Video: Automatiser dit løbeskridt i tre step

Sul on teada, et sa võid kasutada hofterit, hoidmist ja toiduvalmistamist, kui sa tuled. Men det is lettere said end gjort. Sådan automatiseerid sa oma hoidmise ja løbeskridt.

Mattias Weineson on løbetræner for løbegruppen TeamSnabbare (TeamHurtigere red.). Her arbejder han med motionister såvel som mere uforbederlige løbere der har en løbestil, de gerne vil forbedre. At forbedre ens løbeskridt er derimod ikke helt enkelt. Der er en stor forskel på at forstå, hvad du bør gøre og faktisk at lykkes med det, når du er ude på løbeturen.

- Ma tahaksin teada, et see hea løbeskridt on hea, aktiivne ja täisväärtuslik. Kui see on hea, siis on vaja, et sa leiad oma silmad ja suudad, et sa ei saa olla kindel, et sa ei saa olla kindel, et sa oled kontrolli all oma soovidega. Kui te ei soovi, et see oleks täielik, siis võite teha kindlaks, et te ei ole nõus, et see on võimalik, kui te ei ole valmis, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik, et see on võimalik.

Adskiller en distanceløbers løbeskridt sig fra én som springer mellemlangt?

- Slet ikke, til forskel for hvad mange tror. Det er den samme bevægelse, men du øger volumen. Jo hurtigere du løber, jo mere tydelig bliver bevægelsen og volumen tiltager. Øvelserne tripping and skipping on perfect eksempler på den forøgelse af volumen. Der er mulighed for lidt mere bevægelse ved langdistance samt når du løber op- og nedad, men i reglen er princippet det samme.

Millised muskelgrupper on kõige olulisemad, kui nad on valmis selleks, et saada hea løbeskridt?

- Core, uden tvivl. Kui sa løber meget, så har du sikkert mærket, at det træner alle mavens dele, men hvis du vil komplimentere det, så så skal du træne stabilitetsøvelser. Al funktionstræning, som eksempelvis jooga, er et godt komplement mens planken og andre typiske situps ikke giver særlig meget.

Tre øvelser you can gøre for at få et bedre løbeskridt

At have en stærk og veltrænet core hjælper dig at bibeholde en god holdning og din holdning er A og O for at have et godt løbeskridt. Her er tre øvelser som hjælper dig med at automatisere en god holdning og lader dig drive på skridtet via knæet.

#1 Ret op

Gør sådan here: Stå på stedet og hop ret op og ned. Sådan som det føles i kroppen, sådan skal det også føles når du løber - musklerne er vågne, men ikke overdrevet spændte. Katsetage kõigepealt, kas te olete maa peal ja jääte seisma. Slap af and noter hvordan skulderen synker fremad, ryggen bøjer og hvordan din core aktiveres. Dén følelse vil du oft undvige, så ret op igen.

Optrapning af øvelse: Mange som løber har en tendens til at læne sig lidt for meget forover, hvilket betyder at de bliver for lave og bremser sig selv i løbeskridtet. Test at rette dig lidt op nogle skridt. Den lille optrapning som du får her, er dén du skal have, når du løber.

- At rette dig op gør at kroppen aktiveres og det er dén følelse, du vil have med. Når du lander,å har du den perfekte holdning til dit løbeskridt - skulderne kommer i en fin position, maven og bagdelen aktiveres og tyngdepunktet havner naturligt midt under foden. Den her øvelsen can du gøre lidt når som helst, både inden og under din løbetur. Pärast iga käiku läheb see automaatselt edasi, kui sa hakkad seda tegema.

Sværhedsgrad: Let.

#2 Tipping og skipping

Gør sådan her (jootraha): Forestil dig, at du står mod en stående madras i et gym. Tænk nu, at du sænke knæskallerne mod madrassen uden at støde ind i den. Lad knæene styre selve bevægelsen med benene som forsigtigt slår mod madrassen.

Optrapning af øvelsen (skipping): Når du føler dig tryg ved øvelsen, can du øge volumen i øvelsen og lad din tipping glide over i skipping. Forstærk bevægelserne ved at svinge bestemt med armene i et højt tempo. Fortsæt med at forestille dig madrassen på gymmet, men tænk nu på at skubbe knæet ind mod madrassen, så det synker ind. Vær nøjsom med ikke at lave et normalalt knæbøj. Knæet skal nærmere bevæge sig skråt opad og fremad end ret op.

- Sagen med tipping og skipping er at lære dig at følge med løbeskridtet hvor udgangspunktet er i knæene. Vær opmærksom på, at det kræver en god aktivering af coren for at undgå, at du tiper bagover eller falder sammen som en foldekniv. Jeg laver altid den her øvelse inden et løbepas, fx når jeg står og venter på nogen. See on minu põhiülesanne, mida ma tean, kui teistel, kellega ma kokku puutun, on probleeme.

Sværhedsgrad: Let till middel.

#3 Fodnedsættelse

Gård sådan her: Forestil dig en snor, somår igennem dit knæ. Når du tager et løbeskridt, er det snoren som starter bevægelsen ved at drage knæet fremad og ret opad, så nedad og bagud i slutningen af øvelsen. Selleks, et saada head ja head, on see midagi, mis võiks olla hea, et inimesed saaksid seda teha. Foden skal næsten slås ned i jorden og benet skal strækkes ud bag dig.

- Hvis du har styr på holdningen ved at rette op, så så skal din fod helt naturligt lande under dit tyngdepunkt eller lige bagved. Hvis fodnedsættelsen sker foran kroppen, har du ikke gjort det korrekt, og du vil derfor bremse dig selv i dit løbeskridt.

Sværhedsgrad: Svær.

SHOP HER: Vores udbud af løbesko

SHOP HER: Kompressioonipakettide müük

LÆS MERE: Derfor skal du løbe med løbesolbriller