, at en stor del af årsagen can findes i en sammensætning af bakterierne i tarmene. Mange af de faktiske problemer forårsages af bakterierne, oppustet mave kommer f.eks. fra bakterier som skaber gasser.

Kas leiate selle nogen løsning?

-Løsningen på problemet, ligger i at støtte og lette sammensætningen af bakterierne i tarmene. See ei ole kiire lahendus, kuid me ei leia sellist olukorda, mis on väga oluline. Allerede nu findes der behandlingsmetoder, som udnytter madens kobling til bakterierne f.eks Fodmap-diæten, hvor man undgår at spise visse typer af kulhydrat bakterierne let gærer og skaber gasser af. Mange on kõige sagedamini sümptomaatiline, kui nad seda vormi ei kasuta, kuna nad saavad ka kõige paremini sobivat tüüpi küpsetisi.

Kas leidub veel teisi nippe, mis võivad kahjustada mevebalancen?

-Nummer et, at forsøge at mindske mængden af forarbejdet mad. Andre store indlysende skurke i dramaet, er for meget sukker og frem for alt fiberfrie sukkerkilder som sodavand og slik. Det er nok nikke noget chok for nogen. Hvis der er noget man skal forandre, så er det at fjerne sukkeret sammen med at mindske indtaget af forarbejdet mad.

Mida ma peaksin tegema, et saada rõõmusõnum?

-Püüa end sisse mõnusatest kiududest, mis pärinevad karvadest, pudelitest ja pähklidest. Psyllium ja raihein on head kiudaineterad, mis on väga olulised kiudainete allikad. De suneste folkegrupper i verden har et fiberindtage, som er fem til ti gange højere, end hvad vi har her i den vestlige del af verden.

Kas sul on vihjeid?

-Hvis jeg skal give et standardråd som du kommer long med, så er det at basere så meget som muligt af det du spiser på hel mad, som ikke har gennemgået en long industriprocess og dermed langt fra sin naturlige form. Mange bakterier som bidrager til ringere sunhed, vokser når, vi spiser mel, sukker og fedt fra køer og svin. En fiberrig kost med mange forskellige typer af naturlige fødevarer, er lidt hårdere at nedbryde, men en kost som flere bakterietyper can leve på.

At skrive bogen Magsmart - mat för en lugnare mage och bättre hälsa, har fået David Jonsson til at ændre sin måde at leve på. "Tidligere tænkte jeg, hvis jeg spiste noget usundt, kunne jeg kompensere ved at tage en løbetur. Men maden villas optages i blodet og påvirke mave- tarmsystemet negativt, også selvom jeg motionere. At skrive bogen, har gjort det svære for mig at snyde med maden," siger han. Foto: Frida Wismar